Mange af os får for få kostfibre til at holde maven sund, men i fremtiden kan vi måske få dem som funktionelle, sundhedsfremmende ingredienser i nogle af de fødevarer, vi spiser til daglig.
Professor Anne Meyer, DTU Kemiteknik, blev i sidste uge tildelt Grundfos-prisen for sin indsats inden for udvikling af nye produkter og processer, der ved hjælp af naturens egne enzymer kan udnytte plantemateriale, der ellers ikke udnyttes.
Anne Meyer leder blandt andet et projekt, 'Biologisk produktion af kostfibre og prebiotika', som har til formål at forarbejde plantebiprodukter til prebiotiske kostkomponenter, der har en gavnlig virkning på tarmfloraen. Ud over DTU Kemiteknik deltager DTU Systembiologi, Danisco, det svenske firma Lyckeby Stärkelsen, Herlev Sygehus og DTU Fødevareinsituttet i projektet.
»Vi har gennem litteraturstudier fundet frem til, hvilke fibre der har størst potentiale med hensyn til at have en prebiotisk effekt, og i projektet forsøger vi at fremstille præcis disse fibre fra biomasse ad rent enzymatisk vej,« forklarer Anne Meyer.
Det er tanken, at fibrene skal anvendes som funktionelle, sundhedsfremmende ingredienser i fødevarer. Sådanne ingredienser er interessante for fødevareindustrien, idet man regner med, at der er sammenhæng mellem en højt processeret, fiberfattig kost og udviklingen af livsstilssygdomme.
»Dette projekt er et eksempel på, hvordan fødevareforskning fokuserer på det molekylære niveau og på de biofysiske processer - så fremstilling af fødevarerne faktisk sker på det molekylære plan,« siger Anne Meyer.
Før de prebiotiske fibre kan anvendes i fødevarer, bliver deres virkning undersøgt i samarbejde med Herlev Hospital og DTU Fødevareinstituttet. Det skal senere fastlægges, hvordan de opfører sig i fødevarer - om de for eksempel er opløselige og kan bruges i flydende form, eller om de virker stabiliserende på emulsioner. Dertil kommer, at selve produktionen af fibrene vanskeliggøres af, at der er tale om materiale med en høj viskositet, som er vanskeligt at arbejde med.
Anne Meyer understreger, at det er muligt at gå så målrettet til værks, fordi genteknologien har udviklet sig fra at være et forskningsområde til at være et værktøj.
»Enzymerne bliver fremstillet af genmodificerede og klonede gærstammer«, forklarer hun.
»Vi har gærstammer, der kan producere præcist de enzymer, der har den ønskede virkning på de bindingstyper, vi finder i plantematerialet,« siger hun.
»Det betyder, at der er færre ubekendte i ligningen - før i tiden bearbejdede vi plantematerialet med de enzymer, som en udvalgt mikroorganisme selv producerede, nu kan vi helt præcist blande de enzymer, der skal til for at fremstille de ønskede fibre.«
Ifølge Anne Meyer er der dog stadig behov for yderligere forskning. Forskerne har for eksempel endnu ikke karakteriseret alle enzymerne med hensyn til de korrekte reaktionsbetingelser, som pH-værdien (surhedsgraden, red.), temperatur osv.
»Enzymteknologien har mange anvendelsesmuligheder,« fortæller Anne Meyer.
»Det gælder både i den traditionelle kemiske industri, i den farmaceutiske industri og i fødevareindustrien samt overalt, hvor man skal oparbejde biomasse - som for eksempel produktion af bioethanol fra halm.«
Anne Meyer lægger især vægt på, at enzymteknologien ofte er et bæredygtigt og miljøvenligt alternativ til den traditionelle industri.
»I fødevareindustrien kan man for eksempel udnytte biprodukter og biomasse bedre end i den traditionelle produktion, og samtidig vil man være i stand til at begrænse vandforbruget,« siger hun.
Enzymteknologien vil få store anvendelsesmuligheder, idet industrien overalt på kloden står over for de samme udfordringer og efterspørger teknologier, der er bæredygtige og nedsætter ressourceforbruget.
Artiklen er lavet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet
DTU er et selvejende universitet med uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation.
Universitetets hovedopgaver udføres af p.t. 18 institutter og et nationalt laboratorium, på campus i Lyngby nord for København, men også på en række andre lokaliteter i København, samt på Sjælland og i Jylland.
DTU har ca. 7.000 studerende og 4.500 ansatte, hvoraf 2250 er forskere.
Universitetet har medvirket ved etableringen af en række alliancer blandt førende tekniske universiteter.
På europæisk plan indgår DTU sammen med TU München og TU Eindhoven i "European University Alliance in Science and Technology" og på nordisk plan indgår DTU i "Nordic 5 Tech".
Endelig er DTU partneruniversitet med Rensselaer Polytechnic Institute i dets omfattende udvekslingsprogram "REACH" og har en strategisk studieudvekslingsaftale med KAIST i Sydkorea.
