Forskere: Ny mælkebog er uvidenskabelig
Danske forskere tager alle afstand fra ny mælkebog. De mener, at forfatterne har en religiøs tilgang til emnet og tager alt for let på videnskaben. Derudover er de faldet over flere grove fejl.

En stribe forskere gennemhegler ny bog om mælk. De mener den er fejlagtig, og at den tegner et helt forkert billede af mælkens helbredseffekter.

Mælk er skadeligt for helbredet - det er budskabet i bogen 'Mælk og sundhed - hvad er det, du drikker?', der kom på gaden i maj.

Bogen er skrevet af tre økologiforkæmpere, Troels Østergaard, Karen Østergaard og Ane Bodil Søgaard, der tager tråden op fra den kontroversielle kostbog 'Den Kernesunde Familie', som skabte en heftig debat i befolkningen for nogle år siden.

Sammen har de sat sig for at gennemtrawle den videnskabelige litteratur for at finde hoved og hale i debatten om mælk og dens eventuelle sundhedsskadelige virkninger. Men spørgsmålet er, om det er lykkes, for kritikken hagler ned over bogen fra en enig forskerskare.

Videnskab.dk har talt med en lang række forskere, der er eksperter i de problemstillinger, som bogen tager op, og de mener alle, at bogen tegner et helt forkert billede af virkeligheden, fordi den ensidigt fokuserer på mælks potentielt negative effekter på helbredet.

Flere af de teorier, som bogen trækker frem, er ifølge forskerne for længst forkastede. Derudover er de faldet over flere faktuelt forkerte beskrivelser, misforståelser, sjusk og mangler, som er med til at underminere bogens troværdighed. (Se boks.)

Research er meget selektiv

En ting, som især falder alle forskere for brystet, er forfatternes måde at udvælge og bruge kilder på. Blandt de kritiske røster er professor i Analytisk Biokemi Hanne Frøkiær ved Institut for Grundvidenskab og Miljø. Hendes forskergruppe har specialiseret sig i at studere fødevarekomponenters egenskaber med henblik på deres effekter på immunforsvarets celler.

»Forfatterne har en mission, og de gør det i videnskabens navn. Problemet er, at de kun bruger den videnskab, de har lyst til. De udtaler sig skråsikkert om mange sygdomsmekanismer, men deres følgeslutninger er ikke videnskabeligt funderet.

»Det minder lidt om den måde, som religiøse sekter plukker ting fra Biblen, der bekræfter deres kultur: forfatterne udvælger de studier om mælk, de kan bruge og glemmer resten,« siger hun.

Hun synes, det er farligt, at forfatterne danner deres egne meninger om, hvordan tingene hænger sammen, og samtidigt udgiver det for at have fodfæste i videnskaben.

»Hvis bogen får forældre til at holde op med at give deres børn mælkeprodukter, så er det forfærdeligt. Mælk har altid fyldt meget i den danske kost, og man skal være meget veluddannet for at vide, hvordan man erstatter mælks næringsstoffer med andre fødevarer og får børnene til at spise det,« siger hun.

Referenceliste er sjusket og mangelfuld

Jesper Troelsen mener, at bogens referenceliste er mangefuld og sjusket. (Foto: KU)

At den er helt gal med forskernes kildebrug, er genforsker Jesper Troelsen fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin, Københavns Universitet enig i. Han bider bl.a. mærke i, at forfatternes referenceliste er sjusket og ufuldstændig.

»End ikke en gymnasieelev ville slippe af sted med at lave sådan en referenceliste. Det gør det kropumuligt for en lægmand at kunne vurdere det her. Jeg som forsker kan ikke engang overskue hele det emne, de har taget op, og der er rigtigt mange sygdomme, som de gør sig til eksperter i,« siger han.

At bogen kommer omkring mange sygdomme, kan forfatterne nu ikke se noget galt i.

Det er netop det, der har været mening med bogen, siger Troels Østergaard - at give et overblik over de eventuelt sundhedsskadelige effekter, som mælk kan have. For at få det nødvendige overblik har de efter eget udsagn 'gennemtrawlet den videnskabelige litteratur på området'. Deres vurdering var på den baggrund, at de fleste studier viser en sundhedsskadelig effekt.

Videnskab.dk har fået De Danske Forskningsbiblioteker til at lave søgninger i den videnskabelige litteratur om studier af mælks potentielle sundhedsskadelige effekter.

Fakta

Bogens forfattere: Troels Østergaard er magister i geologi, Karen Østergaard er overlæge cand. med. og Ane Bodil Søgaard er biolog, lic. scient.

Troels Østergaard og Bodil Søgård har tidligere udgivet kostbogen 'Hvad er det, du spiser?'.

Søgningen viser, at langt de fleste videnskabelige artikler frikender mælk for skadelige virkninger på helbredet - eller også konkluderer de, at der ikke på nuværende tidspunkt er muligt at dokumentere en sammenhæng.

På den anden side påpeger mange artikler, at mælk indeholder en lang række stoffer med fysiologisk effekt. Troels Østergaard erkender, at han og hans medforfattere har været selektive under deres søgning og har tillagt nogle ting større vægt end andre.

»En videnskabelig afhandling er det ikke, vi har lavet. Vores arbejde har været tilfældigt, det er ikke en systematisk gennemgang,« siger han.

Jagtede artikler på nettet

Han forklarer, at han og hans medforfattere har jagtet forskellige informationer via medicinske databaser på nettet. »Vi har søgt på forskellige sygdomme, der er sat i forbindelse med mælk. De skriftlige videnskabelige kilder har fyldt mest, men på de områder, hvor vi ikke har kunnet finde noget litteratur, har vi resoneret os frem til nogle sammenhænge ud fra vores egne iagttagelser,« siger han.

I udvælgelsen af kilder har Troels Østergaard og hans medforfattere koncentreret sig om forskning, der har forsøgt at afdække sygdomsmekanismer, hvor mælk er årsagen.

Ifølge kræftforsker Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse er der ikke belæg for at sige, at mælk generelt er kræftfremkaldende.(Foto: Colourbox)

»Det var ikke et bevidst valg, men vi har efterfølgende reflekteret over, at det var sådan, de havde gjort, og det var ret fornuftigt gjort af os,« siger han.

Nogle af de studier, som bogen fremhæver, er lavet af Post.Doc. Camilla Hoppe fra Fødevareinstituttet, DTU. Disse studier peger på, at mælk kan øge væksthormonet IGF-1 i blodet. Hun mener, at den nye mælkebog misbruger hendes forskningsresultater.

»De har fuldstændigt ret i, at man i reagensglasforsøg har set, at der er sammenhænge mellem nogle cancerformer og IGF-1. Når man påvirker kræftceller med væksthormonet IGF-1, så kan man få dem til at vokse mere. Men reagensglasforsøg er ikke det samme, som når man laver store befolkningsstudier, der analyserer sammenhængen mellem mælk og sygdomme« siger hun.

At holde op med at indtage IGF-1 er ikke nogen god idé, for Camilla Hoppe gør opmærksom på, at IGF-1 på den anden side er uhyre vigtig for vores helbred, da et lavt niveau af IGF-1 i blodet øger risikoen for iskæmisk hjertesygdom. Samtidigt ved man, at IGF-1 er vigtig for knoglevækst.

»Men denne vigtige information udelader forfatterne i deres bog, hvilket er useriøst,« siger hun.

Dyrestudier er langt fra nok

I Danmark udgør mælk en stor del af den danske mad. Det kræver rådgivning fra en diætist at vide, hvordan man får næringsstofferne fra andre fødevarer, siger forskerne. (Foto: Colourbox)

Kræftforsker Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse bekræfter, at reagensglasstudier og dyrestudier ikke er tilstrækkelige til at vise en sammenhæng. Hun er afdelingsleder for Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, der forsker i sammenhænge mellem kræft og kost.

»De har kun kigget på dyrestudier, og de er også rigtigt gode til at afdække sygdomsmekanismer. Men dyrs og menneskers biologi er forholdsvist forskellige, så for at blive kloge på, om det samme gælder for mennesker, må man kigge på udfaldet af store befolkningsundersøgelser, og de tyder ikke på, at mælk generelt er kræftfremkaldende,« siger hun.

Først hvis den samme tendens vises i flere uafhængige studier fra forskellige befolkningsgrupper, kan man konkludere, at der er en sammenhæng, siger hun.

Bogen stiller fx skarpt på proteinstoffet kasein og siger, at det er årsagen til mange typer kræft, men hvis det var tilfældet, så burde det slå igennem i store befolkningsundersøgelser. Men det er ifølge Anne Tjønneland ikke tilfældet.

Troels Østergaard mener dog ikke, at man kan sætte sin lid til store befolkningsstudier. De eneste populationsstudier, der efter hans mening kunne være interessante, er sammenligninger mellem forskellige befolkninger, hvoraf nogle slet ikke har fået mælk, mens andre har.

Jeg vil godt indrømme, at lige præcist det med svovlsyre er noget, jeg har været i tvivl om, og hvor jeg så har gættet mig frem til, hvordan det fungerer. Jeg burde nok have forhørt mig en forsker på det punkt.

Troels Østergaard, medforfatter

»Men påvirkningen fra mælk starter allerede, mens barnet er i moders liv. Dertil kommer, at mange færdigretter og fødevarer såsom fx leverpostej rummer store mængder mælk, så det vil sige, at de store befolkningsstudier kan falde ud til en vilkårlig side. Man kan ganske enkelt ikke stole på resultatet,« siger han.

Mælk i fødevarer lille betydning

Men den indvending fejer Anne Tjønneland af bordet.

Hun henviser til, at Kræftens Bekæmpelse deltager i et omfattende EU-projekt med ni lande. Danmark er i den sammenhæng et land, hvor der drikkes meget mælk, mens de syderuopæiske deltagere drikker meget lidt mælk, og så er der lande, der dækker området midt i mellem.

Hun forklarer, at deltagerne i de store befolkningsstudier skal udfylde omfattende spørgeskemaer, hvor der bliver spurgt ind til præcist, hvad personen har spist. Hvis personen har spist meget leverpostej, så har Kræftens Bekæmpelse og tilsvarende organisationer i de andre lande en opskrift på leverpostej, hvor de kan se, hvor meget mælk der er i varen.

I befolkningsstudierne er man meget omhyggelige med at regne de forskellige bidrag med, og når man kigger på, hvor meget mælk man indtager via færdigretter, så er det ingenting ved siden af det, de fx spiser som yoghurt.

Professor dr. med. Arne Astrup fra Institut for Human Ernæring, LIFE, Københavns Universitet. (Foto: DTU Life)

Forfatterne kan derfor ikke bruge det indirekte mælkeforbrug som et argument for, at studierne er ubrugelige. »Når vi for eksempel kan se, at kvinder, der stort set ikke drikker mælk, lige så ofte udvikler brystkræft som kvinder, der drikker en halv liter om dagen, er det altså svært at forestille sig, at mælk har en stor betydning for brystkræft.«

»Faktum er, at denne type studier har vist sig fuldt i stand til at afdække stærke risikofaktorer for kræft. For eksempel kan vi tydeligt se, at de kvinder, der drikker meget øl, vin eller spiritus, har en forøget risiko for at udvikle brystkræft,« siger Anne Tjønneland.

Forbryder sig mod egne regler

I bogens forord understreger forfatterne, at de er gået en stor bue uden om den forskning, som på nogen måde er støttet af mejerierne. De mener, at mejeriernes største ambition er at øge indtjeningen, og at de genererer forskningsresultater, der kan fremme deres egen salgsstrategi.

»Vi har gjort, hvad vi kunne for at undgå ting, der er sponsoreret af mejerierne, da vi mener, at deres forskning er utroværdig. Det er velkendt, at en industri kan forplumre den offentlige debat med egne forskningsresultater,« siger Troels Østergaard.

Men det kriterium er forfatterne ikke tro overfor, påpeger professor dr. med. Arne Astrup, der er leder af Institut for Human Ernæring, LIFE, Københavns Universitet.

Jeg har tænkt over, at jeg nok burde skrive bogen om, da der er flere ting i, jeg ved nærmere eftertanke nok kunne have gjort bedre

Troels Østergaard

»Det er ellers al ære værd at lave en systematisk gennemgang af mælkevidenskaben og udelukke al den som er støttet af mejerierne. Men ikke engang det dogme er forfatterne tro i mod. To artikler af Camilla Hoppe fra Institut for Human Ernæring citeres til trods for, at studierne udgår fra en forskergruppe, der modtager forskningsbevillinger fra mejerierne,« siger Arne Astrup.

Troels Østergaard indrømmer, at de godt er bekendt med, at mejerierne i det konkrete tilfælde har støttet med forskningsmidler. Men de har så valgt at tage Camilla Hoppes resultater med alligevel.

»Det indrømmer vi. Det er en af vores undtagelser. Hendes studier jo meget centrale i denne sammenhæng,« siger han. Arne Astrup har selv et bud på, hvorfor forfatterne bryder deres egne regler.

»Forklaringen er åbenlys: De to artikler peger på, at indtagelse af mælk hos børn øger indholdet af væksthormonet IGF-1 i blodet. Så kilden til forskningsstøtten betyder altså mindre for forfatterne, blot det er resultater, der kan passe ind i deres konspirationsteori.«

Hverken fugl eller fisk

Bogen største problem er, at den påstår at være naturvidenskabeligt funderet uden på nogen måde at være det. Det mener Jens Rikardt Andersen, der lektor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet samt overlæge ved Ernæringsenheden på Rigshospitalet. Forfatterne har ikke respekt for den videnskabelige metode og laver selv pointerne ud af den blå luft, mener han.

»Bogen er på ingen måde en naturvidenskabelig analyse. Men det er heller ikke en sociologisk eller samfundsvidenskabelig analyse, det er slet ingenting. Der er ingen teorirammer, og de overholder ingen videnskabelige regler for, hvordan man behandler kilder eller forskningsresultater,« siger han.

Konspirationsteori oven i hatten

Forfatterne har oven i købet har lagt en konspirationsteori om, at myndighederne og forskerne er i lommen på mejerierne oveni bogens faglige påstande, mener han.

»Den slags må man ikke i videnskabelige analyser, for det er en ting, der alene er opfundet, for at en sammenhæng skal give mening. Desværre må vi vænne os til den slags bøger. Markedet bugner af dem. Det er kedeligt, for det koster os forskere så meget arbejde at tilbagevise det,« reflekterer han.

Det er ikke mange måneder siden, at han i fællesskab med nogle kolleger gennemgik alle kilder i bogen om 'Den KerneSunde Familie', og det tog dem et halvt år at gennemgå de kilder på en videnskabelig måde.

»Kvalitetsmæssigt er det noget skidt. Det er en rigtig dårlig bog, og uanset hvad de ville nå frem til, ville jeg ikke tro på det. De få ting, hvor de faktisk har fat i noget, taber de gulvet, og resten er rent tankespind,« slutter han.

Forskernes konkrete kritikpunkter

Måden at udvælge kilder på er ikke det eneste, som forfatterne kritiserer. De mener også, at der i bogen er eksempler på faglige misforståelser, samt brug af forkastede studier. Endelig har forskerne ikke forholdt sig til studier, der ellers regnes for at være vigtige i denne sammenhæng.

Videnskab.dk bringer her et lille udpluk af eksempler.

Forkerte fakta

Professor Hanne Frøkiær har læst bogen grundigt igennem og er faldet over flere faglige misforståelser. Et konkret eksempel er, at bogen påstår, at bestemte proteiner i mælk bliver omdannet til svovlsyre i fordøjelsesprocessen, hvilket skulle gøre blodet surt.

»Det er virkelig en misforståelse at anklage mælk for at gøre blodet surt. Der bliver ikke dannet svovlsyre, men svovlholdige aminosyrer, som er essentielle for barnets vækst. Får det dem ikke, får de mangelsymptomer og vokser ikke nok,« siger hun.

Den kritik tager Troels Østergaard til efterretning.

»Jeg vil godt indrømme, at lige præcist det med svovlsyre er noget, jeg har været i tvivl om, og hvor jeg så har gættet mig frem til, hvordan det fungerer. Jeg burde nok have forhørt mig en forsker på det punkt,« siger han.

Fravalg af relevante studier

Kræftforsker Anne Tjønneland kritiserer, at forfatterne fordrejer virkeligheden ved at trække et enkelt studium om æggestok-kræft frem, der påpeger, at der kan være en kobling til mælken. Men der skal mange studier til, før man kan begynde at udsige noget om en sammenhæng, og det pågældende studium er en ensom svale.

»Forfatterne har undladt de andre tre studier, der viser det modsatte. Resultatet er, at man får et forkert billede af, hvordan tingene hænger sammen. De trækker kun det frem, der passer ind i deres hypoteser,« siger hun.

Brug af forældede teorier

Ifølge professor i mejeriteknologi Ylva Ardö fra Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, kommer Troels Østergaard og andre forfattere frem til nogle konklusioner på basis af teorier, som ikke er dokumenterede.

Et eksempel er bogens gennemgang af A1 og A2-mælk.

»De refererer meget til ét studium, men nævner ikke et større og bedre studium, som samme forfatter har gennemgået senere, der viser det stik modsatte,« siger Ylva Ardö.

Den pointe underbygges af Post. Doc. Janne Kunzel Lorenzen fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. 

Det studium, som forfatterne henviser til, viser, at de dyr, der fik A1, får sukkersyge, mens dem, der fik A2, ikke blev syge. Forskeren bag studiet, Robert Elliot, har efterfølgende været med i et større og mere omfattende forskningsprojekt for flere lande, hvor man ikke kan vise den pågældende forskel mellem de to mælketyper,« siger hun. 

»Selvsamme forsker har altså lavet et studium efterfølgende, hvor han ikke har kunnet bekræfte deres tidligere fund. Og det vælger forfatterne af en eller anden grund ikke at nævne,« siger Jane Kunzel Lorenzen.

For at det ikke skal være nok, er der også for nylig udgivet et kritisk review, hvor forskere inden for det pågældende område har gennemgået al forskning inden for A1 og A2-mælks effekter på kroppen, og de kommer frem til, at der ikke er nogen dokumentation for nogen sammenhæng hverken af diabetes 1 eller hjerte kar sygdomme.

»Samtidigt har EU-organisationen European Food Safety Autority (EFSA) så sent som i 2009 offentliggjort en rapport, hvor de har opsummeret, at de på baggrund af den tilgængelige litteratur ikke kan finde en sammenhæng,« slutter hun.

Uvidenskabelige følgeslutninger

I bogens beskrivelse af kobling mellem kræft og mælkeindtag drages der ifølge genforsker Jesper Troelsen fra Københavns Universitet nogle forkerte følgeslutninger. 

»Den måde hele historien er bygget op på er, at livsstilssygdomme optræder i de områder af verden, hvor man drikker mælk. Der er en masse sygdomme, der er specielle for vores område. Og det er jo klart, at man kan opstøve en eller anden cancerform, som er hyppig i det pågældende område. Men den sammenhæng kan jo være helt tilfældig. Der er ikke noget bevis for, at det hænger sådan sammen. Man kunne lave den samme kobling til blåøjede, men det er uvidenskabeligt. Det er forkasteligt at lave årsagssammenhænge på den måde,« siger han.   

Ignorerer stigning i lactoseintolerans

Selv om mange af bogens påstande kan tilbagevises, ville forfatterne på ét punkt have haft masser at tage fat på. Det mener Jens Rikardt Andersen, der lektor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet samt overlæge ved ernæringsenheden på Rigshospitalet.

»Intolerans over for mælkesukkeret lactose er der utroligt meget evidens for giver problemer for flere og flere i bl.a. Danmark, men det nævner forfatterne ikke. Det er en pointe, som de taber fuldstændigt på gulvet, og det er ynkeligt, når der på lige netop dét punkt faktisk er en,« siger han.

Fejlagtig figur

Professor i mejeriteknologi Ylva Ardo fra Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet gør opmærksom på, at der omkring A1/A2-mælk er en figur af peptiden BCM7. Ifølge figuren skulle der være en aminosyre, der heder Be i position Nr. 67 - der er ikke nogen aminosyre der hedder Be (det skal være Pro i den position).

»Figuren på side 49 refererer til en artikel der ikke viser de data der er i figuren. Der er også en genetisk variant der heder B, og den ligner A1 i den her egenskab. Det gør figuren på side 49 uinteressant.«