Elektrisk lys om natten hæmmer døgnhormonet melatonin og man har mistanke om, at den hormonforstyrrelse kan føre til brystkræft. Det nye studie viser ikke en sådan sammenhæng. Kræftens Bekæmpelse angriber imidlertid studiets videnskabelige metode og siger, at den ikke er god nok. (Foto: Colourbox)

Nattevagt giver ikke brystkræft.

Den udmelding udsendte overlæge Henrik Kolstad fra Arbejdsmedicinsk Klinik ved Århus Universitetshospital i dag via en pressemeddelelse.

Han har lavet et studie, som viser, at der ikke er videnskabeligt belæg for at sige, at der er en kobling mellem nattevagt og brystkræft.

Nyheden er gået land og rige rundt, fordi den bryder med den gængse opfattelse af, at der er en klar sammenhæng. Den antagelse, at natarbejde er årsagen til flere brystkræfttilfælde, bygger på en mistanke om, at arbejde i elektrisk lys om natten hæmmer døgnhormonet melatonin og dermed øger risikoen for at udvikle brystkræft.

Flere befolkningsundersøgelser samt dyreforsøg har igennem de seneste år indikeret en sammenhæng, mens andre ikke har fundet nogen, og Henrik Kolstad har i sit projekt forsøgt at komme med en samlet vurdering af en del af de hidtidige studier.

»Jeg har gennemgået undersøgelser både her i landet og internationalt og kan konstatere, at der ikke er nogen sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft. Det er en vigtig opdagelse, fordi mange kvinder med skiftende arbejdstider går og er bekymrede - men det er der ingen grund til,« siger Henrik Kolstad.

Han fortæller, at resultatet netop er blevet offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift om arbejdsmiljø, Occupational and Environmental Medicine.

Studiet møder imidlertid skarp kritik fra Kræftens Bekæmpelse, der afviser, at der er tale om en videnskabelig artikel, som har været igennem den faste godkendelsesprocedure.

»Jeg forstår simpelthen ikke, at forskerne er gået ud med det her resultat. Det ejendommelige ved det hele er, at der ikke er tale om en videnskabelig artikel, der er blevet blåstemplet i en peer-review proces. Der er tale om et læserbrev, som det pågældende tidsskrift har offentliggjort,« siger kræftforsker Jørgen H. Olsen fra Epidemiologisk Afdeling.

Har ikke været igennem peer-review

Henrik Kolstad bekræfter, at hans indlæg i tidsskriftet ikke er en decideret videnskabelig artikel, men et såkaldt 'letter', som ganske rigtigt ikke har været igennem den sædvanlige eksterne peer-review.

»Men jeg går da ud fra, at redaktionen bag tidsskriftet har vurderet studiet. Og under alle omstændigheder bygger mit studie videre på forskning, jeg gennemførte tilbage i 2007. Den videnskabelige artikel, som jeg skrev i den sammenhæng, var igennem peer-review og blev optaget i et videnskabeligt tidsskrift,« siger han.

Han fortæller, at han tilbage i 2007 gennemførte et studium, der viste en svag kobling mellem brystkræft og natarbejde. Siden da er der imidlertid lavet mange andre studier inden for feltet med forskellige konklusioner.

Det skabte en del forvirring hos bl.a. Arbejdstilsynet, som efterlyste en vejledning i, hvordan de skulle rådgive natarbejdere, og det motiverede Henrik Kolstad og hans kolleger til at lave en metaanalyse, hvor man sammenholder de studier, der hidtil er blevet lavet, og så kommer med en samlet vurdering på baggrund af det.

»Vi har en forpligtigelse overfor lokalsamfundet med hensyn til videnskabeligt funderet rådgivning om arbejdsmiljøet. Hidtil har man udtalt sig på baggrund af enkeltstående studier, men man skal have alle undersøgelser med for at få et samlet billede, og når vi tager de mange studier med, så finder vi ikke nogen sammenhæng,« siger han.

Risikoen stiger ikke med årene

Helt konkret har han kigget på resultaterne fra ni epidemiologiske undersøgelser om brystkræft og natarbejde, der er udført på forskellige måder, og som når frem til forskellige konklusioner. Målet med studiet var at finde en tærskelværdi for, hvor lang tid man skal have haft natarbejde, før risikoen for at udvikle brystkræft begynder at stige.

Da studierne ikke er lige store og er baseret på forskellige metoder, har han og hans kolleger vægtet dem i forhold til hinanden og har f.eks. tillagt de små studier mindre vægt end de store. Men forskerne fandt ingen tærskelværdi.

