Annonceinfo

Forskere: Derfor er Messi verdens bedste fodboldspiller

Han er lille, ikke særligt hurtig eller stærk – men alligevel verdens bedste fodboldspiller. Danske forskere indkredser her, hvad der gør Lionel Messi så fabelagtig på en fodboldbane.

Lionel Messi er ikke bare en troldmand på en fodboldbane, han er også fantastisk til at score mål. Hvad er mon hemmeligheden bag hans magiske fodboldspil? (Foto: Christopher Johnson

Hvis du skulle være i tvivl om, hvem der er bedst til at spille fodbold på denne klode, får du lige en hurtig påminder:

  • Han er blevet kåret til verdens bedste fodboldspiller tre år i træk
     
  • Han er den altoverskyggende profil hos FC Barcelona, der i forvejen er et verdensklassehold med et væld af idoler for fodboldelskere verden over
     
  • Han har netop som den første scoret fem mål i en afgørende kamp i verdens fineste klubturnering, Champions League

Navnet er Lionel Messi, et 24-årigt fænomen, der som få andre kan få det til at se ud, som om fodbolden er syet fast på støvlen og bare følger ham overalt, hvor han løber. 

Alle kan se, at han er fantastisk. Men hvad er det egentlig, der gør ham så god?

Umuligt at sætte Lionel Messi på formel

Vi har hevet fat i en række danske forskere for at finde svaret – men selvom det er umuligt at overse hans fodboldguddommelige evner, er der faktisk ingen, som kan sætte dem på formel.

»Lionel Messi er en meget underlig mand. Han er mindre end de andre, han er ikke så stærk, han løber ikke lige så hurtigt eller langt, og på alle de fysiologiske parametre, som jeg beskæftiger mig med, boner han ikke ud som noget særligt,« konstaterer Jesper Løvind Andersen, laboratorieleder på Idrætsmedicinsk Afdeling (ISMC) på Bispebjerg Hospital.

Jesper Løvind Andersen har i mere end 10 år været med til at tilrettelægge den fysiske træning for superligaholdet FC Københavns suveræne mesterhold, så han er vant til at følge professionelle fodboldspillere og analysere deres fysik helt ned i detaljen.

Men når det kommer til Lionel Messi, hober spørgsmålene sig op.

Fakta

Ifølge Troels W. Kjær skal mange aspekter i hjernen fungere optimalt, før man kan præstere på så højt et niveau som Messi eller Ronaldo:

Motorik – f.eks. hop og spark – skal kombineres med

Sensorik – f.eks. opfattelsen af, hvad der rører sig omkring dig – som skal suppleres af en masse

Kompleks central processering – hvilket betyder, at hjernen hurtigt skal kunne behandle alle data og sende besked ud til resten af kroppen om, hvordan den skal agere

»Det ser selvfølgelig ud til, at han flytter fødderne hurtigere end de fleste, og han er ’outstanding’ til retningsskift, men hvis man fokuserer på enkelte parametre som udholdenhed og hurtighed, er der til hver eneste kamp andre, som slår ham på hvert enkelt punkt.«

»Til gengæld er den samlede pakke ekstraordinært god. Han må være fantastisk til at lære og restituere. Og så må manden have noget, vi ikke kan teste for, om det så er en fornemmelse af tid og rum, at flytte sig hen og agere på signaler tidligt – og ikke bare registrere dem, men omsætte dem til fysisk ageren. Sådan nogle test kan vi ikke lave fyldestgørende for fodboldspillere, og det må være her, der ligger noget exceptionelt,« lyder vurderingen fra Jesper Løvind Andersen.

Fodboldspillere aflæser bevægelser lynhurtigt

De bedste fodboldspillere har faktisk en særlig evne til at lyn-analysere både boldens bane og deres modstanderes bevægelser, så de hurtigt kan reagere. Et engelsk tv-hold slog sig sidste år sammen med en flok idrætsforskere for at finde ud af, hvad der gør verdens formentlig næstbedste fodboldspiller, Cristiano Ronaldo, så god.

