Mange af os er blevet allergiske overfor det ellers helt naturlige pollen. (Foto:Colourbox )

To ud af fem danskere er ramt er allergi. Løbende næser, udslæt og kløe er blevet en folkesygdom, og de sidste 60 år er stadigt flere mennesker blevet allergikere.

Der er ingen kur mod allergi. Forskere arbejder blandt andet på vacciner mod fødevareallergi, men der er flere uløste gåder, som de kæmper med.

Hvorfor er vi blevet allergiske?

Allergi opstår, når kroppens parasitbekæmpelse kommer på afveje og tror, allergener er snyltedyr. Men hvorfor det sker, er stadig en gåde.

»Allergi kan ikke være rent arveligt eller genetisk,« fortæller Lars K Poulsen, der er professor i basal allergologi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

»Man kan måske arve en disposition for allergi, men det er klart, at når forekomsten kan stige fra under 5 procent til 40 procent i løbet af to-tre generationer, er det for hurtigt til, at vores arvemateriale pludseligt har ændret sig.«

Årsagen til allergi må derfor først og fremmeste være miljøbetinget, og forskerne arbejder i dag med tre forskellige hypoteser: 'Hygiejnehypotesen' siger, at vi er blevet for renlige: Når vi møder for få virus og bakterier bliver vores immunsystem understimuleret, og derfor ikke kodet og oplært korrekt. 'Forureningshypotesen' handler ikke om skidt, men betyder, at vores omgivelser er blevet forurenet med en cocktail af kemiske stoffer, som påvirker immunsystemet og koder det forkert. 'Allergenhypotesen' mener, at der ganske enkelt er kommet flere allergener i miljøet. Den globale opvarmning betyder for eksempel, at der både kommer flere pollen i pollensæsonen, og at den begynder tidligere end før

»Og måske har klimaændringerne også bevirket, at pollen indeholder flere af de proteiner, de molekyler, som trigger allergiske reaktioner,« fortæller Lars K. Poulsen.

At vores adfærd påvirker allergi, har man helt konkrete eksempler på. Oliekrisen i 1970'erne betød, at flere mennesker i Vesten isolerede deres boliger for at spare på varmen og pengene.

»Men de glemte at lufte ud,« fortsætter Lars K. Poulsen.

»Luftfugtigheden i hjemmene steg og dermed også antallet af husstøvmider, som stortrives i varm fugtighed. Og så steg antallet af mennesker, der var allergiske overfor husstøvmidernes fordøjelsesenzym.«

Hvordan virker høfebervaccinen?

Vi har i dag en vaccine mod inhalationsallergi, dvs. pollen og husstøvmider. Den virker dog ikke som et enkelt skud mod for eksempel sæsonens influenza, men skal gives hver anden måned i fem år.

»Og faktisk ved vi stadig ikke, hvordan denne type vaccine egentlig virker,« erkender Lars K. Poulsen.

Historien fortæller, at for knap 100 år siden, da den berømte franske biolog Louis Pasteur huserede og med stor succes lavede svækkede bakterier til vacciner, kom den engelske læge Leondard Noon på den idé, at man også kunne prøve med pollen. Og det virkede.

Immunforsvar med fantomtegning

En almindelig klassisk vaccine mod bakterier og virus fungerer - så at sige - ved at udstyre immunsystemet med en fantomtegning af den mikrobe, man bliver vaccineret mod. Derefter patruljerer IgG-antistoffer, udstyret med en kopi af tegningen, ved alle kroppens indgange og kan hurtigt slå alarm, hvis mikroben forsøger at invadere kroppen.

»Vi formoder, at når man sprøjter pollen-proteinerne ind i allergikeren, så genkender immunsystemet fremmedlegemerne på samme måde som det genkender bakterier og virus, hvis vi er vaccineret mod dem,« forklarer Lars K. Poulsen.

»Allergikeren reagerer jo på pollen-proteinerne, som er det en sygdomsfremkaldende mikrobe og får uddannet IgG-antistoffer, som kan genkende proteinerne. Der er sværme af dem, som flyder løst rundt i systemet og blandt andet ligger helt ude ved slimhinderne, som et første forsvarsværk.«

Nøddeallergikere har det svært, fordi de reagerer på noget så småt som 'spor' af nødder. (Foto: Colourbox)

Og hvis tilpas mange IgG-antistoffer ligger ved for eksempel næsens slimhinder og binder sig til de pollenproteiner, allergikeren inhalerer, så når de ikke at sive ned til IgE-antistof-antennerne på mastcellerne. Og så bliver histaminet ikke frigivet.

»Vi ved, at når du bliver vaccineret mod høfeber, så laver kroppen IgG-antistoffer uddannet til at genkende pollenproteinerne,« fortæller Lars K. Poulsen.

