Allergi er den hyppigste kroniske sygdom og er steget kraftigt gennem mange år. Risiko for allergi er til dels arvelig og findes i generne. Det viser mange års familie- og tvillingstudier.
Alligevel har forskere endnu ikke kunnet sætte fingeren på præcis de gener, der er årsag til allergi. Flere hundrede kandidater er ellers foreslået i en lang række større og mindre studier.
Nu peger et stort internationalt studie under dansk ledelse på 10 gener som hovedsynderne, når folk udvikler allergi.
Studiets konklusioner, der er baseret på genomsekventeringer af 30.000 personers DNA, er et gennembrud i allergiforskning.
»Miljø-faktorer er vigtige for udviklingaf allergi, men vores gener er afgørende for vores sårbarhed over for allergiske reaktioner. Den viden har vi haft i mere end 50 år, men vi har ikke været sikker på, hvilke gener der spiller ind. Det er vi til gengæld nu,« fortæller læge og ph.d. Klaus Bønnelykke, der har ledet studiet sammen med kollegaerne professor Hans Bisgaard og læge Eskil Kreiner-Møller fra Copenhagen Studies of Asthma in Childhood (COPSAC) og Dansk BørneAstma Center, Københavns Universitetshospital, Gentofte.
Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.
Allergi skyldes ændringer i gener
I studiet har forskerne sammenlignet genomer fra cirka 10.000 personer med allergi med 20.000 personer uden allergi. Studiet er gennemført i det internationale konsortium, the Early Genetics and Lifecourse Epidemiology research cohort (EAGLE), og omfatter data fra 16 forskellige studier.
\ Fakta
Genomet er den samlede arvemasse og er opbygget ad DNA. Genomet indeholder flere tusinde gener, der hver især har indflydelse på forskellige processer i kroppen. I studiet har forskerne identificeret, hvor i genomet de små ændringer forekommer og i hvilke gener. Generne er: TLR6, C11/f30, STAT6, SLC25A46, HLA-DQB1, IL1RL1, LPP, MYC, IL2 og HLA-B. Nogle gener er fælles for både astma og allergi, så studiet kaste også nyt lys på sammenhængen mellem de to sygdomme.
Ved sammenligningen fandt forskerne ud af, at personer med allergi ofte har små ændringer 10 specifikke steder i genomet, hvor én af DNA´ets byggesten er byttet ud med en anden. Disse ændringer i genomet findes ikke i samme grad i gruppen af personer uden allergi.
Resultaterne gør det muligt at konkludere to ting:
»Vi ved nu, at de her 10 ændringer i genomet er tæt koblet til udviklingen af allergi. Samtidig har testpersonerne alle mulige former for allergi, hvilket bekræfter teorien om, at man primært arver tendensen til at blive allergisk over for ét eller andet og ikke en specifik allergi i sig selv,« siger Klaus Bønnelykke.
Kender allerede generne
Foruden at finde ud af hvor ændringerne ligger i genomet, fandt forskerne også ud af, hvilke gener der påvirkes af de små ændringer (se faktaboks om sammenhængen mellem gener og genom).
Ikke overraskende fandt forskerne frem til, at de fleste af ændringerne i genomet ligger i gener, der er tæt forbundet til immunforsvaret.
Det giver god mening, da allergi er en immunrelateret sygdom.
»Alligevel er der også nogle gener, som vi ikke tidligere havde mistænkt for at spille en rolle i udviklingen af allergi. Når vi går i dybden med undersøgelsen af dem, kommer vi formentlig frem til en større forståelse af nogle mekanismer i allergi, vi ikke har haft fokus på før,« forklarer Klaus Bønnelykke.
Allergi-gener giver også andre sygdomme
\ Fakta
I det samme nummer af Nature Genetics publiceres et relateret genetisk studie af allergi-symptomer hos 53.000 personer gennemført af 23andMe, et amerikansk genetik firma, og det britiske studium ”Children of the 90s” (også kendt som ALSPAC), ved University of Bristol. Forskerne bag det danske studie og det amerikansk-britiske studie har samarbejdet og præsenterer samlet den mest komplette indsigt i sammenhængen mellem gener og allergi.
Blandt de 10 gener, som forskerne kobler sammen med udviklingen af allergi, er tre af dem særdeles interessante.
3 af de 10 gener er nemlig også koblet til udviklingen af autoimmune sygdomme som inflammatorisk tarmsygdom, type-1 diabetes og sklerose.
Det kan være med til at forklare, hvorfor både antallet af personer med allergi og antallet af personer med autoimmune sygdomme er steget de seneste mange år.
»Det har været svært at forklare, hvorfor antallet af personer med begge typer sygdomme er steget samtidig, når man plejer at sige, at allergi mindsker risikoen for autoimmun sygdom og omvendt. Opdagelsen af gener, der spiller ind begge steder kan være med til at forklare denne samtidige stigning. Det er i sig selv meget interessant, at vi gør denne opdagelse,« forklarer Klaus Bønnelykke.
Studie er et vigtigt skridt for forskningen
Opdagelsen kommer ikke umiddelbart til at få den store betydning lige her og nu på diagnosticering og behandling af allergi.
Ifølge Klaus Bønnelykke er studiet først og fremmest et værktøj, forskere kan bruge til at fokusere deres forskning fremadrettet.
»Vi kan nu fokusere på 10 gener og ikke 100. Fremadrettet skal vi i gang med at finde ud af, hvilke stoffer i kroppen der bliver påvirket af generne, og hvordan disse stoffer interagerer med faktorer i vores miljø.
Det vil forhåbentlig give os den forståelse af allergi, der skal til for at kunne behandle og forebygge den i fremtiden,« fortæller Klaus Bønnelykke.