Forskerne fandt blandt andet ud af, at Ronaldo kan aflæse, hvor bolden havner efter et indlæg, udelukkende ved at kigge på manden, der sparker bolden indover. Klippet herunder viser, hvordan Ronaldo kan bruge den evne til at ramme bolden og score mål, selvom bolden kommer flyvende i totalt mørke.

Se videoen af Ronaldos utrolige evner:

En god fodboldspiller skal træne sin skarpe hjerne

Hjerneforsker Troels Wesenberg Kjær forklarer, at når man træner noget igen og igen, bliver hjernen efterhånden så dygtig til at aflæse situationen, at man kan handle i den uden at tænke over det – handlingen bliver automatiseret eller udført »ubevidst kompetent«.

Fakta

Messi kan næppe trænes bedre

Fodboldspillere har som regel én evne, der står stærkere end andre, og som man træner for at gøre spilleren så god som muligt på sit felt. Jesper Løvind Andersen nævner som eksempel midtbanespilleren Claudemir fra FC København:

»Sidste år, da vi spillede mod Chelsea, satte Claudemir noget nær Champions League-rekord i mest højintensivt løb. Vi var ved at tabe næse og mund. Til gengæld sætter han sjældent en mand af.«

»Messi ville jeg ikke træne til at være f.eks. ekstremt udholdende, for sådan noget træning kan gå ud over andre evner. I stedet ville jeg placere spillere rundt om ham, som kan gøre hans egenskaber endnu bedre – men det har de allerede gjort i Barcelona, så det er ikke sikkert, der er så meget mere at gøre.«

»Det betyder, at ens opmærksomhed retter sig udelukkende mod det, der er relevant. I fodboldspillerens tilfælde kan det være bolden og med- og modspillerne, men ikke publikums buhen. Så er man i stand til bare at ’spille igennem’ og lave de rigtige bevægelser på de rigtige tidspunkter,« siger Troels W. Kjær, overlæge på Klinisk Neurofysiologisk Klinik på Rigshospitalet.

Hvis man skal være så god som Messi og Ronaldo, kan man selv hjælpe til ved at lave oceaner af gentagende træningsøvelser, hvor det hele kommer ind på rygraden. Men det hjælper også, hvis hjernen er stor.

»Vi ved, at 10 procent af et menneskes IQ-point kan forklares ved vores medfødte hjernestørrelse, og den gavner, når en masse oplysninger skal processeres i hjernen.«

»Og så handler det også om konstruktiv feedback. Hvis man får tæsk af at skyde forbi målet, mister man lysten til at skyde. Men når man ser bolden ramme målet, og man finder ud af, hvordan man gang på gang får nettet til at blafre, giver det en form for positiv feedback, som er central i indlæring, og det gør dem endnu bedre fodboldspillere,« bemærker Troels W. Kjær.

Lionel Messi og Lance Armstrong kan være to alen af samme stykke

På Aalborg Universitet sidder én af verdens førende forskere i smerte, muskeltræthed og kroppens fysiologiske begrænsninger og reaktioner.

Professor Lars Arendt-Nielsen er enig med Jesper Løvind Andersen og Troels W. Kjær i, at Messi må være god til at aflæse signaler under en kamp og til at restituere bagefter – og at han formentlig også er skarp i pæren.

Men der kan være endnu mere, der gør ham så suveræn på banen. Messis muskler kan f.eks. have sværere ved at føle smerte – og så taler de måske perfekt med hinanden, når han skal bevæge sig hurtigt.

