Fuldkorns X-factor skal findes
Et nyt dansk forskningsprojekt skal finde ud af, hvorfor fuldkorn er så sundt.

Spis fuldkorn! Sådan har anbefalingen længe lydt fra sundhedsmyndighederne. For fuldkorn er sundt.
Men vi har ikke vidst nøjagtig hvorfor, kornene er så gode at få indenbords. Det skal et stort dansk forskningsprojekt med titlen Brød og Grød nu undersøge. »Min hypotese er, at fuldkorn er sundere, end man har kunnet forklare ud fra indholdet af fibre, proteiner, vitaminer og, mineraler og andre kendte stoffer,« siger seniorforsker på Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Inge Fomsgaard, der leder forskningsprojektet.
Planters svampemiddel gavner mennesker
De danske forskere har opdaget, at fuldkorn indeholder en række bioaktive stoffer, kaldet benzoxazinoider. Benzoxazinoider kendes fra andre planter, der ikke normalt spises, men de danske forskere har som de første fundet stofferne i fuldkorn.
Planter bruger benzoxazinoider til at forsvare sig bl. a. imod svampeangreb, men hos mennesker har stofferne vist sig at være gode for helbredet.
»Måske har vi fundet fuldkornets X-factor - det hidtil udefinerede element i fuldkornets sundhedsfremmende egenskaber,« siger Inge Fomsgaard.
Men inden benzoxazinoider udråbes til et nyt vidundermiddel, skal det slås fast, at de sundhedsfremmende stoffer ikke kun har positive effekter i petriskålen, men også når de indtages gennem kosten.
Fakta
Fuldkorn
Korn består af flere dele: skal, aleuronlag, frøhvide og kim.
Skallen udgør 10% af kornets vægt og indeholder de fibre.
Aleuronlaget er indersiden af skallen og indeholder fedt, protein og mineraler.
Frøhviden udgør 80% af kornets vægt og indeholder primært kulhydrater.
Kimet er rig på B- og E-vitaminer, proteiner og olier.
Almindeligt hvedemel består kun af frøhviden.
Fuldkornsmel indeholder alle kornets dele.
Kilde: Fuldkorn.dk
»I projektet her vil udføre basal forskning i effekten af de nyopdagede biologisk aktive stoffer. Derudover vil vi inddrage effekten af de allerede kendte sunde stoffer i fuldkorn i vores vurdering, så analysen bliver komplet,« siger Inge Fomsgaard.
Projektet skal besvare tre spørgsmål:
Hvor meget af de sundhedsfremmende stoffer er tilbage, når kernerne er blevet behandlet. F.eks. når de er bagt til brød eller kogt til grød. Om stofferne kan optages i organismen hos mennesker. Om stofferne har farmakologiske effekter, så de f.eks. beskytter mod allergi eller styrker immunforsvaret.
Men kommer den nye forskning til at gøre en forskel? Vi har jo længe fået at vide, at man skal spise masser af fuldkorn.
»Ja, jeg er sikker på, at det vil have en effekt. Hvis vi f.eks. kan vise, at fuldkorn med et højt indhold af visse benzoxazinoider gavner immunforsvaret, er der mange af dem med et svækket immunforsvar, der vil have en stor interesse i at spise flere fuldkornsprodukter,« siger Inge Fomsgaard.
Tilberedning kan ændre sammensætningen og effekten fuldkorn
En væsentlig del af projektet bliver at undersøge, hvordan de nyopdagede sundhedsfremmende stoffer i fuldkornet bliver påvirket, når de bliver forbehandlet på forskellige måder inden fuldkornet bliver malet til mel eller kogt til grød.
»Der er tale om nogle simple og kendte processer som at opvarme kernerne eller sætte dem i blød, inden man bruger dem. Der er bare aldrig nogen, som har undersøgt effekten på benzoxazinoiderne af det før, eftersom man jo ikke har vidst, at disse stoffer fandtes i fuldkorn,« siger Inge Fomsgaard.
Der er findes 10-20 forskellige slags benzoxazinoider i fuldkorn. En type forbehandling af fuldkorn kan sandsynligvis sætte mængden af en gruppe af stofferne vejret, mens en anden type forbehandling hæver niveauet af andre stoffer.
På den måde bliver det måske muligt at tilbyde forskellige slags rugbrød, der er tilpasset forskellige grupper. En type, som er særlig god til allergikere. Og et andet rugbrød som egner sig til folk med nedsat immunforsvar .
Forskningsresultat skal smage godt
Brød og Grød-projektet skal ikke bare munde ud i videnskabelige artikler. Der er også tilknyttet en kok og kogebogsforfatter, der skal udvikle opskrifter på retter og bagværk med fuldkorn i, hvor tilberedelsen optimerer benzoxazinoidindholdet.
Et stort brødfirma, der også er med i projektet, skal se på industrielle processer, der kan optimere indholdet af fuldkorn.
»Det er vigtigt, at produkterne smager godt. Man får ikke folk til at spise noget, hvis man bare siger, det er sundt. Det skal også smage godt,« siger Inge Fomsgaard.
Eksterne links
Om projektet
Projektet har netop modtaget en bevilling på godt 13 milloner kroner fra Det strategiske Forskningsråd, og forventes at starte i begyndelsen af 2011.
Der deltager to forskningsgrupper fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr og Institut for Genetisk og Bioteknologi på Aarhus Universitet. Og to grupper fra Allergiklinikken og Institut for Inflammationsforskning på Rigshospitalet.
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Radiografer kan lave røntgenlægers arbejde
25. maj 2012 kl. 03:57Mere effektiv kræftbehandling: Med et halvt års efteruddannelse kan radiografer blive lige så dygtige som læger til at opdage tyktarmskræft på CT-skanninger. Det antyder et studie i nyt ph.d.-projekt. -
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
24. maj 2012 kl. 08:29Vi ved godt, at solen er farlig for huden. Alligevel får flere hudkræft - sandsynligvis forårsaget af solskoldninger. En dansk forsker vil opklare, hvorfor de rødhårede rammes hårdest.Bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd -
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Wikipedia kan lære os at være kritiske
3. juni 2008 kl. 10:57 -
Dansker vil dyrke ris på tørre marker
29. september 2011 kl. 10:38 -
Tvillingedåb på DR1 eller TV2?
13. april 2011 kl. 10:48
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Peter Ole Kvint for 2 minutter 53 sekunder siden
[Lemminger frygter sommer]
-
Af Peter Ole Kvint for 19 minutter 12 sekunder siden
[Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk


















