Fup eller fidus: Kan strøm til hjernen øge kreativiteten?
Danske forskere vil sende kreative folk i flow ved at sætte strøm til deres hjerner. Videnskab.dk prøver deres opfindelse og bliver forført, men ikke alle er begejstrede for elektrisk hjernestimulation.
tDCS hjernestimulation strøm kreativitet koncentration

Når vi er kreative, sender hjernens nerveceller elektrisk ladede impulser til hinanden. Danske forskere forsøger at påvirke processen ved at sætte ekstra strøm til bestemte neurale netværk. (Foto: Shutterstock)

Huden klør lidt, der hvor to elektroder er spændt fast mod min pande.

Strømmen bliver langsomt og gradvist skruet op. Gør man det for hurtigt, kan det nive i huden, får jeg forklaret.

Så mærker jeg det.

»Der sker et eller andet. Jeg har en lidt mærkelig fornemmelse i kroppen. Det kribler,« siger jeg og fniser pludseligt.

»Nåh, det er meget normalt. Det bobler lidt i kroppen, når det kreative mood bliver stimuleret. Man kan godt blive lidt fjollet af de her stimuli, første gang man prøver - som om man er lidt fuld,« siger Morten Friis-Olivarius, postdoc på Copenhagen Business School's (CBS) Center for Decision Neuroscience.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver du kreativ

Hjelm sender strøm ind i hjernen

Morten Friis-Olivarius er hjerneforsker. I snart et årti har han forsket i, hvordan hjernen arbejder, når man er kreativ.

Nu har han og kollegaen Balder Onarheim, der er lektor i industriel design på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), udviklet et apparat, der via elektroder, som spændes fast på kraniet, sender op til 2 milliampere strøm ind i hjernen.

Milliampere

Milliampere er en måleenhed for meget små mængder strøm. 

Én milliampere = en tusindedel ampere.

Apparatet tages på hovedet som en hjelm. Det skal

  • stimulere folks kreativitet, når man skruer op for strømmen, og

  • skærpe koncentrationen, når man skruer ned.

»Nu ligger den på 1,3-1,4 milliampere. Den kører rigtig godt og er færdig med at bygge op, så nu kører den så stabilt, den kan,« siger Balder Onarheim, som har spændt hjelmen fast på mit hoved.

Via en app kan han følge med i, hvor god kontakt der er mellem elektroderne og mit kranium, og han kan styre, hvor meget strøm der bliver tilført. I princippet kan man selv betjene hjelmen derhjemme.

LÆS OGSÅ: Elektricitet gør dig mere kreativ

Neuronerne får hjælp til at fyre

Elektroderne sidder placeret på hjelmen, så strømmen stimulerer de netværk i hjernen, der – ifølge Morten Friis-Olivarius – er aktive, når man er kreativ.

Hjernen kører på el

Når hjernens neuroner fyrer, sker der en udveksling af ioner via såkaldte ionkanaler i cellemembranerne. Kanalerne åbner, når den elektriske spændingsforskel mellem neuronernes yder- og inderside ændres.

Al slags information, der går til og fra hjernen – sanseindtryk, tankevirksomhed og beskeder til kroppen om at bevæge sig – bliver sendt via de elektrisk ladede nerveimpulser. 

Strømtilførslen ændrer ikke noget i hjernen. Den forstærker bare nogle naturlige, neurale processer, fortæller han.

Hjernens omkring 125 milliarder nerveceller (neuroner) sender konstant elektrisk ladede impulser til hinanden. Man siger, at de fyrer. 

Ved at sende strøm ind i hjernen vil Morten Friis-Olivarius og Balder Onarheim påvirke processen.

»Vi tilsætter en lille smule strøm, så det bliver lidt nemmere for dine neuroner at fyre. Nu går vi ud, så kan du bare sidde her og arbejde eller tænke, eller hvad du har lyst til. Vi sidder lige her ude på gangen, hvis der er noget,« siger Balder Onarheim.

»God tur,« tilføjer han, inden han smækker døren bag sig og efterlader mig alene på kontoret.