Fakta

Messi fik vækst-behandling

Lionel Messi flyttede med sin familie til Barcelona, bl.a. fordi byen kunne tilbyde den lille knægt behandling med væksthormon. Det er usikkert, om hormonet kan have påvirket Messis udvikling, men professor Lars Arendt-Nielsen fra Aalborg Universitet bemærker kækt, at Messi alt andet lige må have fået nogle ekstra skud i forhold til andre fodboldspillere…

»Det er sådan, at nogle folk har en mere hensigtsmæssig muskelkoordination end andre. De kan simpelthen aktivere muskler i mere hensigtsmæssig rækkefølge – og kraftigere eller svagere – afhængig af, hvad kroppen har behov for i situationen. Vi har undersøgt elitesvømmere, og de kunne koordinere deres muskler i et særligt mønster, som var optimalt til at komme frem i vandet.«

»Måske er Messi ganske særlig, ligesom vi kender det fra Lance Armstrong i cykelsport. Sådan nogle mennesker virker anormale, men det kan bare være, fordi fysiologien er faldet godt ud for dem, ligesom den falder dårligt ud for andre. Der er ikke rigtigt noget, man selv kan gøre ved det; det handler om, hvor heldig man har været med at blive skruet sammen genetisk,« lyder vurderingen fra Lars Arendt-Nielsen.

Messi og Maradona: Betyder deres størrelse noget?

Lionel Messi minder i størrelse en hel del om sin argentinske landsmand Diego Maradona, der især i slutningen af 1980’erne begejstrede en hel fodboldverden med sine små tricks, på samme måde som Messi gør det i dag.

Så måske spiller størrelsen også ind, hvis man går med en drøm om at blive verdens bedste fodboldspiller?

Forskerne er faktisk uenige. Lektor Thomas Bull Andersen har forsket i bl.a. fodboldspilleres bevægelser og hvad der giver optimale spark. Han kalder Messis spark for »udmærket, men ikke exceptionelt«. Til gengæld mener han, at typer som Messi og Maradona har den fordel, at de tager flere og mindre skridt end større mennesker.

»Når man skal drible med en bold, kan man i princippet kun røre den, når benene er i en bestemt position i løbeskridtet. Hvis han tager flere skridt end mange af os andre, har han flere muligheder for at røre bolden og styre den på den måde. Man kan godt justere sin skridtfrekvens, men så koster det på hurtigheden, så set over mange personer er det sådan, at jo mindre du er, des højere skridtfrekvens har du, og des lettere vil du have ved at styre bolden,« siger Thomas Bull Andersen.

Thomas Bull Andersen nævner to andre faktorer, som kan gøre det til en fordel af være mindre end modstanderen:

  1. En lille spiller kan få større acceleration i hele kroppen, både når det gælder løb og retningsskift.
     
  2. Hvis to spillere kan nå en bold, vil den lille spiller have bedst mulighed for at nå den hurtigst, igen fordi frekvensen af hans benbevægelser er højere end modstanderens.
Hvis vi ikke havde Messi, ville Ronaldo være idealet
citatDet er meget overraskende, at både Ronaldo og Messi klarer sig uden de helt store skader. De kan åbenbart blive ved, selvom modstanderne forsøger at sparke dem ned, og selvom de spiller ekstremt mange kampe. De må have en særlig evne til at undgå at blive ramt, og så restituerer de formentlig utrolig godt.
- Jesper Løvind Andersen

Jesper Løvind Andersen fra Bispebjerg Hospital hæfter sig i stedet ved, at fodboldlegender som Pelé, Johan Cruyff, Michael Laudrup, Zinedine Zidane og Cristiano Ronaldo er eller har været i toppen af deres sportsgren uden at være så små som Messi.

Små ben og hurtige skridt er ganske vist gode, når man skal sætte en modstander af, men i andre situationer kan det være mere gavnligt at være god til hovedstød, kunne levere stenhårde langskud og samtidig kunne løbe solen sort.

»Lad os lave den antagelse, at Messi aldrig var blevet opdaget. Så havde vi i dag kigget på Ronaldo som verdens bedste, og han har en helt anden statur, er et fysisk pragteksemplar, springer højt, sparker hårdt og er helt anderledes skruet sammen. Så nej, jeg mener ikke, at spillerens kvalitet afhænger af, hvordan han er bygget, og det er noget af det, der er så fascinerende ved fodbold,« siger Jesper Løvind Andersen.

