Chancerne er blevet større for, at folk med depression eller skizofreni i fremtiden bliver bedre og hurtigere behandlet.
Verdens største medicinalvirksomheder og nogle af de mest respekterede forskningsinstitutioner i Europa er helt usædvanligt gået sammen i kampen mod de udbredte sygdomme.
Det fortæller chef i medicinalvirksomheden Lundbecks danske forskningsafdeling, Tine Bryan Stensbøl, til videnskab.dk.
Forskerne vil samle tusindvis af eksisterende blodprøver fra patienter med depression og skizofreni i en kæmpe database.
Den nye samling skal give hver enkelt medicinalvirksomhed et langt bedre statistisk grundlag for eksempelvis at vurdere, hvordan en sygdom påvirker kroppen og hvilken medicin, der virker bedst. På den måde kan virksomhederne mere effektivt udvikle ny medicin, så fremtidens patienter hurtigere får det bedre.
Medicinalvirksomheder
Lundbeck, AstraZeneca, Eli Lilly, GlaxoSmithKline, Janssen Pharmaceutica, Novartis, Orion, Pfizer, Roche, Servier, Wyeth, deCODE, Psynova, SME GABO:mi.
Forskningsinstitutioner
King's College London (England), Karolinska Institutet (Sverige), University of Cambridge (England), Central Institute of Mental Health (Tyskland), CSIC (Spanien), University of Manchester (England), Bar Ilan University (Israel)
Lundbeck står i spidsen for projektet NEWMEDS - Novel Methods leading to New Medications in Depression and Schizophrenia - sammen med det respekterede King's College London.
»Styrken er, at vi får en samlet vores viden på en helt anden måde, end en enkeltstående virksomhed nogensinde ville kunne gøre,« siger Tine Bryan Stensbøl, ph.d. og tovholder på projektet som funktionschef for Lundbecks farmakologiske forskning i Danmark.
»Der er ingen tvivl om, at mennesker er lige så forskellige indeni som udenpå, og måske skal du og jeg have to forskellige typer medicin mod vores depression, afhængig af vores genetiske kode - og vi har brug for en masse patientmateriale for at validere vores hypoteser,« forklarer hun.
Projektet er støttet af blandt andre EU og har mere end 150 millioner kroner i ryggen. De kloge hoveder fra virksomheder og universiteter vil finde frem til bedre behandling af patienterne ved at fokusere på tre områder:
Kan man bruge både hukommelsestest og MRI- og PET-skanninger af krop og hjerne i et forsøgsdyr til at måle effekten af en medicin? Hvordan er medicinens effekt i kroppen bestemt af vores gener? Og kan man bruge viden om generne til bedre at vælge den rette medicin til den enkelte patient? Kan man finde nye til tilgange til kliniske forsøg, så det kræver færre frivillige patienter at få et hurtigt og godt resultat - altså: kan man blive bedre til at diagnosticere?
Psykiatrifonden vurderer, at omkring 200.000 danskere har sygdommen depression. 125.000 af dem er moderat eller svært depressive.
Hver tiende dansker vil ifølge Netdoktor.dk få en depression på et tidspunkt.
Et europæisk studie fra 2004 anslog alene de danske udgifter til behandling, tabt arbejdsindsats og rekruttering af nye medarbejdere til over 10 milliarder kroner om året.
Ifølge WHO lider 150 millioner mennesker verden over af depression.
Det lyder umiddelbart som helt nye toner, at et væld af klodens største medicinal-konkurrenter skal spille sammen for at udvikle ny medicin, og man kunne godt forestille sig, at bandet ville blive opløst, fordi de pengestærke medlemmer ville fare i totterne på hinanden.
Tine Bryan Stensbøl fortæller da også, at projektet har været gennem en hård fødsel med flere års fodarbejde, men at det til gengæld har klarlagt præcist, hvor meget hvert enkelt firma skal investere i kroner og øre for at have lov til at bruge statistikbanken.
