Forskere: Små vægte giver store muskler
Det er mindst lige så effektivt at træne muskler med små som store vægte, så længe man bliver ved, indtil man er træt. Det mener canadiske forskere, som bliver kritiseret af dansk professor.

Du behøver ikke løfte store sandsække, slæbe mursten eller pumpe jern med 100 kilo tunge vægte, hvis du gerne vil have større muskler.
Sådan lyder det fra canadiske forskere, der har fundet ud af, at muskler laver lige så meget protein, når man pumper sig træt med små vægte, som hvis man træner med store vægte. Ifølge forskerne betyder mere protein større muskler.
»I stedet for at stønne og anstrenge sig for at løfte tunge vægte, kan du nøjes med at gribe noget langt lettere, men du skal løfte, indtil du ikke kan mere,« lyder det fra ph.d. Stuart Phillips, professor på Institut for Kinesiologi på McMaster University i Canada, i en pressemeddelelse.
Forskerne er overbeviste om, at musklerne bliver større, så længe man træner dem fuldstændigt trætte. Hvordan man gør det er ligegyldigt.
Små vægte sætter gang i proteinerne
Resultaterne bygger på test af 15 normalvægtige mænd (målt på BMI) på omkring 21 år. Hver enkelt blev bedt om at løfte vægte, som svarede til hhv. 90% og 30% af, hvad han maksimalt kunne klare.
90% svarer til, hvad man kan løfte 5-10 gange, før man bliver træt, mens 30% er en vægt, som testpersonerne klarede at løfte mindst 24 gange.
Målingerne af proteiner i musklerne 3 og 24 timer efter træningen indikerer, at små vægte ikke bare er lige så gode, men måske endda er bedre til at opbygge muskelmasse.
»Vi er spændte på at se, hvor det her nye paradigme vil føre os hen,« lyder det fra Stuart Phillips, som mener, at opdagelsen kan få betydning for både motionister og for mennesker med svag muskelmasse som ældre, kræftpatienter eller folk, som forsøger at komme sig efter f.eks. en operation eller et hjerteslag.
Kun undersøgt på kort sigt
En dansk ekspert er noget mere forbeholden. Studiet viser ganske vist, at træning med små vægte sætter gang i såkaldt proteinsyntese i musklerne, men ifølge Per Aagaard fra Syddansk Universitet siger det intet om, hvor store musklerne bliver på længere sigt.
Fakta
»Det er svært at sætte lighedstegn mellem muskelfibres akutte respons på et enkelt træningspas og den langvarige effekt, som kommer efter flere måneders træning. Det sidste kræver et kæmpearbejde over flere måneder, og canadierne har kun kigget på effekten inden for 24 timer,« pointerer Per Aagaard, professor i muskelfysiologi og biomekanik ved Institut for Idræt og Biomekanik.
Protein kan blive nedbrudt igen
Per Aagaard hæfter sig især ved to punkter:
Testpersonerne har trænet til deres egen træthedsgrænse og ikke til de har brugt en bestemt mængde energi. Det betyder bl.a., at de har lavet langt mere muskelarbejde ved at løfte lette vægte end tunge på grund af det høje antal gentagelser. Det kan i sig selv være en forklaring på den øgede mængde protein kort tid efter. Med andre ord: hvis man 'gad' træne mere med de tunge vægte, ville de måske give et bedre resultat.
Forskerne har ikke taget højde for, at kroppen også nedbryder protein. Spørgsmålet er, om meget let træning også øger nedbrydningen af muskelprotein, så musklerne i sidste ende ikke bliver så meget større.
Tidligere har danske forskere ved Bispebjerg Hospital fået testpersoner til at træne det ene ben med tunge vægte og det andet med lette. Testpersoner trænede, så benene brugte samme mængde energi og ikke kun indtil benene blev trætte.
Ben vokser mere af tunge vægte
Personerne i den danske undersøgelse blev fulgt over 12 uger, og resultatet viste, at tunge vægte fik benet til at vokse tre gange så meget, som hvis det blev trænet af lette vægte.
»Det resultat er i overensstemmelse med mange andre studier, som viser, at man godt kan få en let forøget muskelopbygning af let træning, men at det kun er omkring 2-3%. Jeg tror stadig, det passer, at små vægte giver udholdende muskler, mens tunge vægte giver større muskler,« vurderer Per Aagaard.
Den canadiske undersøgelse er offentliggjort i tidsskriftet PLoS One.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt. -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
17/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Dansk opfindelse kan løse kæmpe problem for verdens lossepladser
27. oktober 2010 kl. 09:21 -
Se Caroline Mathildes frække undertøj
27. marts 2012 kl. 13:59 -
Danske studerende vinder over Harvard med ny nanomedicin
16. november 2011 kl. 09:54
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 2 minutter 13 sekunder siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af ove kjær kristensen for 51 minutter 59 sekunder siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
Spilbloggen: Hvorfor snyder vi i Wordfeud?
Af Andreas Lieberoth, ph.d. studerende, Psykologisk Institut, -
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d.
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Mind muscle connection
Godt Per Aagard, fint arbejde!
"Mind muscle connection", er et andet aspekt at have med i betragtningerne. Dette relaterer ganske enkelt til kinesiologi, eller kinetisk perception/føling. Mange er simpelthen ikke istand til at yde ret meget mere end de skal, hvis det er forsøgspersoner, der ikke selv har interesse i, at træne for at blive virkelig stærke. Man burde udelukkende lade dem bruge hjertet 100%. Man burde lade dem løbe for livet, jaget af en vild bjørn, ud af flad vej (=let belastning)eller op ad 30 graders bakke(=tung belastning), for at finde ud af om der var forskel!
Godt de ikke er bange for at blive til grin
Det er da positivt at se forskere der ikke er bange for at gøre sig selv til grin ved drage konklusioner, som taler imod al anden forskning og erfaring.
Umiddelbart ville jeg nok personligt have set en ekstra gang på min metodologi når jeg kom til et resultat af denne art.
For eksempel kunne det have været interessant at føre forsøget videre i lang nok tid til at konstatere om musklerne rent faktisk vokser lige meget eller om det måske er antagelsen om at samme proteinniveay fører til samme muskelvækst der er noget galt med.