Forskere opfinder ny, billig måde at udvikle antibiotika på
14 juli 2017

Kræftforskere fra Storbritannien er kommet på en ny måde at opfinde ny antibiotika på – ved et rent tilfælde. Det skriver medicalxpress.com.

De seneste årtier er vi begyndt at halte efter nogle af de resistente sygdomme, når det kommer til at finde på nye behandlingsmetoder. Udvikling af ny antibiotika kræver nemlig tid, penge og opfindsomhed.

Men et hold forskere ved University of Salford i Manchester i England har måske fundet en nemmere og billigere metode, selvom de ikke ledte efter antibiotika i deres forskning.

De har allerede skabt og valideret flere nye antibiotika, hvoraf flere er ligeså eller mere potente, end almindelige antibiotika som amoxicillin.

»Lidt ligesom Alexander Fleming (lægen, der opdagede penicillin red.), ledte vi ikke efter antibiotika, men i stedet efter nye kemiske forbindelser, der måske vil være effektive mod kræftstamceller,« forklarer Michael P. Lisanti, der er formand ved afdelingen for Translational Medicine på University of Salford, til Medicalxpress.com.

LÆS OGSÅ: Antibiotika gør ikke bare bakterier resistente - men også stærkere

»Jeg tror, at vi ved et uheld har opfundet en ny systematisk måde at lave ny antibiotika, som er simpel, billig og som kan blive meget vigtig i kampen mod resistente bakterier,« tilføjer Federica Sotgia, der er en af medforfatterne på studiet, til Medicalxpress.com.

Forskergruppen er specialiseret i kræftstamceller og i særdeleshed metoder til at bremse energiproduktionen i cellers mitokondrie, der også kaldes cellernes ’kræftværker,’ da det er dem, der styrer den farlige vækst af kræfttumorer.

»Mitokondrier og bakterier har meget til fælles. Vi begyndte at tænke, at hvis vi fandt en forbindelse, der var standsede mitokondrierne, så ville den også kunne dræbe bakterier. Så de nye anti-kræft-stoffer burde også være potentielle antibiotika,« siger Michael P. Lisanti til medicalxpress.com.

LÆS OGSÅ: MRSA og andre 'dræberbakterier' - skal vi nu være bange?

Holdet bladrede igennem 45.000 forbindelser ved hjælp af en tre-dimensionel struktur af mitokondriets såkaldte ribosom, der første gang blev identificeret af nobelprisvinder Venki Ramakrishnan.

De identificerede 800 små molekyler, som måske ville være i stand til at standse mitokondrier ud fra deres strukturelle opbygning. Disse forbindelser skar de ned til de 10 mest lovende forbindelser ved hjælp af traditionel fænotypisk lægemiddelscreening.

Deres resultater viste at de syntetiske forbindelser hæmmede et bredt spektrum af fem af de mest udbredte bakterier, inklusive streptococcus, pseudomonas, E.coli og methicillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA)

»Vi har ved et uheld opfundet en ny strategi til at identificere og designe nye antibiotika, der sigter efter resistente bakterier,« slutter Lisanti.

Studiet er i øjeblikket under bedømmelse i det videnskabelige tidsskrift Oncotarget.

LÆS OGSÅ: Antibiotikaresistens er en tikkende bombe

ams

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.