»Der er så meget viden om de her sygdomme, som vi mangler at høste endnu, og det bliver vi nødt til at gøre i fællesskab, for en enkelt virksomhed kan ikke indsamle al den viden. Men samarbejdet gælder kun fasen, inden vi udvikler produkter. Lige så snart vi retter vores fokus mod at lave lægemidler ud fra oplysningerne, er vi indædte konkurrenter igen,« lyder det fra forskningschefen.
Formelt set er det Lundbeck, som svinger taktstokken, men Tine Bryan Stensbøl mener, at hun har gjort meget for at holde en god dialog med universiteternes forskere.
Ifølge udkastet til en pressemeddelelse, som snart bliver offentliggjort, vækker samarbejdet mellem akademikere og virksomheder da også begejstring hos de akademiske deltagere.
Skizofreni er en kronisk sindslidelse hos omkring 20.000 danskere.
Psykiatrifonden kalder den »en af de mest gådefulde, pinefulde og ressourcekrævende sygdomme, der kendes«.
Den viser sig typisk første gang hos mennesker på mellem 15 og 35 år.
Halvdelen af patienterne misbruger stoffer eller alkohol. Hver tiende patient med skizofreni begår selvmord.
Ifølge WHO lider i alt 25 millioner mennesker af skizofreni.
»Psykiatrien har gjort bemærkelsesværdige fremskridt, men vi har været for langsomme med at omsætte vores viden til ny medicin,« lyder det Shitij Kapur, prodekan ved King's College London og leder af univerisiteternes forskningsgruppe.
»NEWMEDS er ikke bare innovativt i forskningsmæssig forstand, men også ved at samle omkring 50 forskere fra to verdener og sætte dem sammen om et fælles mål: Hurtigere at lave bedre og mere sikker og effektiv medicin,« siger Shitij Kapur, der også er professor på det psykiatriske institut ved King's College London.
NEWMEDS er finansieret af et offentligt/privat partnerskab mellem EU og medicinalindustrien, kaldet Innovative Medicines Initiative (IMI).
EU lægger over 50 millioner kroner i projektet, mens den europæiske forening af medicinalvirksomheder og -foreninger (EFPIA) lægger godt 100 millioner kroner i form af hoveder, viden og teknologi.
Projektet løber over de næste fem år.
Tine Bryan Stensbøl forventer, at virksomhederne allerede efter et års tid vil kunne bruge nye data i deres arbejde.
Patienterne skal kigge noget længere ud i fremtiden, før de mærker en konkret forbedring af medicinen - formentlig 10-20 år, vurderer forskningschefen.
Hvor er de danske universiteter henne?
Det virker umiddelbart lidt pudsigt, at ingen danske universiteter er med i et stort internationalt samarbejde, som endda ledet af en stor dansk virksomhed.
Lundbecks Tine Bryan Stensbøl siger indirekte, at det er universiteternes egen skyld.
»Vi har haft fokus på en meget høj standard og videnskabelig bredde i konsortiet, og i dette tilfælde kunne ingen konsortier med danske universitetsgrupper matche det, vi endte med,« lyder det.
»Vi har et godt samarbejde med f.eks. dygtige genetikere på Aarhus Universitet, men når vi laver et internationalt samarbejde, er det ikke længere et spørgsmål om, at Lundbeck gerne vil arbejde sammen med danske universiteter. Så har vi 10 industripartnere, der alle skal synes, at det er en god idé, og der vejer det altså tungt, når det akademiske konsortium, vi er gået sammen med, har et spektrum af de bedste forskere i Spanien, Tyskland, England og på Island.«
»Universiteterne skal blive bedre til at kigge ud og styrke samarbejdet i Europa. På den måde bliver de også mere synlige som konsortiemuligheder,« mener Tine Bryan Stensbøl.
