Skulle det ske, at Solen titter frem her i vinterkulden, så er det bare med at komme ud og nyde den. Ikke kun for humørets skyld, men også for din sundhed. Det mener britiske forskere i hvert fald.
Deres nye forskningsresultat viser nemlig, at UVA strålerne i Solens lys har en gavnlig effekt på vores blodtryk.
Solskin skulle nemlig sætte gang i en kemisk proces i huden, som sender et beskyttende stof ud i blodbanerne.
Forskerne mener, at deres studie har en så afgørende betydning for folkesundheden, at vi bør revurdere fordele og ulemper ved at blive udsat for sollys.
»Vi er ikke fortalere for, at folk solbader på livet løs, men man bør nok ikke råde folk til kun at gå udendørs med solcreme på om vinteren, når strålingen alligevel ikke er kraftig. For lidt solskin kan øge risikoen for hjertekarsygdomme,« siger den ene hovedforfatter til undersøgelsen Martin Feelisch, der er professor ved det medicinske fakultet på University of Southhampton.
Han og hans kollegaer mener, at mangel på sollys kan forklare, at flere dør af hjertekarsygdomme nord for Ækvator end ved Middelhavet.
»De fleste dermatologer (hudlæger, red.) vil være uenige med os. Men hvis man sammenligner hvor mange der dør som en direkte konsekvens af forhøjet blodtryk med dem, der dør af hudkræft, så er det tankevækkende tal,« siger den britiske forsker til Videnskab.dk.
Dansk forsker: Flere faktorer spiller ind
På Aarhus Universitetshospital vækker resultatet interesse hos en dansk ekspert i højt blodtryk.
»Det er en spændende tanke, hvis man kunne reducere blodtrykket ved lysbehandling og dermed reducere risikoen for hjertekarsygdomme efterfølgende,« siger overlæge dr. med. og professor i hjertekarsygdomme Hans Erik Bøtker.
Hans Erik Bøtker synes dog, at briterne i deres udmelding lægger for meget vægt på den ene faktor, da forskning viser, at der er mange forskellige faktorer, som bestemmer vores blodtryk.
Vores blodtryks sammenhæng med sollys og breddegraderne er således en kompliceret størrelse. Men det vender vi tilbage til om lidt.
Forskere: 30 minutters sollys gavner blodtrykket
Forskerne Martin Feelisch fra University of Southhampton og Richard Weller fra University of Edinburgh har i deres studie udsat 24 sunde og raske forsøgspersoner for en mængde UVA-stråling, der svarer til 30 minutters naturligt sollys.
Resultaterne på forskernes målinger tyder på, at sollys ændrer niveauet af nitrogenoxid (NO) i huden og i blodbanerne, og at blodkarrene derved udvider sig, og blodtrykket bliver sænket.
Forskerne mener på baggrund af en række ekstra undersøgelser, at det er de små lagre af nitrogenoxid i de øverste lag hud, som forårsager denne positive effekt.
»Jeg har haft interesse for dette lille molekyle – NO, siden jeg afsluttede min afhandling i midten af 80’erne, og jeg er overbevist om, at NO er en vigtig regulerende faktor, som bestemmer diameteren på blodkarrene og dermed blodtrykket. Dette har tidligere studier også vist, og der er blevet uddelt en Nobel pris for opdagelsen af NO i blodkredsløbet,« siger Martin Feelisch og fortsætter:
»I dette tilfælde har vi bekræftet, at der i huden findes en slags opbevaringsrum, der indeholder NO. Disse opbevaringsrum har vi visualiseret ved hjælp af et værktøj (kaldt DAF2), som reagerer med NO og ilt som en reaktion på sollys.«
Forskerne mener, at blodtrykkets sammenhæng med UVA-strålerne i sollys kan forklare, hvorfor antallet af patienter med forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme ændrer sig alt efter årstid og breddegrad.
Forklaringen passer ikke på alt
Den danske professor Hans Erik Bøtker mener dog ikke, at man kan drage en så bastant konklusion.
