Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du hurtigt overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt. Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt. Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed. Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Forskere putter redigeret gen i menneske for første gang

Annonce:

Kinesiske forskere har som de første i verden indsat et redigeret gen i et menneske ved hjælp af genredigeringsværktøjet CRISPR/Cas9. Det skriver sciencealert.com.

Forskerne fra University of Chengdu har som en del af et klinisk forsøg mod aggressiv lungekræft indsat et gen, der kan bekæmpe kræftcellerne.

\ Læs mere

Helt konkret har forskerne udtaget en del af patientens immunceller fra en blodprøve og ved hjælp af CRISPR slukket for et gen, der kan sløve en celles immunforsvar og dermed lade kræftcellerne sprede sig ukontrolleret.

Ifølge sciencealert.com fik patienten indsprøjtet det redigerede gen 28. oktober og er nu klar til den anden indsprøjtning.

Forskerne forventer, at de kan behandle 10 personer med redigerede immunceller.

Og det kan ifølge forskere potentielt starte et biomedicinsk kapløb mellem USA og Kina.

»Det her kan potentielt starte ‘Sputnik 2.0’ som et biomedicinsk kapløb mellem Kina og USA. Men det er vigtigt, for konkurrence er for det meste med til at forbedre det endelige produkt,« siger Carl June, der er immunterapeut fra University of Pennsylvania og ikke en del af forskningen, til Nature.

Annonce:

Resultaterne er endnu ikke publiceret som et studie, fordi der er tale om et klinisk forsøg. Men du kan læse om forsøget her.

\ Læs mere

\ Læs mere

aml