Når man skal have sig en sandwich, er fuldkornsbrødet det sunde valg. Det har både forskere og forbrugere længe vidst.
Nu er der endnu et argument for at spise rugbrød og andre typer fuldkorn. Fuldkorn indeholder nemlig ikke kun vitaminer og fibre, men også en række stoffer, kaldet benzoxazinoider eller BX, som ifølge et nyt studie ser ud til at gavne immunforsvaret. Spiser man meget rugbrød, kan det altså medføre, at man bliver mindre syg.
»Man har før set, at folk, der spiste fuldkorn, havde et bedre immunsystem, uden at man har undersøgt, hvad det var for nogle stoffer, der var skyld i det. Men nu har vi så givet fødevarer med højt BX til forsøgspersoner og set på deres blodprøver, at der var en øget immunreaktion. Det er ny viden. Men det bakker op om den forskning, der er lavet før,« siger lektor Inge Fomsgaard, som er en af forskerne bag studiet.
Blodprøver viste styrket immunforsvar
Der er før udført forskning, der viser sammenhæng mellem fuldkornsspisere og et stærkt immunforsvar. Med det nye studie ville forskerne finde en forklaring på hvorfor.
Derfor undersøgte de den særlige gruppe stoffer, BX, som forskere i 2010 fandt ud af fandtes i fuldkorn.
I forsøget deltog to grupper forsøgspersoner, som hver især blev sat på en særlig diæt. Den ene gruppe måtte spise mad, der var baseret på fuldkornsprodukter med et højt indhold af BX, mens den anden gruppe fik fuldkornskost med et lavere indhold af BX. Diæterne havde altså samme fiberindhold, men adskilte sig ved mængden af BX.
»Efter tre uger kunne vi se, at blodprøverne, som kom fra den gruppe, der havde fået højt BX-indhold, i laboratorieforsøg reagerede ved at hæmme væksten af forskellige sygdomsfremkaldende bakterier. Det er en traditionel måde at undersøge, om der er en forbedret immunrespons i blodprøver,« forklarer Inge Fomsgaard, der er lektor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.
Vi kan indrette vores kost efter mere BX
Men hvorfor er det vigtigt for helt almindelige mennesker at finde ud af præcis hvilke stoffer, der gør fuldkorn så gode for os?
»Jo mere man kan optimere kostens indhold af sundhedsfremmende stoffer, desto bedre balance får vi i vores helbred. Hvis vi endeligt kan bevise de sundhedsfremmende effekter af BX, er det oplagt at tage det i betragtning, når man tilbereder fødevarerne, så man vælger de kornsorter eller tilberedelsesprocesser, der giver meget BX,« siger Inge Fomsgaard.
BX er ikke nødvendigvis forklaringen
Lektor Mette Bredal Kristensen, som ikke har været en del af studiet, synes, at studiet er interessant, hvis man husker at tage de kritiske briller på.
»Der findes meget stærke data på, at højt fuldkornsindtag er associeret med lavere forekomst af både hjerte-kar-sygdomme og diabetes, men det er svært at vise det samme, når man laver kontrollerede forsøg. Så på den måde kan dette studie give indikationer af en mekanisme mere, nemlig BX, der kan være en del af forklaringen,« siger Mette Bredal Kristensen, som forsker i ernæring ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.
Hun mener dog, at der er brug for at undersøge BX nærmere. Studiet lider nemlig under nogle usikkerheder. Dels mener hun ikke, at den effekt, som fuldkorn ser ud til at have på immunforsvaret nødvendigvis er en entydigt gavnlig effekt. Det kan man ikke se helt tydeligt på studiet. Dels kan andre faktorer end BX være skyld i, at vores krops forsvarssystem bliver styrket.
»Der skal laves noget arbejde, der kan verificere, at det præcis er det her stof, der skaber effekten, for det er jo nogle meget forskellige kosttyper forsøgspersonerne får i forsøget. Den ene gruppe får en del rugprodukter, og den anden får kartofler og ris og den slags,« siger Mette Bredal Kristensen.
BX skal under luppen igen
Forskerne bag studiet gør opmærksom på, at forsøgspersonernes diæter havde samme fiberindhold, og derfor var så tæt på at kunne sammenlignes som muligt i dette forsøg.
De er dog enige i, at der er grund til at se nærmere på, om det virkelig er BX, der styrker kroppens forsvarsmekanisme.
»Selvom vi har set det i laboratoriet, kan man ikke være sikker på, at det sker i kroppen. Næste skridt vil være, at vi skal have to grupper af frivillige, der får identisk kost, men hvor den ene halvdel derudover får de rene BX-stoffer, så vi ved, at det kun er det, de har fået, og så se på reaktionen i kroppen,« siger Inge Fomsgaard.