LÆS OGSÅ: Længden på dit gab afslører antallet af neuroner i din hjerne

Folk laver selv tDCS-hjelme

Balder Onarheim og Morten Friis-Olivarius er medejere af firmaet Plato, som har sat den elektroniske hjelm i produktion. Indtil videre har de solgt hjelmen til 25 testpersoner.

Men de er langt fra de første i verden, der udvikler apparater, som stimulerer folks hjerner med strøm.

Transcranial Direct Current Stimulation (tDCS), som teknikken kaldes, bruges i stigende grad både på hobbyplan og professionelt.

På nettet bliver tDCS-apparater solgt til ganske almindelige mennesker, som trænger til afstresning, bedre nattesøvn, har svært ved at koncentrere sig og alt muligt andet.

På YouTube findes der endda videoer af folk, der har bygget deres egne tDCS-hjelme.

LÆS OGSÅ: Ny bog: Strøm i hjernen gav lyst til alkohol og Johnny Cash

Strøm hjælper mod depression

Kun på et enkelt område er der solid videnskabelig evidens for, at en teknik, der ligner tDCS, virker.

Patienter, der har alvorlige depressioner, og som ikke længere har gavn af medicin eller andre behandlinger, får det bedre af at få ført elektriske impulser ind i hjernen, viser en række kontrollerede forsøg.

Snigskytter bruger tDCS

Piloter og snigskytter i det amerikanske militær bruger tDCS til at skærpe deres indlæringsevne og præcision.

Professionelle sportsudøvere bruger et tDCS-apparat kaldet Halo til at finpudse deres performance. »Unlock your teams potential,« er Halos slogan.

Skihoppere har i videnskabelige test fået god effekt ud af at bruge Halo-hjelmen, men forskere er uenige om, hvor valide resultaterne er.

På baggrund af forsøgene har danske forskere fra blandt andet Københavns Universitet fået en hjelm godkendt til klinisk depressionsbehandling i EU.

»Populært sagt kommunikerer en depressionsramt hjernes celler dårligt med hinanden,« siger en af forskerne bag behandlingshjelmen, professor Steen Dissing fra Københavns Universitets Institut for Cellulær og Molekylær Medicin.

»Men hjelmens elektriske impulser genskaber nogle af hjernens naturlige elektriske felter og aktiverer nerveceller og celler i kapillærerne. Dermed øges aktivitetsniveauet i hjernen,« fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Strøm til hjernen kan kurere depression

Forskere skeptiske over for tDCS

Der er ikke videnskabelig evidens for, at tDCS har en effekt på folks indlæringsevne, kreativitet eller koncentration.

Derfor er Steen Dissing og flere andre hjerneforskere, Videnskab.dk har talt med, skeptiske over for apparater som den hjelm, Morten Friis-Olivarius og Balder Onarheim har udviklet.

»Generelt mener jeg, at man bør omgås det med omhu at pille ved de elektriske signaler i hjernen,« siger eksempelvis Andreas Roepstorff, der er professor på Aarhus Universitet og leder af forskningscentret Center for Interacting Minds.

»Det er så uspecifikt, det man gør. Man ved ikke, om det virker, eller om der kan være bivirkninger på kort eller lang sigt. Jeg har ikke kendskab til det konkrete produkt, men min grundholdning er, at hvis man skal pille ved hjernen, bør der være evidens for det, man gør,« fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Depression: Strøm i hjernen kan skade venstrehåndede

Umuligt at styre tDCS

Der er stadig meget, forskerne ikke ved om hjernen. Neuroner er forbundet til hinanden i ekstremt komplicerede netværk, som man endnu ikke forstår til fulde.

Når man sender strøm igennem dem, er det næsten umuligt styre, hvilke processer man påvirker, pointerer Andreas Roepstorff.