»Men vi ved ikke, om det er hele forklaringen. Det er et af de forskningsområder, jeg beskæftiger mig med.«

Fødevareallergikere er påvirket på livskvaliteten

Endnu findes ingen succesfuld vaccine mod fødevareallergi, men forskere verden over arbejder på sagen.

»Der er færre fødevare- end inhalationsallergikere,« forklarer Lars K. Poulsen.

»Men denne type er meget farligere og reducerer din livskvalitet betydeligt.«

En undersøgelse sammenlignede type-1 diabetes børn, som hver dag skulle tage deres dosis insulin, med peanutallergiske børn, som dagligt skulle undgå nødderne, og den viste klart, at allergikerne havde den dårligste livskvalitet.

»Selvom diabetikerne skal stikke sig hver dag, så er det en behandling, de har kontrol over, og husker de deres insulin, er sygdommen holdt i ave,« fortæller Lars K. Poulsen.

»Peanutallergikerne har til gengæld ingen kontrol, der er intet, de kan gøre. Udover at undgå nødder. Og de skal hele tiden tjekke indholdsfortegnelsen på maden og være mistænksomme.«

Mange fødevarer har i dag mærkatet 'kan indeholde spor af nødder' klistret på pakningen, og Lars K. Poulsen mener, at mange fabrikanter simpelthen holder deres ryg fri.

»Det er ok - og faktisk lovpligtigt - at bruge etiketten hvis der virkelig er nødder i,« siger han.

»Men er det bare for en sikkerheds skyld, er fabrikanterne med til at gøre livet til et helvede for allergikerne, som efterhånden ikke kan købe noget som helst i supermarkedet. Producenterne kan skrive det på appelsinjuice og alverdens ting. Og enten kan nøddeallergikere ikke købe noget, eller de gør det alligevel, og det går godt, fordi der vitterligt ikke er nogen nødder i. Men resultatet bliver, at allergikeren ender med at miste respekten for etiketten.«

Kan vi få en vaccine mod fødevareallergi?

'Spor af nødder'-etiketten bruges i vidt omfang, fordi fødevareallergikere ofte møder store mængder af deres allergen. Hvor et pollen kun indeholder 5 picogram (5 x 10^-12 gram) allergen, så har en jordnød på et gram 200 milliarder gange så meget. Det er derfor, at selv en stump peanut er så farlig.

»For at hjælpe fødevareallergikeren ville det være en fordel, hvis de i stedet for at reagere på blot 'et spor' på en 1/100 peanut, skal spise ti hele nødder før allergien slår til,« siger Lars K. Poulsen.

»Så er vi på et helt andet niveau. Allergikeren behøver ikke være bange for 'spor af nødder' og skjulte ting. Det er jo nemmere at lade være med at bestille spejlæg end at bekymre sig om det mindste spor af æg i sin mad.«

Allergi er blevet en folkesygdom

I dag er allergi en folkesygdom, der rammer lige så mange mennesker som hjertekarsygdomme og kræft.

Lidelsen koster heldigvis ikke så mange menneskeliv, men allergi påfører patienterne ufattelig lidelse og koster samfundet i form af sygedage og medicinforbrug

- Professor Lars K. Poulsen.

»Lidelsen koster heldigvis ikke så mange menneskeliv, men allergi påfører patienterne ufattelig lidelse og koster samfundet i form af sygedage og medicinforbrug,« fortæller Lars K. Poulsen.

»Desuden virker antihistamin kun på let høfeber, så hvis du lider af alvorlig pollenallergi, bliver du nødt til at tage mere kradse medikamenter. Endelig rammer allergi primært børn og unge, dvs. folk på vej gennem deres uddannelse. Og de skal jo netop i eksamensperioden - som falder sammen med at pollensæsonen topper for mange typer - være på dupperne.«

Og hvor sundhedsvæsnet i dag kan fortælle befolkningen, hvordan vi forebygger hjertekar- og kræftsygdomme, så kan vi i dag intet gøre for at forebygge, at allergi opstår.

»Vi ved meget om, hvordan allergikerne undgår anfald, det vil sige sekundær forebyggelse. Er du astmatiker skal du være velbehandlet, tage din medicin og naturligvis undgå allergenerne. For fødevareallergikere findes kun én regel: Diæt. Men vi ved intet om primær forebyggelse, altså hvordan forhindrer vi folk i at blive allergikere.«

Vil vi skaffe os mere viden om allergi og forstå, hvorfor lidelsen opstår og måske en dag, hvordan vi kurerer den, kræver det mere forskning.

»I Danmark findes kun tre allergiprofessorer,« påpeger Lars K. Poulsen.

»Det kan skyldes, at Sundhedsstyrelsen har nedlagt allergilægespecialet på grund af besparelser, og selvom vi har speciallæger indenfor faget, så bliver de i sagens natur ældre for hvert år, uden at der uddannes nye som kan overtage.«

Lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet