Tror du på, at det hele nok skal gå? At du har værdi, både for dig selv og for andre? At det faktisk er dig, som bestemmer, hvordan du skal opføre dig, og at du dermed kan påvirke både dine omgivelser og fremtiden?
De mentale ressourcer optimisme, selvtillid og mestring (engelsk: mastery) er alle kendt for at kunne dæmpe de negative effekter af stress og er alle forbundet med bedre psykisk helbred.
De har også vist sig at være arvelige, skriver psykolog Shelley E. Taylor fra University of California, LA sammen med sine kolleger i en artikel, som for nylig blev publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences.
»Jeg vidste, at der måtte være et gen for disse psykologiske ressourcer,« siger Taylor i en pressemeddelelse.
Nu ser det altså ud til, at hun har fundet det, hun har været på jagt efter: Genet med navnet OXTR.
OXTR styrer de såkaldte oxytocinreceptorer – proteiner i visse af kroppens celler, som reagerer på hormonet oxytocin. Dette hormon er forbundet med gode sociale færdigheder som empati og evnen til at sætte pris på samvær med andre.
Genet OXTR findes i to versioner, såkaldte alleler: En med nukleinsyren adenin (A) og en med guanin (G). Vi har to af disse alleler, og man kan derfor have to A-alleler, en A og et G-allel eller to G-alleler.
A-allelen har tidligere været forbundet med øget følsomhed over for stress, dårligere social færdigheder og symptomer på depression.
Taylor og hendes kolleger har undersøgt 326 personer for at finde ud af, hvordan generne og egenskaberne hænger sammen.
Forskerne gennemførte gentest for at finde ud af, hvilken version af OXTR-genet, deltagerne bar på, altså om de havde AA, AG eller GG. Derudover vurderede forskerne niveauet af selvtillid, optimisme, mestring og depression hos forsøgspersonerne.
Det viste sig, at deltagerne med A eller AG-varianten af genet havde væsentligt lavere niveauer af optimisme, selvtillid og mestring.
Resultaterne pegede også stærkt i retning af, at det netop er disse beskyttende egenskaber, eller altså fraværet af dem, som forklarer tidligere fund af sammenhæng mellem depression og varianter af genet OXTR.
»Nogle gange er folk skeptiske over for, at gener kan forudsige noget om adfærd eller psykologiske tilstande. Jeg mener, at vi nu endelig har demonstreret, at det kan de,« siger Shelley E. Taylor.
Hun understreger alligevel, at generne bestemt ikke er det eneste, som afgør adfærden.
»Nogle tror, at skæbnen ligger i generne, således at et bestemt gen med sikkerhed vil give et bestemt udfald. Det er helt afgjort ikke tilfældet,« siger hun.
»Dette gen er en faktor, som påvirker psykologiske ressourcer og depression, men der er også rigeligt plads til miljøfaktorer. Opbakning og støtte i hjemmet, gode sociale relationer, venner og også andre gener kan spille en rolle i udviklingen af psykologiske ressourcer.«
Taylor mener, at miljøet kan påvirke de nedarvede egenskaber så meget, at de nogle gange nærmest ikke kommer til udtryk.
»Jo mere, du studerer gener, jo mere indser du, at der er mange faktorer, som påvirker, hvordan de kommer til udtryk,« siger hun.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