»Det kan godt være, man føler sig stimuleret og mere kreativ, når man får elektrisk stimulation, men det gør man jo også, når man har drukket et glas vin,« siger han og fortsætter:

»Bare fordi, man hjælper neuronerne med at fyre, er det ikke ensbetydende med, at man bliver mere kreativ, får bedre idéer og bliver bedre til føre dem ud i livet.«

LÆS OGSÅ: Overraskende studie: Skal hjernen tænkes helt om? 

elektrisk stimulation tdcs tænkehat kreativitet hjerne

Sådan ser Plato-hjelmen ud. (Foto: Plato)

Kreativitet sidder ikke ét sted

Jesper Mogensen, der er professor i neurovidenskab på Københavns Universitets Institut for Psykologi, er heller ikke specielt begejstret.

»Jeg kender ikke det specifikke apparat, men generelt er jeg af den holdning, at der bør være videnskabelige undersøgelser, der understøtter effekten af metoder, der stimulerer noget i hjernen,« siger Jesper Mogensen.

Ligesom Andreas Roepstorff tvivler han på, at man kan stimulere kreativiteten ved elektriske impulser.  

»Der er ingen tvivl om, at man kan ændre aktiviteten i diverse hjerneområder med elektrisk stimulation. Spørgsmålet er, om stimulationen har den effekt, man ønsker at opnå. Hvis man vil stimulere kreativiteten, skal man være i stand til at ramme det rigtige mønster,« siger han og fortsætter:

»Min vurdering er, at det er meget svært. Kreativitet er mange ting, og det varierer fra person til person. Jeg kender ikke til nogen som helst studier, der har lokaliseret kreativitet et bestemt sted i hjernen. Jeg kan selvfølgelig ikke afvise, at apparatet virker, men jeg vil se videnskabelig evidens, før jeg tror på det,« siger Jesper Mogensen.

LÆS OGSÅ: Opskrift på mere kreativitet

Tankerne snubler 

På Morten Friis-Olivarius kontor pumper mit blod, mens elektroderne på min pande sender strøm ind i min hjerne. Jeg føler mig opstemt og ubekymret, som når jeg har drukket en enkelt øl fredag efter arbejde.

tDCS hjernestimulation strøm kreativitet koncentration CBS

Morten Friis-Olivarius (t.v.) og Balder Onarheim har udviklet den nye tænkehat. (Foto: Videnskab.dk)

Stimulerer de elektriske impulser min kreativitet? I et forsøg på at finde ud af det, hiver jeg min notesblok op af tasken og går i gang med at idéudvikle på en artikel, jeg længe har haft svært ved at komme i gang med.

Stemmer siver op fra gaden uden for vinduet.

Jeg sætter kuglepennen mod papiret. Stemmerne fra gaden bliver utydelige. I mit hoved snubler tanker over hinanden. Den ene sætning afløser den anden. Min kuglepen kan næsten ikke følge med. Jeg har ihvertfald ingen skriveblokering.

LÆS OGSÅ: Kreativitet er en social proces

Tiden flyver med tDCS

Tiden flyver, døren bliver åbnet. Tyve minutter er gået.

Balder Onarheim har slukket for strømtilførslen. Jeg får hjelmen af. Det føles, som om der kun er gået fem minutter, siden jeg blev efterladt alene med den på.  

»Nå, hvordan gik det? Det er vi meget interesserede i at høre,« siger Morten Friis-Olivarius.

tDCS hjernestimulation strøm kreativitet koncentration

Videnskab.dk's udsendte bliver lidt fjollet af at have Plato-hjelmen på. (Foto: Videnskab.dk)

»Jeg følte mig lidt rastløs. Måske er det bare noget, jeg bilder mig ind, men det var, som om jeg kom jeg ind i et slags flow,« svarer jeg.

»Som om det hele bobler – der kommer en masse tanker,« supplerer Morten Friis-Olivarius.

»Ja, og jeg havde lige pludselig meget travlt med at få skrevet en masse,« siger jeg.

