Hvalkød og spæk indeholder stoffer, der er under mistanke for at give højere risiko for Parkinsons sygdom (Foto: Pál Weihe )

Hjernesygdommen Parkinsons sygdom forekommer på Færøerne dobbelt så hyppigt som i Danmark. Endnu har den forhøjede forekomst af sygdommen ikke kunnet forklares, men to nye artikler i tidsskriftet Neurotoxicology baseret på en ny ph.d.-afhandling af Maria Skaalum Petersen fra Miljømedicinsk afdeling ved Syddansk Universitet, tyder på, at en af årsagerne kan findes i den færøske kost.

»Resultaterne tyder på , at kosten kan spille en rolle for den høje forekomst af Parkinsons sygdom. Et øget indtag af hvalkød og spæk i voksenlivet er statistisk klart forbundet med en øget forekomst af Parkinson's sygdom,« forklarer Pál Weihe, der er overlæge på afdelingen for Arbejdsmedicin og Folkesundhed i Færørnes sygehusvæsen.

Blod- og hårprøver samt kostoplysninger fra 79 patienter med Parkinsons sygdom blev sammenlignet med en stor kontrolgruppe. Udover kostvaner blev f.eks. de deltagendes rygevaner, erhvervsmæssig eksponering for farlige stoffer i forbindelse med deres arbejde og bopæl, analyseret.

Miljø vigtigere end arv

Tegningen her stammer fra studier af Parkinson patienter i 1886 . (Tegning: Sir William Richard Gowers)

»Undersøgelsen peger på en sammenhæng mellem udsættelse for forurenede marine fødevarer og udviklingen af Parkinsons. Man har på Færøerne traditionelt spist meget kød og spæk fra grindehvaler - dyr som akkumulerer stoffer som methylkviksølv og PCBer (polychlorinated biphenyler). Disse stoffer øger tilsyneladende risikoen for at udvikle Parkinsons,« fortsætter Pal Weihe.

Degenerative sygdomme som Parkinsons sygdom tilskrives i disse år i stadig stigende omfang miljømæssige effekter af visse stoffer på kroppens centrale nervesystem frem for en genetisk betingelse.

»Eftersom at arv efter vores nuværende viden kun forklarer en beskeden del af Parkinson tilfældene, må en tilsvarende større del tillægges miljøet. Det er også muligt, at nogle personer genetisk set er mere følsomme overfor forureningsstoffer, som PCBer og methylskviksølv,« mener Pál Weihe.

Methylkviksølv og PCB

Den tavse gift Forurenende stoffer som methylkviksølv og PCBer kan inducere en tilstand af 'tavs giftighed', der giver hjernens neuroner større tilbøjelighed til at blive ødelagt ved gentagen påvirkning af stofferne eller ved simpel ældning. Parkinsons sygdom er et resultat af en degenerering af visse af hjernens dopamin-sekreterende celler i den såkaldte substania nigra (den sorte substans). Degenereringen menes, at skyldes en abnormal ophobning af proteinet alpha-synuclein bundet til ubiquitin i de beskadigede celler. Alpha-synuclein-ubiquitin komplekset danner såkaldte Lewy bodies, der blokerer eller ødelægger cellernes interne transportsystemer, det endoplasmatiske reticulum (ER) samt det såkaldte Golgi-apparat. Tilstanden fører til at gradvist sammenbrud af visse af hjernens neurale kredsløb, der påvirker især patientbevægelses-mønstre og fører til den karakteristiske rysten, stivhed af led samt forringede reflekser. Parkinsons symptomer udvikler sig hos nogle over flere årtier, men kan hos visse individer udvikle sig langt hurtigere. Maria Skaalum Petersens ph.d.-afhandling forsøger også at afgøre, om en øget eksponering i foster-tilstanden af methylkviksølv er en risikofaktor for udviklingen af Parkinsons sygdom senere i livet. Det har tidligere været fremme, at methylkviksølv skulle kunne påvirke hjernestrukturen hos fostre, men undersøgelsen tyder ikke på en sammenhæng her. Billedet ovenfor er et PET skan, der viser lavere dopamin aktivitet i basal ganglia. Et mønster der er en indikation på Parkinsons sygdom.

Forskerne er ikke alene på baggrund af undersøgelsen i stand til at forklare, hvorfor dobbelt så mange rammes af Parkinsons sygdom på Færøerne. Formentlig er det en kombination af flere faktorer, der forårsager udviklingen af Parkinson, men studiet tyder i hvert fald på, at de miljømæssige faktorer spiller en rolle.

»Disse stoffer akkumuleres i fødekæden, således at befokninger som spiser havpattedyr udsættes for store mængder forureningsstoffer. Det er derfor en særlig forpligtigelse for samfundene i det cirkumpolare område at foranstalte undersøgelser af, hvordan den globale forurening påvirker menneskernes sundhedstilstand.«

»De færøske beboere bør så vidt muligt holde sig fra hvalkød og -spæk og i stedet spise fisk som for eksempel torsk, hvor mængden af methyl-kviksølv og PCBer er langt lavere. I modsætning til i Grønland og Nord-Canada er den færøske befolkning ikke i samme grad afhængig af hval- og sælkød,« slutter Pal Weihe.

Man har på Færøerne traditionelt spist meget kød og spæk fra grindehvaler - dyr som akkumulerer stoffer som methylkviksølv og PCBer. Disse stoffer øger tilsyneladende risikoen for at udvikle Parkinsons

- Pál Weihe

Præcis hvordan stoffer som methyl-kviksølv og PCB kan sætte en degenerering af hjernens celler i gang ved forskerne endnu ikke, men forskerne ved Syddansk Universitet, Harvard School of Public Health og Færørnes Sygehusvæsen følger i disse år nøje de helbredsmæssige konsekvenser af forureningen af verdenshavene. På Færørne har man således i mere end tyve år været i gang med en bred vifte af undersøgelser, baseret på fødselskohorter.