Forskere: Kræftens Bekæmpelse vildleder om mammografiscreening
Kræftens Bekæmpelse fejlinformerer befolkningen, når den konkluderer, at mammografiscreening giver en bedre overlevelse for brystkræftramte kvinder. Det er en helt forkert tolkning af nye tal, mener de.

Alle danske kvinder mellem 50 og 69 år får tilbudt mammografiscreening med henblik på at opspore brystkræft på et tidligt stadie. (Foto: Colourbox)

Ensidig, forkert og misvisende.

Sådan kritiserer tre forskere en udtalelse, som DR Nyheder bragte fra Kræftens Bekæmpelse om mammografiscreeningens effekt

Kræftens Bekæmpelsen mener på baggrund af nye tal i kræftdatabasen Nordcan, at mammografiscreening til alle landets kvinder mellem 50 og 69 år er årsag til, at markant færre kvinder får stillet diagnosen brystkræft.

»De nye tal er rigtig gode, fordi vi finder en masse nye tilfælde af brystkræft, som findes i befolkningen - og en del af dem finder vi tidligere, end vi ellers ville have fundet dem, og det giver jo på sigt en bedre overlevelse,« sagde overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse til DR Nyheder.

Men sådan kan man ikke konkludere på baggrund af de tal, mener overlæge professor dr. med. Peter Gøtzsche, der leder Det Nordiske Cochrane Center på Rigshospitalet. Han har i flere år forsket i mammografiscreeningens effekter.

»Det er mærkeligt, at Iben Holten beskriver et rent matematisk fænomen som en succes. Den nedgang, man ser i antallet af brystkræfttilfælde siger efter min vurdering ikke noget som helst om, hvorvidt det er en god idé at screene eller ej,« siger professor Peter Gøtzsche.

Screening gav en stigning i antal kræfttilfælde

Peter Gøtzsche vurdering tager udgangspunkt i, hvornår og hvorfor mammografiscreeningen blev indført.

Danmark indførte brystkræftscreening for kvinder mellem 50 og 69 år tilbage i perioden 1991-1994 i København og på Fyn med forventningen om, at det ville føre til en kraftig reduktion i antallet af dødsfald på grund af brystkræft. Programmet blev i de første mange år kun gennemført i disse to områder, men blev for få år siden indført overalt i Danmark.

Dette er kurven i orkanens øje. Diskussionen handler om faldet efter 2008. (Kilde: Nordcan)

»Da man spredte screeningen til hele landet, røg antallet af registrerede brystkræfttilfælde kraftigt i vejret. Og det, vi ser nu er et lille fald. Det er en naturlig konsekvens af simpel matematik, det kan ikke være anderledes: Hvis man går på jagt efter brystkræfttilfælde det ene år, er det naturligt, at man finder et lavere antal det efterfølgende,« siger Peter Gøtzsche.

En succes kræver fald mange år i træk

Professor i statistik Svend Kreiner fra Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet er vant til at arbejde med den slags data, som optræder i kræftdatabasen, og han ser flere problemer i den måde, Iben Holten argumenterer på.

»I det materiale, som jeg kan finde i Nordcan-databasen, er der intet, der giver anledning til at tale om, at mammografiscreening er en succes,« siger han.

Slår man op i databasen, finder man en figur, der angiver antal brystkræfttilfælde relateret til alder. Ifølge Svend Kreiner kan man ud fra kurven se, at antallet steg markant fra ca. 2005 til 2009, hvorefter den faldt fra 2009 til 2010 - dog slet ikke til det niveau, som kurven lå på i 2005.

»Før jeg kan have fornemmelsen af en succes, vil jeg se, at antallet af sygdomstilfælde falder i flere år i træk, og den skal da mindst ned under 2005-niveauet. Den eneste følelse, som jeg kan løfte mig op til ved at se figuren, er en lettelse over, at antallet af kræfttilfælde ikke ser ud til at fortsætte med at stige,« siger Svend Kreiner.

Overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse forstår ikke kritikken:

»Det giver sig selv, at jo før, du finder brystkræft, des større er overlevelsen. Og mange artikler viser, at mammografiscreening virker. Derfor må min tolkning af grafens peak og den efterfølgende nedgang i antallet af brystkræfttilfælde være, at mammografiscreening virker,« siger Iben Holten til Videnskab.dk.

Forsker: DR-journalist ført bag lyset

Lektor John Brodersen fra Institut for Folkesundhed ser dog flere fejlkonklusioner i udmeldingen fra Kræftens Bekæmpelse, som han mener, er direkte forkert og ensidig.

Den stemmer ganske enkelt ikke overens med den viden, han har opnået gennem sin forskning, der går ud på at kortlægge de konsekvenser, forebyggelse har for raske individer. Fokus i hans forskning er at spotte de utilsigtede skadelige virkninger af forskellige screeningsprogrammer, deriblandt brystkræftscreening.

»Iben Holten siger, det er en succes, at man kan diagnosticere brystkræft tidligt, men man kan faktisk finde brystkræft for tidligt, og det er ikke noget, der fremgår af hendes kommentar,« fortæller John Brodersen.

Harmløse forandringer bliver diagnosticeret

Kræftens Bekæmpelse giver i denne sag en ensidig og forkert information til befolkningen, og jeg mener, at overlæge Iben Holten har ført DR's journalist bag lyset.

John Brodersen

En del af de kvinder, som bliver diagnosticeret, ville aldrig have fået en diagnose, hvis de ikke var gået til mammografiscreening. Den tilstand, disse kvinder har i brystet, ville nemlig ikke have udviklet sig til en symptomgivende sygdom i deres levetid.

»Den forandring, kvinden har i sit brystvæv, går enten i sig selv igen eller vokser så langsomt, at kvinden når at dø af nogle andre sygdomme, inden hun får symptomer fra brystet. Det er netop heri, dilemmaet ligger: at man ikke kan skelne mellem de forandringer i brystet, der senere går hen og giver symtomgivende sygdom og de forandringer, der ikke bliver til noget,« siger John Brodersen.

Men hans kritik stopper ikke her.

I artiklen påstår Iben Holten, at en følge af den tidlige diagnose og nedgangen i antallet af brystkræfttilfælde senere vil være en bedre overlevelse af brystkræft. Og det er sådan set også rigtigt nok, men årsagerne er så at sige 'de forkerte':

Netop fordi nogle af disse forandringer i brystet aldrig ville give symptomer i kvindens levetid, vil man se, at overlevelsen for disse patienter er 100 procent. Men det har jo intet at gøre med, at man diagnosticerer dem tidligere. Den overlevelse ville de have fået uanset hvad, så når man tager dem med i statistikken over overlevende, får man et forvrænget billede, påpeger John Brodersen.

»Problemet er, at hun kigger på den forkerte faktor for at kunne vurdere, om mammografiscreening er en succes. Det, man burde se på, er om dødeligheden af brystkræft ændrer sig, når man indfører mammografiscreening. Iben Holten forholder sig imidlertid til overlevelsen, der som sagt giver et misvisende billede i denne sammenhæng,« siger forskeren.

Kræftens Bekæmpelse forstår ikke kritik

Overlæge Iben Holten fra Kræftens Bekæmpelse er ikke enig med John Brodersen i, at det er dødeligheden og ikke overlevelsen, der er relevant.

»Jeg kan faktisk ikke helt forstå, hvad han mener. Overlevelsen er det mål, vi bruger til at vurdere succesen i behandlingen og hvordan det går med brystkræftpatienter. Men det er rigtigt, at man også bruger dødeligheden til at vurdere effekten af brystkræftscreening,« siger hun.

Hun køber ikke hans argument med, at overlevelsen giver et forkert billede, fordi den indbefatter overdiagnostik og medtager mange kvinder, som ikke bliver syge af brystforandringerne.

»Her rører du ved kernen af vores diskussion: vi er uenige om, hvorvidt der forefindes overdiagnostik og i hvilken grad. Derfor er vi uenige om, hvorvidt mammografiscreening er en god idé,« slutter hun.