Faktisk virker Ronaldo og Messi på flere planer som to meget forskellige mennesker. Messi fremstår som lille, ydmyg, beskeden og næsten lidt genert, mens Ronaldo er det stik modsatte: en rank, udfarende pralehals, som gladelig fører sig frem med store armbevægelser, smukke kvinder og hurtige biler.

Messi må virkelig nyde kamp og træning

Forskellen understreger, hvad forskningen ifølge lektor Anne-Marie Elbe fra Institut for Idræt ved Københavns Universitet allerede har fundet ud af: At det er lige meget, om en sportsmand er indadvendt eller udadvendt, når han vil nå til tops i sin sportsgren.

Anne-Marie Elbe beretter, at det betyder det langt mere, hvad den enkelte person lægger i sit arbejde. Hun har selv forsket i blandt andet talentudvikling og hvad der giver succes i holdsport, og hun beretter, at professionelle sportsfolk, som hæver sig op over mængden af andre store talenter, elsker deres sport og er ekstremt arbejdsomme.

»Hvis man skal spille fodbold på Messis niveau, skal man have stor viljestyrke og være meget motiveret. Han spiller fodbold for nydelsens skyld, for hvis han kun gjorde det for at få en belønning udefra, kunne han ikke blive ved at klare den hårde træning og holde et så højt niveau,« siger Anne-Marie Elbe.

Fakta

Kan Messi skjule sine bevægelser? Læs kort forskernes overvejelser i boksen under artiklen.

Hun tilføjer, at hendes egen forskning har vist, at topatleter adskiller sig fra andre sportsfolk ved, at de giver sig selv fuldt ud i alle træningssessioner og på ingen måde forsøger at skjule sig bag holdkammeraterne.

Og så skal der selvfølgelig være en god basis, der kan bygges ovenpå, før der bliver skabt en verdensklassespiller, uanset om den basis så er talent eller muskler, der er sammensat optimalt fra naturens side.

»Der er faktisk en stor diskussion i gang, om der overhovedet er noget, der hedder talent, og om hvor meget der ligger i generne. Jeg tror personligt, at der er en del genetik i sport, fordi man jo bruger sine muskler – men forskningen viser i øvrigt, at andre faktorer som træning, ydelse og motivation også er vigtige. Man skal også have et godt miljø, trænere, faciliteter og et støttende miljø, hvis man skal nå langt,« beretter Anne-Marie Elbe.

Messis forældre kan have haft en nøglerolle

Hun bliver bakket op af sin kollega på Københavns Universitets Institut for Idræt, lektor Sine Agergaard, der forsker i migration inden for sport; hvad der sker, når sportsfolk krydser geografiske og kulturelle grænser for at forfølge deres karriere.

Sine Agergaard har lagt mærke til, at Lionel Messi fik følgeskab af sin familie, da han rev sine barnerødder op af Argentinas muld og plantede dem i Cataloniens hovedstad Barcelona.

»Migrationsstudier peger på, at det er vigtigt med sociale netværk og at have opbakning fra især familien, når man migrerer. Mange opretholder tætte forbindelser til familien, når der er flyttet lang væk – og talentudviklingsstudier peger også på, at det er vigtigt at have både praktisk og emotionel opbakning fra sine forældre, når man skal udvikle sig.«

»Den del af forskningen er jo sindssygt spændende, for hvordan giver man børn den rigtige opbakning? Og hvad betyder det reelt for en som Messi at have sin familie med sig til Barcelona? Det kunne godt nok være spændende at undersøge,« siger Sine Agergaard.

Kan Messi skjule sine bevægelser?

 

Flere forskere undrer sig over, at det er så svært for en modstander af læse Messis spil og regne ud, hvornår og hvordan han vil lave sine driblinger.

