De fleste danske høns lever stadig i et bur, og dyrevelfærdsorganisationerne fortsætter derfor kampen for at få hønsene ud i det fri.
Men nu har forskere under ledelse af Oddvar Fossum fra det svenske nationale veterinærinstitut netop offentliggjort resultater, der stiller spørgsmålstegn ved effekten af at få dyrene ud af de trange bure.
Undersøgelsen, der er publiceret i tidsskriftet Acta Veterinaria Scandinavica, viser en betydelig højere forekomst af bakterier og parasit-sygdomme hos fritgående høns.
Derudover har de fritgående høns en betydelig højere tendens til kannibalisme, hvor høns begynder at hakke hinanden, så der opstår blødende sår.
I undersøgelsen blev dødsårsagen for 914 høner fra 172 flokke registreret. For hver fugl blev det registreret under hvilke forhold, den havde levet. Tallene viste, at der var flere dødsfald i flokke af fritgående høns, end i flokke af burhøns.
De mest almindelige dødsårsager var infektioner med bakterier, oftest forårsaget af coli-bakterier. De fritgående høns og kyllinger var også mere tilbøjelige til pille fjer af andre fugle, en adfærd som kan påvirke dyrenes velfærd og føre til dødsfald. Parasitære infektioner forårsaget af mider var også mere almindelige hos de fritgående høns.
»Det er helt klart et billede, vi kan genkende i Danmark. Især parasitære infektioner som indvoldsorm plager i højere grad frilandshøns. Når de går frit udenfor smitter de nemmere hinanden,« siger Henrik Bang, som er projektleder for fødevarerådgivning og risikoanalyse ved Danish Meat Association.
Bent Hindrup Andersen fra Dyrenes Beskyttelse mener, det skyldes, at anlæggene ikke er gennemtænkte og gode nok:
»Hvis du slipper høns løs på friland og ikke har de rette anlæg til det, vil det give problemer. Høns har brug for steder at gå i læ for rovfugle for at føle sig trygge. Hvis der ikke er mulighed for dette, vil de blive i nærheden af huset og derfor trampe jord og afføring til mudder. Da E. coli ofte kommer fra hønsene selv, kan der derfor ske en opformering af E. coli,« siger han
Fremtidig forskning bør fokusere på at finde egnede forebyggende rutine og foranstaltninger, som kan mindske risikoen for smitsomme sygdomme og kannibalisme, mener forskerne.
De understreger dog, at en del af forskellen i dødelighed og sygdomshyppighed kan skyldes manglede erfaring og viden hos de landmænd, der havde omlagt deres produktion. Med den øgede erfaring kan hønseavlere bedre træffe foranstaltninger for at imødegå den øgede sygdomsfrekvens.
Det er Bent Hindrup Andersen enig i:
»Det lyder som begynderproblemer. I Dyrenes Beskyttelse er vi helt fortrøstningsfulde,« siger han.
Bent Hindrup Andersen peger på, at muslinger med halm oven på er et tiltag, der giver sundere frilandsdyr. Desuden kan det være en ide at integrere dyrene i en frugtplantage. Træerne vil give følelsen af ly for rovfugle, og hønsene vil i højere grad bevæge sig rundt.
»Frilandshøns giver stadig de mest sunde dyr med den højeste velfærd,« mener Bent Hindrup Andersen.
Fra 1. januar 2012 bliver det i Danmark forbudt at holde høns i de traditionelle bure, vi kender i dag. De traditionelle bure afløses af de såkaldt berigede eller modificerede bure, hvor der skal være 750 cm2 pr. høne, en rede, strøelse, og en 15 cm siddepind pr. høne samt en kloslidnings-anordning.
God debat
Jeg synes, det er en interessant debat, og den har været oppe flere gange, også i forbindelse med andre undersøgelser. Det er vigtigt at sige, at fordi der kan påvises problemer med fritgående høns, så er det ikke et argument for at gå tilbage til burhøns, da det alt andet lige vil give de mest sunde høns at have dem som fritgågende.
Pernille Hansen
I denne forbindelse er det
I denne forbindelse er det værd at lægge til baggrunden for denne undersøgelse og hvad Oddvar Fossum selv har at sige i
For det første så stammer undersøgelsen fra 2001-2004 og Oddvar Fossum siger selv at det var i de år at mange producenter skiftede hurtigt fra burhøns til fritgående og det medførte mange problemer at producenterne havde manglende viden om hvordan forholdene for hønsene skulle indrettes. Hans indtryk er også at dødsfaldene blandt fritgående høns er faldet, de modtager i hvert fald langt færre til undersøgelse. Endelig siger han at han tror på at de nye systemer for fritgående høns er bedre for hønsene. Resultaterne skal ikke ses som en anledning til at sætte hønsene i bur, men til at finde ud af hvordan fritgående høns kan beskyttes bedre mod smitte.
Det er velkendt at hybridhøns der i mange år har været fremavlet til at være burhøns, har haft problemer med fjerpilning når de blev fritgående. Men der er nu blevet fremavlet stammer som Hellevad hønen der kan gå i større flokke og trives rigtig godt UDEN kannibalisme og fjerpilning.