Forslag som bør undersøges
Hej, jeg hedder Jacob hedekær holstener. Fremtidens antipsykotiske medicin skal helst være nogle præparater som ikke hæmmer dopamin og serotonin, som er signalstoffer der styre ens lykke og velbefindende. Hvis det lykkes at udvikle den slags produkter, så ville der være mange flere stof og alkoholmisbruger som ville kvitte stofferne, og stoppe med alkoholmisbrug, via de beholder glæden ved livet, begrund af medicinen ikke blokere for signalstofferne dopamin og serotonin. Resultatet ville blive at narkomanerne og alkoholikerne ikke længere har trang til at få et kunstigt boost af glæde som stofferne og alkohol giver, og dermed færre tyveroer, røverier, samt voldsepisoder, og mange skizofrene ville ikke længere stoppe med deres behandling fordi præparaterne ikke længere gør en ulykkelig, og dermed ikke nær så mange tvangsindlæggelser, og nye behandlingsdomme. Den rutine og behandling med antipsykotisk medicin som psykiaterne har foretaget sig de sidste 60 år, har været at de patienter der kommer ind på lukkede afdelinger, enten begrund af vold, eller psykose, bliver dopet helt vildt med antipsykotisk medicin alt efter hvor meget psykiaterne mener de skal have. Så bliver patienten lukket ud, fordi psykiaterne regner med at der er ro på patienten, men resultatet bliver at patienten stopper behandlingen begrund af medicinens ulykkelig effekt. Så kommer de på lukkede afdeling igen, enten begrund af vold eller psykose, og får endnu mere medicin, ryger ud igen, stopper med medicinen igen, og sådan forsætter det for mange skizofrene, lige indtil at de begår nogen ekstremt vanvittige grusomme ting, som voldtægt og mord. Og så er de spærret inde lige indtil de dør.
Anden forskning?
Det samarbejde er kun fornuftigt, hvis universiteterne også bruger rimeligt mange ressourcer på behandlingsformer, der ikke er baseret på medicin. Medicinal-industrien er ganske naturligt fokuseret på medicinsk behandling, men som udgangspunkt kan man ikke vide, om medicin er den bedste behandling mod en psykisk lidelse. Det er heller ikke heldigt, hvis forskningen i disse sygdommes årsager på forhånd er bundet til den antagelse, at en eller anden medicin nødvendigvis må være den bedste behandling, f.eks. ved KUN at forske i sygdommens sammenhæng med det biologiske. Mennesker er sociale væsener, så der er god grund til at forske i psykiske sygdommes sammenhæng med samfundsforhold - ikke kun den syges sociale sammenspil med andre, men også mere generelt. Det er iøvrigt en udbredt myte, at det skulle være bevist videnskabeligt, at skizofreni udelukkende skulle være en nedarvet sygdom. Som der står i artiklen, så er skizofreni stadigvæk en gådefuld sygdom. En mulig forklaring på dette kunne være, at man leder det forkerte sted. I det hele taget gælder det vel, at hvis et problem vedbliver med at være uforklarligt, så kan det være fordi man har et forkert teoretisk udgangspunkt - f.eks. når fysikerne ikke kan forklare, hvad tyngdekraften egentlig er (uden sammenligning iøvrigt).
Men selvfølgelig kan man forestille sig, at en individualiseret medicinering, der tager hensyn til den enkelte patients biologi, netop bedre kan kombineres med ikke-medicinsk behandling. Mange bivirkninger ved psykofarmaka kunne måske undgåes på den måde. De er ofte uhyggeligt ubehagelige for patienten, skulle jeg hilse og sige (fordi jeg selv har prøvet det en gang).
Depression eller skizofreni
Nu er der en stor forskel imellem depression og skizofreni ! En depression opstår gerne efter traumatiske oplevelser, dvs. den har nogle udløsende faktorer, men skizofreni er (desværre) en grim sygdom. I tilfældet depression burde der ikke anvendes kemi, men samtale terapi, sådan at den depressive genopnår sin livsglæde og følelse af selvværd.
Forskning
det ville være smart,hvis man gjorde det samme inden for kræftforskning,men det er der nok ingen der er interesseret i,før man har fået sygdommen,der er flere penge i at forske uden resultat,så det ville jo være en katastrofe,hvis man løste gåden.