»Ifølge vores undersøgelse er risikoen for at få brystkræft for kvinder, der har arbejdet om natten i f.eks. 20 år, ikke større end for kvinder, der har gjort det i ét år,« siger han.

Jørgen H. Olsen fra Kræftens Bekæmpelse stiller sig imidlertid uforstående overfor den måde, hvorpå århusforskerne har udvalgt studierne.

Han er med til at rådgive det Internationale kræftagentur IARC under verdenssundhedsorganisationen WHO, som tilbage i 2007 konkluderede, at der reelt var en risiko.

»Kort fortalt: Verdenssundhedsorganisationen lavede en ekspertvurdering for nogle år siden, der var baseret på otte epistomologiske befolkningsundersøgelser. Ud over dem havde de også nogle dyreforsøg med. Århusforskerne har ikke forholdt sig til dyreforsøgene og har kun kigget på to ekstra befolkningsstudier ud over dem, som WHO allerede har kigget på. De to ekstra studier er imidlertid ikke brugbare i den her sammenhæng,« siger han.

Medtaget studium har for få kvinder

Det ene ekstra studium, som de danskere forskere har taget med i forhold til WHO, er en dansk undersøgelse, som er baseret på 92.000 danske sygeplejersker.

»Den undersøgelse tager de med ind i metastudiet om natarbejde, selv om det ikke rummer nogen oplysninger om, hvor mange timer de pågældende sygeplejersker reelt har arbejdet om natten. Det, de har gjort, er, at de har taget sygeplejerskernes samlede ansættelse og har sagt, at det svarer til det antal år, hvor de har udført natarbejde. Men det er en forkert antagelse, da der er mange sygeplejersker, som kun arbejder om dagen,« siger han.

Det andet studium, som de danske forskere tager med, er tysk, men kan ifølge Jørgen H. Olsen heller ikke bruges.

»Studiet bidrager ikke med noget, fordi det ikke indeholdt nok kvinder til, at man kan vurdere effekten af natarbejde,« siger han.

Det er en vigtig opdagelse, fordi mange kvinder med skiftende arbejdstider går og er bekymrede, men det er der ingen grund til

- Henrik Kolstad

Henrik Kolstad indrømmer, at oplysningerne omkring længden af sygeplejerskernes natarbejde er mangelfuld i de pågældende studier, og at der ikke er tale om studier af høj kvalitet.

»Oplysningerne om natarbejdet er ikke så gode. Det er begrænset, hvad der står om natarbejdets omfang, altså hvor lang tid, det har varet, hvornår det er startet, og det er sluttet,« siger han.

Dyrestudier er ignoreret

Jørgen H. Olsen kritiserer også, at forskerne ikke har forholdt sig til de dyrestudier, der er blevet lavet, og som viser en klar sammenhæng mellem det at være udsat for lys om natten og risikoen for at udvikle kræft. Henrik Kolstad mener ikke, at man nødvendigvis kan udtale sig om menneskers sundhed på baggrund af dyreforsøg, men det forsikrer Jørgen K. Olsen om, at man godt kan i den her sammenhæng.

»Det er rigtigt, at man ikke bare automatisk kan overføre resultater fra dyr på mennesker. Men grunden til, at dyreforsøg bruges, er, at man i mange tilfælde godt kan overføre resultaterne, og det er tit i dyreforsøg, at man ser de første advarselssignaler. Dyreforsøg har vist, at en vedvarende forstyrrelse af døgnrytmen fører til kræft. Lige præcis i den her sag kan man godt overføre det til mennesker, da man har dokumenteret, at præcis de samme mekanismer er i spil i dyr og mennesker,« siger Jørgen H. Olsen.

Nye studier fra Kræftens Bekæmpelse viser en sammenhæng

Han ærgrer sig over, at Henrik Kolstad og hans kolleger kommer med en udmelding på baggrund af et studium, hvis resultater ikke er blevet blåstemplet i et videnskabeligt tidsskrift.

»Forskerne trækker så hårde konklusioner, at det giver flimmer i udmeldingerne, og det kan gøre befolkningen angste og forvirrede i en i forvejen kompliceret sag,« siger han.

Han henviser til, at Kræftens Bekæmpelse selv er på vej med nye forskningsresultater på baggrund af to omfattende studier på kvinder, der arbejder i forsvaret samt på hospitalerne, som begge viser en klar sammenhæng mellem natarbejde og kræft.

»Resultaterne er meget overbevisende og artiklerne er i øjeblikket under færdiggørelse, så de kan sendes til offentliggørelse i et internationalt, videnskabeligt tidsskrift,« siger han.