Forskere: lille risiko for en svineinfluenza-pandemi
Svineinfluenzaen er ikke mere end en måned gammel, men har allerede præsteret at være på forsiden af alverdens aviser. Sygdommen får alverdens sundhedsmyndigheder op af stolen.
Svineinfluenza giver samme symptomer som almindelig influenza, men har måske højere dødelighed. (Foto: Colourbox)

For bare en måned siden opererede svineinfluenzaen i det skjulte. Men inden for den sidste uge er den for alvor trådt i karakter.

Forskerne ved endnu ikke helt, hvor og hvornår denne menneskevariant af svineinfluenza præcist er opstået, men man mener, at de første sygdomsudbrud fandt sted i midten marts i tre områder af Mexico.

På det tidspunkt vidste man dog ikke, at der var tale om en ny slags influenza. Først en måned senere, da man opdagede sygdomstilfælde i de amerikanske stater Texas og Californien, blev svineinfluenzaen klinisk bekræftet.

Siden da er sygdommen for alvor begyndt at sprede sig. Og i går, den 27. april, havde man konstateret sygdomstilfælde i Canada, Spanien og Storbritanien. Endelig havde man mistanke om spredning til mange andre nationer, som fx New Zealand.

Det fik i går aftes Verdenssundhedsorganisationen WHO til at hæve trusselsniveauet for, at sygdommen udvikler sig til en verdensomspændende epidemi - en såkaldt pandemi - fra niveau 3 til niveau 4 ud af i alt seks niveauer.

Men hvor stor er risikoen egentlig for, at en pandemi overhovedet vil opstå?

Med håb om at få en afklaring har videnskab.dk i går allieret sig med professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Taget med bukserne nede

Lige nu deltager han i den internationale kongres 'Influenza-vaccines for the World,' i Cannes sammen med flere andre af hans danske kolleger. Omdrejningspunktet for kongresen er udviklingen af nye lægemidler og vacciner mod influenza, men derudover diskuterer verdens fremmeste virologer også risikoen for, at der vil opstå en influenza-epidemi i nærmeste fremtid.

»Sygdommen kommer bag på os. Jeg kan sige, at for alle her på kongressen er det nyt. Det er først inden for den sidste uges tid, at man er blevet klar over, at det her er noget særligt,« fortæller Allan Randrup Thomsen.

Svineinfluenza, som man hidtil har kendt det, inficerer kun svin på samme måde som ren fugleinfluenza kun rammer fugle og menneskeinfluenza kun rammer mennesker.

Men på et eller andet tidspunkt inden for de seneste måneder må celler hos et menneske tilfældigvis være blevet inficeret af svineinfluenza, og en influenzavariant med evne til at smitte mellem mennesker er opstået.

Når forskerne forsøger at vurdere risikoen for, om en bestemt influenzatype kan udvikle sig til en decideret pandemi, så trækker de på erfaringer fra tidligere pandemier. Det 20. århundredes tre influenzapandemier blev forårsaget af typerne H1N1 (1918), H2N2 (1957) og H3N2 (1968). H'et står for Hæmagglutinin, og er et overflademolekyle på virusset, der sikrer, at det kan binde sig til offerets celler og inficere dem.

»Normalt skal det være sådan, at for at der kan opstå en ny influenzapandemi, så skal influenzaen bære en ny H-type, der ike tidligere har cirkuleret blandt mennesker, og det er ikke tifældet med svineinfluenzaen,« siger han.

»Svineinfluenzaen her i 2009 er en H1N1-stamme, altså en variation over en allerede kendt virus. Så der er altså tale om en velkendt H-type, som man længe har haft cirkulerende i den humane befolkning, og som også indgår i influenza-vaccinerne,« pointerer han.

Men selv om sygdommen ikke umiddelbart opfylder betingelserne for at kunne danne grundlag for en pandemi, så kan man ikke udelukke, at den kan udvikle sig til en. Derfor følger forskere og myndigheder meget nøje situationen.

»Vi prøver altid at basere vores svar på erfaringer fra tidligere. Men man skal være varsom med at sige, at tingene er som de plejer at være, for vi bliver overraskede hver gang,« siger Allan Randrup Thomsen.

Høj dødelighed skaber frygt

Spredning af menneskelig variant af svineinfluenza 27. april 2009. Sort: Dødsfald Rød: Bekræftet Gul: Ubekræftet

Det særlige ved den nye infuenza-type er, at den tilsyneladende giver en høj dødelighed, fortæller han, for ud af de ca.1300 smittede i Mexico er omkring 100 personer døde.

Dertil kommer, at sygdommen er meget smitsom og smitter direkte fra menneske til menneske.

Og da vi samtidigt er mobile som aldrig før, er der stor risiko for, at sygdommen spreder sig til hele verden. Et stort problem m.h.t. vurderingen af risikoen er dog, at de mexikanske tilfælde langtfra alle er bekræftet som influenza, og at sygeligheden indtil videre ser ud til at være langt mindre i andre lande, hvor dette virus er fundet.

Endelig kan man ikke være sikker på, at personer, som har antistoffer mod H1N1-stammen rent faktisk er i stand til at bekæmpe den. For selv om der er tale om variationer på den nye influenzatype og de velkendte typer i H1N1-stammen, så kan forskellene alligevel være store nok til, at vores immunforsvar ikke kan genkende dem.

For at kunne vurdere, om antistofferne mod H1-typen kan bekæmpe svineinfluenzaen, så har man netop udtaget blodprøver fra personer, der er vaccineret mod denne cirkulerende influenza-stammer.

For alle her på konferencen er det nyt. Den kommer bag på os. Det er først inden for den sidste uge, at man har opdaget, at den er noget særligt.

professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen

Disse antistofferne vl de nærmeste fremtid blive analyseret for evne til at bekæmpe det nye virus. Før disse blodprøver er blevet testet, er det meget svært at give et kvalificeret bud på, hvor alvorlig situationen serud. Genetiske analyser tyder på, at det nye virus ikke er nært beslægtet med de H1 virus, man har vaccineret mod i de senere år, men om virusset også er forskelligt fra ældre versioner af denne type influenza er endnu uklart. Sådan information vil give os meget bedre muligheder for at forudsige omfanget af denne trussel.

»Før vi har resultaterne, så kan vi ikke udtale os om, hvorvidt den nye influenzatype er farligere end normalt,« siger han, hvorefter han slår fast, at man imellemtiden kun kan følge, hvordan sygdommen udvikler sig i de forskellige områder.

Større risiko for fugleinfluenza-pandemi

I USA ser det ikke alvorligt ud, men det gør det til gengæld i Mexico, hvor mange er døde. I Mexico hersker der til gengæld usikkerhed om, hvorvidt ofrene virkelig er døde af svineinfluenzaen eller noget andet. Så lige nu er det for tidligt at sige, om svineinfluenzaen er farligere end de almindelige influenzatyper eller ej.

»Her på konferencen diskuterer vi ikke kun svineinfluenzaen, men også fugleinfluenzaen, der er af typen H5M1. Der er nemlig stadig en risiko for, at man får en H5M1-epidemi i stedet for.«

Videnskab.dk vil løbende følge, hvordan svineinfluenzaen udvikler sig, og vender tilbage med mere info, så snart forskerne ved noget mere om, hvor alvorlig situationen er.