Forskere opdager celler, der giver stive brystvorter
Kilde: 
30 august 2016

Svenske forskere har stødt på en lidt spøjs opdagelse. Nemlig hvilke nerveceller, der giver os stive brystvorter. Det skriver The Guardian.

Egentlig var de i gang med at undersøge de forskellige nerveceller, som sender beskeder rundt i vores kroppe gennem det, der kaldes det sympatiske nervesystem - den del af vores nervesystem, som vi ikke selv kan styre, men som blandt andet sørger for, at vores hjerte slår, giver gåsehud og altså - stive brystvorter.

Én type nerveceller sætter gang i vores ‘kæmp eller flygt’-reaktion, og forbereder os på farlige situationer.

En anden type kontakter hårene i vores hårsække, og får små muskler rundt om hårene til at trække sig sammen, så vores hår står op, og vi får gåsehud.

I alt fandt forskerne frem til otte forskellige typer af nerveceller, som sender beskeder gennem det sympatiske nervesystem.

»Vi prøver at forstå, hvordan kroppen er sat sammen, hvordan vi går fra et æg til et helt individ, og hvordan vi bindes sammen er en fascinerende proces. Det her er et smukt eksempel på, hvordan det fungerer,« siger Sten Linnarsson, medforfatter til studiet og professor i molekylærbiologi ved Karolinska Institutet i Stockholm, til The Guardian.

Indtil videre har det sympatiske nervesystem været lidt af et mysterium. Men det er lykkedes Sten Linnarsson og hans kolleger at finde frem til nerver fra rygraden og ud i vævet og de strukturer, som de er forbundet til.

Forskerne har undersøgt systemet ved at indsamle klumper af nerveceller fra rygraden i mus og undersøgt dem celle for celle for at finde frem til forskellene i deres genetiske aktivitet.

»Vi vidste, at der måtte være forskellige typer af nerver, som sad sammen med forskellige slags væv og organer, men vi vidste ikke, hvad de var,« siger Sten Linnarsson til The Guardian.

Opdagelserne tyder på, at cellerne i det sympatiske nervesystem er opdelt i forskellige typer for at sikre, at de forbindes til det rigtige væv. Fejl i forbindelsen kan nemlig få den uheldige konsekvens, at personen reagerer på en farlig situation med stive brystvorter.

»Det er den samme udfordring, der opstår, når en elektriker skal forbinde ledninger i et hus. Hvis de allesammen ligner hinanden, så bliver det svært at forbinde dem rigtigt,« siger Sten Linnarsson til The Guardian.

Studiet er netop udgivet i tidsskriftet Nature Neuroscience.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.