\ Fakta
Blodtrykket måles i en enhed, der heder millimeter kviksølv (mmHg) da blodtrykket indtil nu, oftest måles med et kviksølvmanometer • Det systoliske tryk (slagtrykket) er det maksimale tryk, der er i en pulsåre, lige idet hjertet trækker sig sammen og presser blodet ud i pulsårerne. • Det diastoliske tryk (hviletrykket) er det laveste tryk, som blodet udøver på pulsårens væg, når hjertet slapper af mellem to slag og blodet strømmer frit. Hviletrykket er særligt vigtigt for at diagnosticere for højt blodtryk (hypertension) Kilde: Netdoktor
Sammenhængen mellem breddegrad, mængden af sollys og forekomsten af forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme er nemlig ikke skudsikker.
»Eskimoer er kendt for at have en lavere forekomst af hjertesygdomme. Og de lever jo i et område, hvor det ikke er særligt lyst,« siger den danske professor og fortæller, at en del forskningsresultater tyder på, at det er eskimoernes fiskerige kost (og dermed omega-3 rige kost), der skaber det gode hjertehelbred.
»Vores blodtryk er som regel heller ikke lavere om dagen, hvor vi får sollys, end det er om natten. Det er snarere omvendt,« siger forskeren, og pointerer dermed, at vores aktivitetsniveau også er en faktor.
Blodtryk reguleres også af D-vitamin
Man ved desuden fra tidligere studier, at kroppens produktion af melatonin og D-vitamin har en beskyttende effekt mod hjertekarsygdomme. En produktion, som bliver sat i gang, når Solen skinner på os.
Derfor er det langt fra sikkert, at samspillet mellem UVA-stråling og nitrogenoxider er den mest afgørende faktor for forhøjet blodtryk og risiko for hjertekarsygdomme.
»Det er ud fra dette studie uafklaret, om de har fundet en mekanisme, som man kan intervenere mod eventuelt med lysbehandling og derved sænke blodtrykket. Men studiet er da spændende, fordi det motiverer til at lave yderligere undersøgelser,« siger Hans Erik Bøtker.
Kræftens Bekæmpelse ikke overbevist
Hos Kræftens Bekæmpelse er seniorforsker Anja Olsen langt fra imponeret over metoden i briternes studie.
Hun mener ikke, at briternes studie giver os ny viden om UVA’s effekt på forhøjet blodtryk, da forsøgspersonerne er unge normalvægtige personer.
Udgangspunktet for deres blodtryk bliver ikke nævnt i den videnskabelige artikel.
»Det, de finder er, at det diastoliske blodtryk (se boks) ser ud til at falde mest i den gruppe, der får UV-stråling sammenlignet med placebogruppen – denne effekt holder ca. 20 minutter efter strålingen. Til gengæld falder det systoliske blodtryk (se boks) mere i placebogruppen, og der er faktisk en kortvarig, signifikant stigning i pulsen hos de, der får UV-stråling,« siger Anja Olsen og fortsætter:
»Det her må, i mine øjne, regnes som et rent mekanistisk studie. Der sker måske et eller andet med UV stråling, men det gør der altså også ved placebobehandlingen, og det er ikke konsistent.«
Målgruppen bør undersøges
Anja Olsen mener altså ikke, man kan konkludere noget folkesundhedsmæssigt ved kortvarigt at ændre blodtrykket blandt raske, slanke, unge mennesker, der endnu ikke er i risiko for at udvikle hjertesygdom.
»I et interventionsstudie som dette er det uhyre væsentligt ikke at overføre resultater til en målgruppe, man ikke har undersøgt. Så første trin må være at undersøge midaldrende eller ældre personer med forhøjet blodtryk og næste trin at se på, om gentagen udsættelse for UV-stråling medfører et generelt og/eller konstant ændret blodtryk.«
»Hvis det viser sig at være sådan, og at man kan komme tættere på, hvor meget der skal til for at opnå en effekt, kan det blive interessant. Men slet, slet ikke på nuværende tidspunkt,« siger Anja Olsen.
Kræftens Bekæmpelses seniorforsker mener altså ikke, at studiet bør rokke ved de nuværende solanbefalinger til os danskere.
Måske nye medicintyper på vej
Forskningsresultatet er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Journal of Investigative Dermatology.
Forskerne mener, at deres studie kan være et af de første skridt som i længden vil lede til en ny behandling af forhøjet blodtryk.
Martin Feelisch fortæller Videnskab.dk, at der endnu ikke er medicin på markedet, som er baseret på viden om NO’s funktion i blodkredsløbet. Men han ved, at der bliver arbejdet på sagen.