»Som journalist er du jo kreativ til dagligt. Hjelmen gør dig ikke mere kreativ, end du er normalt. Den hjælper dig bare med at komme ind i et flow. Det er i hvert fald meningen,« siger Morten Friis-Olivarius og fortsætter:

»Man kan selvfølgelig ikke udelukke, at der i dette lille forsøg også var en placeboeffekt, men hvis du fik det ud af det, du gerne ville, er det det vigtigste.«

LÆS OGSÅ: Knæk nødden med en tænkehat

Testpersoner skal vurdere effekten

Morten Friis-Olivarius og Balder Onarheim ved godt, at mange er kritiske over for tDCS, og de vedkender sig, at der endnu ikke er videnskabelig evidens for, at deres hjelm virker.  

I et forsøg på at finde ud af, om hjelmen har en effekt, begrænser de indtil videre salget til 25 testpersoner, som bor i forskellige europæiske lande.

De 25 personer har alle søgt om at være med i et slags eksperiment, som går ud på, at Morten Friis-Olivarius og Balder Onarheim via en app følger med i, hvornår de bruger Plato-apparatet.

Testpersonerne har forpligtet sig til at indrapportere, hvad de får ud af den elektriske stimulation, og hvilke typer opgaver de løser, når de har hjelmen på.

»Indtil videre køber de et slags medlemskab i et program, som vi opgraderer hele tiden. Vi ved ikke, hvornår det endelige produkt bliver tilgængelig for alle. Det afhænger af den feedback, vi får,« siger Morten Friis-Olivarius, som kalder eksperimentet for crowd science.

Den feedback, der kommer fra de 25 brugere, kan måske på sigt bruges til at opstille en hypotese, som han og kollegerne kan teste i et kontrolleret, videnskabeligt forsøg.

LÆS OGSÅ: Hvad er videnskabelig metode?

Kaffe stimulerer også hjernen

Morten Friis-Olivarius og Balder Onarheim bruger selv hjelmen jævnligt.

De er ikke bange for langsigtede bivirkninger, og de er uforstående overfor, at nogle synes, det er unaturligt at sætte strøm til hjernen.  

»Vi gør jo alle mulige andre ting hele tiden for at optimere os selv. Vi stimulerer hjernen med kaffe. Nogle dyrker mindfulness. Alkohol og cigaretter påvirker hjernen. Tænk på alle de stimulanser, vi dagligt indtager, som påvirker hjernen kemisk.«

»Det her er så bare en anden måde at stimulere hjernen på, som formentlig er langt mindre skadelig end de fleste andre metoder,« siger Morten Friis-Olivarius.

LÆS OGSÅ: Sådan påvirker den daglige kop kaffe din sundhed

Fremtid: CBS-studerende med tDCS-hjelme?

Det er ved at være en halv times tid siden, jeg havde hjelmen på hovedet. Jeg føler mig stadig opstemt og ret ubekymret, da jeg forlader Morten Friis-Olivarius' kontor.

På vej ud i verden passerer jeg studerende, der sidder i grupper med bærbare slået op foran sig i CBS's kantine. Jeg forestiller jeg mig, hvordan de alle i en science fiction-agtig fremtid vil have hjelme med elektroder på hovederne, mens de idéudvikler projekter eller går til eksamen.

Amerikaneren Anthony Lee forklarer, hvordan han har bygget sit eget tDCS-apparat. »Jeg havde overhovedet ingen viden om elektronik, elektricitet og kredsløb, inden jeg gik igang,« siger han i videoen. De forskere, Videnskab.dk har talt med, advarer på det kraftigste mod, at man eksperimenterer med at bygge egne tDCS-apparater. (Video: Anthony Lee)

Indtil videre skal man ikke have tilladelse til at sælge tDCS-apparater, så længe apparaterne ikke bliver brugt i behandlingsøjemed, og så længe de holder sig inden for nogle tekniske sikkerhedskrav.

Morten Friis-Olivarius og Balder Onarheim håber dog, at der på et tidspunkt kommer en form for regulering.

»Lige nu er det lidt et cowboy-marked derude med en masse tvivlsomme tDCS-apparater. Der er mange mærkelige leverandører, som lover alt muligt. For os er det en fordel, hvis der kommer mere regulering, så vi kan blive blåstemplet,« siger Balder Onarheim.

LÆS OGSÅ: Naturen kan gøre dig kreativ