Trangen til en pause ved skrivebordet er ren indbildning, mener amerikanske forskere. (Foto:Colourbox)

Lige pludselig kan du bare ikke mere. Du har læst koncentreret eller knoklet foran computeren. Og nu trænger du bare til at hvile hjernevindingerne; gå en tur eller spille syvkabale og så vende tilbage til arbejdet, når du har samlet kræfter.

Men måske er det slet ikke nødvendigt at tage en pause fra eksamenslæsningen eller arbejdet.

Amerikanske forskere på Department of Psychology ved Stanford University mener, at trangen til at tage en pause eller lave en overspringshandling, hovedsagligt er indbildning.

Gør op med gammel teori

I en artikel, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Psychological Science, gør forskerne op med teorien om, at viljestyrke, defineret som evnen til at modstå fristelser og fokusere på en krævende opgave, er en begrænset ressource, der slipper op, når man har brugt den længe nok.

Teorien har været, at når ens viljestyrke er forsvundet, er det eneste, der virker at genoplade sin krop - og flytte tankerne fra opgaven. For eksempel med hvile, indtage mad eller være fysisk aktiv.

Men forskerne fra Stanford mener altså, at en persons indstilling og overbevisning om viljestyrke afgør, hvor længe og grundigt, man er i stand til at udføre en mentalt udfordrende opgave.

»Hvis man opfatter sin viljestyrke som noget, man fra naturens side kun har i begrænset omfang, er der meget større sandsynlighed for, at man bliver udmattet af at udføre en begrænset opgave,« siger undersøgelsens hovedforfatter, Veronika Job, i en pressemeddelelse.

Selvtillid gav bedre koncentration

Forskerne lavede et forsøg bestående af fire eksperimenter, der skulle undersøge og påvirke en gruppe studerendes overbevisning om viljestyrke.

Efter at have udført en mentalt udfordrende opgave, blev en gruppe fortalt, at viljestyrke var en begrænset ressource. En anden gruppe fik at vide, at deres viljestyrke ikke kunne slippe op.

De, som ikke troede, at de havde kontrol over deres viljestyrke, klarede sig efterfølgende langt dårligere i en test af deres koncentrationsevne end den gruppe, som havde fået det modsatte at vide.

Forskerne opdagede også, at de studerendes overbevisning påvirkede dem i den efterfølgende eksamensperiode.

Gruppen, der troede at deres vilje styrke slap op, spiste fastfood 24 procent mere end dem, som mente, at de var i stand til at modstå fristelsen.

Den første gruppe tyede også til overspringshandlinger 35 procent mere end gruppen med selvtilliden i orden.

»Teorien om, at viljestyrke som en begrænset ressource er interessant, men den har nogle utilsigtede konsekvenser,« siger Carol Dweck en anden af forskerne bag undersøgelsen.

»Studerende, som i forvejen har det svært med studierne, får at vide, at deres koncentrationsevne er begrænset, og at de skal tage mange pauser. Men troen på at viljestyrke er ubegrænset, gør folk i stand til at håndtere svære opgaver,« siger Carol Dweck.

Forskerne håber, at deres resultater kan hjælpe dem, som kæmper med fristelser og distraktioner i hverdagen. F.eks. sukkersygepatienter på en streng diæt, studerende i eksamensperioden eller ansatte med en deadline i horisonten.

Der bliver sprunget for meget over

Troen på, at viljestyrke er ubegrænset, gør folk i stand til at håndtere svære opgaver

- Carol Dweck

Professor i social- og personlighedspsykologi Henrik Høgh-Olesen fra Aarhus Universitet giver de amerikanske forskere delvist ret i deres konklusioner.

»Det tankesæt, man bliver udstyret med, har en enorm betydning for, hvordan man handler. Hvis man har lært, at man har brug for en masse pauser, så får man også brug for en masse pauser. Så jeg er sikker på, at mange laver flere overspringshandlinger, end de har brug for,« siger Henrik Høgh Olesen.

Han mener dog ikke, at trangen til at forlade skrivebordet eller logge på Facebook kun handler om ens indstilling.

Hjernen har en grænse for hvor meget den kan klare.

Hjernen har en grænse

»Vi ved, at efter cirka 90 minutter med koncentreret arbejde, så begynder hjernens processer at skifte karakter. Der kommer ufrivillige indfald, og man bliver dagdrømmende og fraværende. Og det er altså er vidnesbyrd om, at hjernen har brug for pauser indimellem,« siger han.

Der sker dog ikke noget ved at ignorere lysten til at smække benene op på bordet, når det er nødvendigt.

»Man kan heldigvis overvinden trangen til pauser uden at tage skade af det, når der er behov for det. F.eks. når man sidder til eksamen. Men på et tidspunkt rammer man en fysisk grænse, hvor de vil være omsonst at arbejde mere,« lyder det fra Henrik Høgh-Olesen.