Thomas Bull Andersen bemærker, at en målsluger i håndbold bliver gennemstuderet af forsvarere og målmænd, så de efterhånden får sværere ved at score: »Langt de fleste idrætsudøvere lider under, at hvis man studerer dem grundigt nok, så kan man forudsige, hvad de vil, lidt tid i forvejen. Det kan man tilsyneladende ikke med Messi.«

Jesper Løvind Andersen spæder til:

»Ser man hans bevægelser i superslow, tænker man, "hvordan kan det være, at den anden ikke kan følge med?" Men der må være noget i hans kropssprog og bevægelser, som forvirrer modstanderen længe nok til, at Messi kan slippe væk.«

Måske ligger svaret i videoen med Ronaldo. Når Ronaldo kan forudsige en situation ud fra en modstanderes bevægelser, så kan Messi måske omvendt snyde sine modstandere, fordi han er særligt god til at skjule sine egne bevægelser, funderer Thomas Bull Andersen.

Messi / Maradona

Jeg synes der mangler noget i artiklen som jeg ofte har spekuleret over i forbindelse med Maradona og Messi. Selvom de to herrer er mildest talt forskellige personligheder har de IMO nogle markante ting til fælles.

Udover en næsten ufattelig boldbegavelse har de begge et lavt tyngdepunkt. Foldbold er jo nu engang en kontaktsport hvor hurtige og store defensivspillere meget ofte har nogle fordele. Men i forhold til de to argentinere er dette ikke nødvendigvis en fordel da de som følge af det lave tyngdepunkt er sværere at "ramme" på kroppen. Ikke at de ikke kan rammes, men at justeringen for at ramme dem simpelthen tager en anelse tid hvilket får modstanderne til at se lidt klodsede ud og tit komme for sent.

Jeg tænker, at der ligesom med andre genier i vores forunderlige verden, findes mennesker med nærmest autistiske tilbøjeligheder i forhold til at fornemme og analyserer en foldbolds bevægelser.
Jeg kunne godt finde på at gætte på at det er tilfældet for bl.a. disse to specialister.
Logikken kunne være at jo mere selvfølgelig fornemmelsen er jo mindre tid kræver den, hvilket giver tid til at "gøre noget uventet". Faktisk kunne man sige at nogle boldbegavelser er så hurtige at de kan overraske selv når det gør det forventede.

At vælge verdens bedste fodboldspiller bryder jeg mig principielt ikke om da der er tale om et holdspil og verden i forvejen er bedrøveligt individ-fikseret. Messi og Ronaldo er fantastiske på meget forskellige måder så selv hvis jeg skulle ville jeg have svært ved at vælge.

FIFA Ballon d'Or for 4. gang

Manden er genial

FIFA Ballon d'Or

2012 Lionel Messi FC Barcelona 4. gang

2011 Lionel Messi FC Barcelona
2010 Lionel Messi FC Barcelona
2009 Lionel Messi FC Barcelona

http://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-bliver-messi-aldrig-sa-stor-so...

Interessant

Det fabelagtige ved Messis spil er netop, at det ikke kan indfanges med systematik. Men rigtig god analyse.

Fedt med en "akademisk" vurdering af de to superstjerner

Der skrives så meget om Ronaldo og Messi i forbindelse med championsleague og hvem af dem som i år får tildelt Ballon d'or (eller hvordan man staver det)

Derfor synes jeg at det er fedt med en mere akademisk analyse af Messi egenskaber på fodboldbanen.

Der er godt nok ingen tvivl om den mand er genial :D

Bruger blokeret

Hvis du vil deltage i debatten på Videnskab.dk, skal du oprette dig under dit funde navn.

Læs mere om debatreglerne her: http://videnskab.dk/om/vilkar-kommentarer-pa-videnskabdk

Hilsen
Redaktionen

Kan jeg ikke konkludere...

...at de nærmeste omgivelser skaber grobund for udfoldelsen af så suveræne præstationer, som dem Messi står for?

Er det ham eller holdet, som skaber mulighederne?

Uanset hvad - det er ophøjet til sublim kunst at se Barcelona spille, når de er bedst.

Seneste fra Krop & Sundhed

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg