Tankelæsning er ikke blot science fiction. Et hold engelske forskere har nemlig i et forsøg været i stand til at aflæse, hvor forsøgspersonerne befandt sig i et rum ved at studere deres hjerneaktivitet.
»Fantastisk nok kunne vi præcist bestemme en persons position inde i et lokale bare ved at studere nervecellernes aktivitetsmønster i hippocampus,« siger Demis Hassabis.
Han er computerspiludvikler og hjerneforsker ved University College London.
Hippocampus er et område dybt inde i hjernen. Den har facon som en søhest - deraf navnet.
Hippocampus spiller en central rolle i at hjælpe os med at navigere, i at danne minder, og den hjælper os desuden, når vi forestiller os fremtidige oplevelser.
»De nye opdagelser, vi har gjort, kan betyde, at mere detaljeret tankelæsning, som for eksempel at opspore gamle sommerminder, endelig kan blive muligt,« siger Eleanor Maguire, kollega til Hassabis.
Forsøg i virtuel verdenMaguire og Hassabis' forskerteam sendte fire mandlige forsøgspersoner ind i to virtuelle lokaler, ganske lig scener fra computerspil, og lod dem navigere rundt.
Samtidig blev deres hjerner overvåget af en fMRI-scanner. Den måler hjerneaktivitet gennem ændringer i blodgennemstrømningen.
Blot ved at studere hvilke mønstre af nerveceller, som tændtes, når mændene bevægede sig rundt inde i de virtuelle rum, kunne forskerne bestemme deres nøjagtige placering, hver gang de stoppede op et sted.
Forskerne anvendte et værktøj, som tidligere er blevet brugt til at afsløre hvilken slags billede, en person ser på udelukkende ved at observere nervecellernes aktivitet i den aktuelle del af hjernen.
Nu mener de altså at kunne afsløre, hvor du befinder dig i et lokale, blot ved at kigge ind i dit hoved, hvor nervecellerne arbejder for at du i det hele taget kan orientere dig i dine omgivelser.
Fascineret norsk ekspertDet norske forsker-ægtepar Maj-Britt og Edvard Moser regnes for at være verdens førende indenfor hippocampus-forskning og stedsans.
»Det er lidt pudsigt, at dette er lykkedes for dem. Ofte skal man være glad, hvis man i det hele taget kan se hippocampus,« siger Edvard Moser, professor ved 'Centre for Biology of Memory' (CBM) ved NTNU i Trondheim.
Han og konen May-Britt Moser, som i fællesskab leder 'Moser Group' ved NTNU i Trondheim, befinder sig i verdenseliten for forskning indenfor stedceller i hippocampus. Moser er forundret og imponeret over de britiske forskningsresultater.
»Der må være en gemt struktur i organiseringen af celler, som har aktivitet, man kan relatere til hvert af stederne i omgivelserne,« siger han til magasinet 'Science'.
»Jeg tror ikke, disse forskere direkte havde forventet at finde det, de fandt. Det er fascinerende, men det er ikke sikkert, at det giver nogen indlysende klare svar.«
»Men metoderne, de har anvendt er interessante, og kan nok anvendes i andre sammenhænge. Det kan blandt andet gøre det lettere at udføre forsøg med mennesker,« siger Edvard Moser til forskning.no.
Stopper ikke der»Dette er en meget interessant sag, fordi man har troet, at det var umuligt at afkode en sådan information fra hjernen,« siger John-Dylan Haynes, neurolog ved 'Bernstein Center for Computational Neuroscience' i Berlin.
Forskningsgruppen ved University College London har imidlertid ikke tænkt sig at stoppe med disse resultater. Nu vil de undersøge mere omkring muligheden for at finde frem til endnu mere vage og bortgemte minder hos mennesker.
Derudover har de som mål at afsløre bevægelser, som man endnu ikke har foretaget.
Var det 'science' eller 'science fiction', du sagde?
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
