Annonceinfo

Forskere: Citalopram sandsynligvis skyld i mange danskeres hjertestop

Ny undersøgelse afslører, at der blandt danskere, som får hjertestop uden for hospitalet, er mange i behandling med det hyppigt brugte antidepressive stof citalopram, kendt fra Cipramil.

Hundredvis af danskere på det antidepressive stof citalopram - som bl.a. findes i lægemidlet Cipramil - kan have fået hjertestop af behandlingen. Det indikerer et nyt dansk studie. (Foto: Colourbox)

Antallet af personer, der får hjertestop på åben gade, på arbejde eller i hjemmet, er betydeligt større blandt brugere af lægemidler baseret på det antidepressive stof citalopram - som f.eks. Cipramil - end det er blandt brugere af andre antidepressiver.

Det konkluderer en ny undersøgelse, som er gennemført af hjertelæger fra Gentofte Hospital. Forskerne er nået frem til deres resultater ved at lave statistiske analyser af data, der optræder i Det Danske Lægemiddelregister samt Det Danske Hjertestopregister. 

»Der er en klar overrisiko for hjertestop blandt brugere af citalopram. Vi mener, det er et faresignal set i lyset af, at citalopram er et hyppigt udskrevet lægemiddel i Danmark. Men om man ligefrem skal stoppe behandlingen i nogle tilfælde, skal vurderes i samråd med psykiatere,« siger ph.d.-studerende Peter Weeke fra Kardiologisk Overafdeling P på Gentofte Hospital.

Peter Weeke har gennemført studiet under vejledning af overlæge, dr. med. i intern medicin og kardiologi Christian Torp-Pedersen, og resultaterne er publiceret i Clinical Pharmacology and Therapeutics, som er et specialtidsskrift under det højtprofilerede tidsskrift Nature.

200 danskere var på Citalopram

Dansk Hjertestopregister startede registreringen af hjertestop uden for hospital 1. juni 2001, og Peter Weeke har valgt at fokusere på årene 2001 til 2007. I denne periode har i alt 20.000 danskere fået hjertestop.

Han fandt frem til 3.000 personer, der brugte forskellige former for antidepressive midler i de sidste 30 dage før, de faldt om. Af de 3.000 personer var der knap 1.500, der blev behandlet med citalopram.

»Ud af disse 1.500 citalopram-brugere vurderer vi, at ca. 200 personer sandsynligvis er døde på baggrund af deres indtag af dette lægemiddel,« siger Peter Weeke.

Mistanke om alvorlige hjerterytmeforstyrrelser

Fakta

Forskerne har kun kigget på de patienter, der er i behandling med Cipramil eller andre antidepressiver (også kendt under den misvisende betegnelse 'lykkepiller), men som ikke var indlagt på et hospital. En indlæggelse kan nemlig skyldes mange alvorlige sygdomme, som i sig selv kan medføre hjertestop.

Studiet siger i sig selv ikke noget om, hvorfor citalopram kan give hjertestop. Men det underbygger en gængs hypotese om, at citalopram i høje doser kan give alvorlige hjerterytmeforstyrrelser i form af en forlængelse af det såkaldte QT-interval - det er et mål for den tid, der går, mellem specifikke og vigtige hændelser i et hjertekardiogram. Meget lange QT-intervaller øger risikoen for, at hjertet pludselig holder op med at slå.

»Vi kan ikke sige, at det er, fordi pillerne giver en forlængelse af QT-intervallet, at de falder om – sådan en konklusion retfærdiggør vores studie ikke, da vi ikke har information om patienternes QT-interval til rådighed. Men studiet bekræfter mistanken om, at der er en effekt på QT-intervallet, som kan sætte patientens liv i fare,« siger Peter Weeke.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse greb ind

Den amerikanske lægemiddelstyrelse er først de seneste år blevet opmærksomme på, at citalopram kan have så alvorlig en bivirkning. Det fik den til at igangsætte flere studier i USA, der skulle undersøge, om der var QT-forlængelse ved brug af citalopram, men disse studier har opnået modstridende resultater.

Nogle studier viste en effekt – andre gjorde ikke, og man kunne derfor ikke blive enige om, hvorvidt de fastsatte doser var acceptable eller for høje.

I efteråret sænkede den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA den anbefalede maksimale dosis af citalopram på baggrund af et nyt amerikansk studie, der viste en klar effekt. Det fik den danske lægemiddelstyrelse til at følge trop.

»Vi gennemførte ikke vores studie som en direkte forlængelse af det amerikanske studie, men på baggrund af tidligere undersøgelser, som har antydet en sammenhæng. Disse studier har dog kun antydet en risiko for hjertestop ved at afsløre en forlængelse af QT-intervallet. Med det nye studie går vi en anden vej og dokumenterer, at der er en 'klinisk effekt': Vi viser, at brugen af citalopram rent faktisk i nogle tilfælde kan få hjertet til at holde op med at slå,« siger Peter Weeke.

Lundbeck: Studiet har ingen betydning

Citalopram er oprindeligt udviklet af den danske medicinalvirksomhed Lundbeck, som introducerede stoffet på markedet med lægemidlet Cipramil.

Fakta

Peter Weekes registerundersøgelse er sponseret af Trygfonden.

Læge og funktionschef hos Lundbeck Torsten Meldgaard Madsen arbejder med klinisk udvikling af antidepressive midler, og han er kritisk over for de nye forskningsresultater.

»Hos Lundbeck mener vi ikke, at man på baggrund af studiet kan konkludere noget om en eventuel øget risiko for hjertestop forbundet med antidepressiver. Vi ser anderledes på det, og vi noterer os, at forfatterne selv gør sig nogle forbehold i deres videnskabelige artikel. Disse forbehold tillægger vi stor betydning,« siger Torsten Meldgaard Madsen.

Han henviser til, at en del af de patienter, der fik hjertestop, var gamle og led af forskellige sygdomme som f.eks. sukkersyge, arteriosclorose og forskellige hjertelidelser.

»Visse sygdomme er overrepræsenterede blandt de personer, der faldt om, og disse sygdomstilstande giver i sig selv en øget risiko for hjertestop. Disse sygdommes bidrag til antallet af hjertestop kan forskerne ikke korrigere for, da registrene ikke siger noget om de enkelte patienters diagnose,« siger han.

Depressive mennesker er ikke altid fysisk raske

Torsten Meldgaard Madsen giver et eksempel på, hvordan han mener, at patienternes andre sygdomme kan spille ind på studiets resultater:

»Der er videnskabelige artikler, som anbefaler at bruge citalopram til patienter med hjertesygdom, der får depression. Hvis behandlende læger følger denne artikels anbefaling, vil gruppen af citalopram-behandlede patienter have mange hjertesyge iblandt sig,« siger han og fortsætter:

»Her kan hjertestoppet tilskrives grundsygdommen og ikke den medicinske behandling. Man kan derfor efter vores vurdering ikke bruge disse data til at sige noget om, hvorvidt citalopram generelt giver en øget risiko for pludselig at få hjertestop.«

Fakta

Flere studier har vist, at Cipramil i sjældne tilfælde kan give hjertestop ved at forlænge det såkaldte QT-interval, som er en afstand specifikke punkter i et hjertekardiogram. Videnskab.dk har tidligere beskrevet effekten i artiklen Lykkepiller kan give hjertestop

Den eneste pålidelige måde at finde alvorlige bivirkninger er efter hans vurdering at lave såkaldt 'dobbeltblindede, randomiserede forsøg', hvor man giver en gruppe af nøje udvalgte forsøgsdeltagere lægemidlet eller placebo ved lodtrækning.

Christian Torp-Pedersen er enig i, at man ikke kan lade det observationelle registerstudie stå alene.

»Jeg kan godt forstå Lundbecks indvending, at vores undersøgelse bare er observationel, men det er dokumenteret, at citalopram har et problem i form af forstyrret hjerterytme med en forlængelse af QT-intervallet. Nu, hvor vores observationelle undersøgelse netop viser, at dette problem følges af et hjertestopproblem, skal det tages alvorligt,« siger han.

Syge patienter skal følges tæt

Professor i psykiatri Poul Videbech fra Aarhus Universitet har gransket det nye studie nøje, fordi han igennem sit job dagligt behandler depressive patienter, hvoraf nogle også lider af andre alvorlige sygdomme end depression. 

»Behandler man patienter med fysiske sygdomme, er undersøgelsen betydningsfuld. Behandler man derimod unge, der er fysisk raske, er undersøgelsen ikke særlig vigtig. Lundbeck lægger vægt på det sidste, hvilket er begrundet i, at der er mange flere af denne type patienter. Men hvis man, som jeg, interesserer sig for patienter med andre sygdomme, så spiller det en betydelig rolle,« siger Poul Videbech.

Han opfordrer psykiatere til at følge sådanne patienter nøje ved før og under behandling med citalopram løbende at lave et hjertekardiogram og beregne QT-intervallet.

Christian Torp-Pedersen ser anderledes på sagen.

citatRegistrene fortæller, at ca. 95 procent af de patienter, der faldt om med hjertestop, døde af det.
- Peter Weeke, ph.d.

»Det var ikke kun gamle og syge, der ifølge vores studie fik hjertestop, og når et bredt udsnit af befolkningen får lægemidlet, så må man da forvente, at der er en overvægt af gamle og syge blandt dem, som falder om.  Det er min opfattelse at kombinationen af vores studium og de allerede kendte QT-problemer med citalopram rejser et generelt problem med lægemidlet,« siger Christian Torp-Pedersen.

Han mener ikke, at Poul Videbech har ret i, at man kan sikre patienter ved løbende at lave et EKG - det er der ingen sikkerhed for.

»Jeg er også uenig med Poul Videbech i, at hjertestop som følge af indtag af citalopram sker meget sjældent. Jeg synes, der er alt for mange, som får hjertestop efter at have taget citalopram,« siger Christian Torp-Pedersen.

Lægemiddelstyrelsen: EU skal på banen

Lægemiddelstyrelsen er blevet gjort bekendt med de nye resultater, fortæller Doris Irene Stenver, der er overlæge i afdelingen for forbrugersikkerhed i Lægemiddelstyrelsen.  

»Vi er opmærksomme på denne nye danske undersøgelse og vi har bragt dens resultater op til diskussion i EU´s Bivirkningskomité,« pointerer hun.

Hun fortæller, at Lægemiddelstyrelsen for nylig har tilføjet oplysninger om øget risiko for hjerterytmeforstyrrelser til produktresumeet for citalopram samt Lundbecks nyere antidepressive middel escitalopram (Cipralex), der også har vist sig at medføre QT-forlængelse.

»Den nye undersøgelse gør det relevant og nødvendigt at se på, om vi kan gøre yderligere for at forebygge risici ved brug af antidepressiv medicin i relation til hjertelidelser. Dette skal i så fald ske i europæisk regi,« siger hun.

»Den målte effekt kan være et udtryk for bias«

Styrken ved denne undersøgelse er ifølge Doris Stenver, at lægerne kan trække på mange forskellige registre, der oven i købet er koblet med hinanden - her har Danmark et klart fortrin i forhold til de fleste andre lande.

Svagheden ved studiet kan være undersøgelsens metode, som godt kan give et forvrænget billede af virkeligheden ( se Lundbecks indvendinger, red). Dertil kommer, at der ikke er nogen sikkerhed for, at patienter, som har indløst medicinen, rent faktisk også har indtaget den. 

»Budskabet fra Lægemiddelstyrelsen til patienterne er – uanset dette nye studie - at ingen bør ophøre med medicinen uden forinden at have kontaktet deres læge. Og budskabet til lægerne er, at de skal være opmærksomme på informationen i produktresuméet om risikoen i relation til patienter med hjertesygdom,« siger hun.

Ingen overdødelighed for andre antidepressiver

Peter Weeke og Christian Torp-Pedersen har ud over risikoen for hjertestop ved brug af citalopram også undersøgt, om andre antidepressiver kan give tilsvarende effekter.

Forskerne kunne ikke finde en tilsvarende effekt for escitalopram, der findes i Lundbecks nyere antidepressive middel Cipralex. Den amerikanske sundhedsmyndighed FDA har ellers påpeget, at også dette stof kunne hjerterytmeforstyrrelser, om end ikke i samme alvorlige grad som citalopram.

»Vi finder i vores studie ikke en overrisiko for escitalopram, men en forklaring kan være, at det ikke bliver brugt i samme omfang som citralopram, og at vi dermed ikke har tilstrækkeligt med data til at kunne se en eventuel effekt. Citalopram bliver brugt mange gange hyppigere end nogen af de andre stoffer,« siger Peter Weeke.

Oplysninger om patienternes dosis mangler

Blandt de tricykliske antidepressiver (TCA) fandt forskerne kun en overrisiko forbundet med midlet nortriptylin, der også er udviklet af Lundbeck. Forskerne fandt dog ingen risiko forbundet med amitriptylin, som ellers omdannes til nortriptylin.

»Forklaringen kan være, at amitriptyline også benyttes til at behandle nervesmerter hos f.eks. kræftpatienter i lavere doser, hvilket kan have haft indvirkning på vores resultater ved, at vi ikke fandt en association, selv om der kan være en. Hvis et betydeligt antal af brugerne er kræftpatienter, som får lave doser af midlet, giver det et indtryk af, at stoffet er ufarligt, selv om det i princippet kan være forbundet med en øget risiko,« siger han.

Behandlingsårsagen spiller altså en rolle for studiets udfald, men registret rummer ingen oplysninger om, hvad de er blevet behandlet for og hvor store doser de forskellige brugere har fået - det angiver kun tidspunktet for påbegyndt behandling, medicinens styrke samt antal piller på hver indløste recept. Disse oplysninger gør det alene muligt for forskerne at udregne behandlingslængden.

»Yderligere kan vi med den statistiske metode, der er brugt i registret, ikke analysere et dosis-respons-forhold, som kunne efterprøve FDAs fund, altså om behandling med høje doser nu virkelig også er forbundet med en højere risiko for at få hjertestop sammenholdt med lavdosis behandling,« siger Peter Weeke.

Seks forskellige former for antidepressiver

I midten af 1900-tallet fremkom lægemidler med antidepressiv virkning (antidepressiva), der kan normalisere og forebygge perioder med depression. På baggrund af stoffernes virkning på signaloverførslen mellem nerveceller i hjernen og kemiske forhold inddeles antidepressiva i forskellige hovedgrupper.

De tidligst fremkomne tricykliske antidepressiva, fx imipramin og amitriptylin, hæmmer genoptagelsen i nervecellen af signalstofferne noradrenalin, serotonin og i mindre grad dopamin. 

De såkaldte monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere), f.eks. isokarboxazid udøver deres virkning via hæmning af enzymet monoaminoxydase, som nedbryder signalstoffer i nerveceller. Ved at hæmme dette enzym øges mængden af signalstof i nervecellerne, således at der kan frigøres mere signalstof.

Der er siden udviklet en række forskellige antidepressiva i et forsøg på at få endnu mere effektive og hurtigere indsættende lægemidler, der har færre bivirkninger end de først brugte midler. De virker ved at hæmme genoptagelsen af signalstoffet serotonin ved signaloverførslen i synapserne og betegnes samlet SSRI-stoffer (Serotonin Specific Reuptake Inhibitors).

Kilde: Den Store Danske, Gyldendal

IRF og Lægemiddel- og Sundhedstyrelsen

Hej.

Jeg har været i kontakt med IRF - Institut for Rationel Farmakoterapi. Det er det, som jeg kalder en "rimelig pålidelig kilde". Så vidt jeg husker hører IRF under Lægemiddelstyrelsen.

De har givet mig følgende svar.

IRF skriver, at på baggrund af undersøgelsen kan det ikke afvises, at Cipramil/CItalopram kan øge risikoen for hjertestop. Risikoen er dog lille. Desuden er undersøgelsen forbundet med en del begrænsninger i måden undersøgelsen er lavet på.

IRF mener ikke, at Cipralex - med den nuværende viden - øger risikoen for hjertestop. Og det synes jeg jo er enormt interessant, da Cipralex er en videudvikling af Cipramil.

Andre typer af SSRI-medicin kan - så vidt man ved - ikke øge risiko for hjertestop. Undersøgelsen fandt kun en forøget risiko for Cipramil.

Jeg skal heller ikke være bange for at tage mine 40 mg dagligt af Seroxat/Paroxetin, der er af SSRI-typen. Det er jo beroligende for mig at vide.

M.h.t. SNRI er det kun Venlafacin, som man har kigget på i undersøgelsen. Venlafacin er vist det mærke, som jeg kender som Efexor. Der fandt man ikke øget risiko for hjertestop. Det andet mærke - eller de andre mærker - af SNRI er ikke undersøgt.

IRF har desuden givet mit et interessant link til en artikel, som Sundhedsstyrelsen har skrevet.

Linket er: http://laegemiddelstyrelsen.dk/da/topics/bivirkninger-og-forsoeg/bivirkn....

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Psykiatrifonden

Hej igen.

Jeg skrev forkert med Psykiatrifondens emailadresse.

Den rigtige er: www.psykiatrifonden.dk

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Endnu ingen gode svar

Hej.

Jeg har kontaktet en masse fagfolk og foreninger i forbindelse med overstående artikel. Jeg har ikke fået svar fra dem alle endnu.

OCD-foreningen, Angstfforeningen og Psykiatrifonden har alle meddelt mig, at de ikke kan svare på mine spørgsmål. Æv.

www.ocd-foreningen.dk

www.angstfforeningen.dk

www.pssykiatrifonden.dk

Jeg vender tilbage, når jeg får nogle rigtige svar.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Du forholder dig ikke til

Du forholder dig ikke til mine pointer. Hovedpointen er, at dette studie ikke er konklusivt. Det er hverken statistisk eller klinisk signifikant for nu at udtrykke på den måde.

Det kan godt være vi tror citalopram er proarrytmisk, men det giver os ikke carte blanche til at acceptere inkonklusive studier som evidens.

Signifikans..

Hvis man har et meget præcist måleinstrument, så kan selv de mindste forskelle mellem to grupper opdages. Lad os sige at du giver 200 mennesker et middel, hvor en af dem opnår lille fordel, så ville den gennemsnitlige fordel (f eks 0,02 mindre sygedage gennemsnitligt hos gruppen, der tog midlet, sammenlignet med gruppen der fik "snydetablet" (=placebo) måske vise sig). Man kunne (hvis man ville), sige at der var "dokumenteret effekt" af midlet sammenlignet med placebo... Hvis man undersøger tilstrækkelig mange, vil selv ubetydelige "gevinster" ved et middel vise sig i form af statistisk signifikante resultater. For at der skal være mærkbare forandringer kræver man herudover klinisk signifikans. Så mht depressionsmedicin er det ikke nok at fremhæve, at man ved det 10 gange dyrere lægemiddel er bedre, hvis forskellen kun er, at man måske opnår virkningen 5 dage før end hvis man tog det langt billigere middel, når man skal tage det i et år, og der ingen forskel er ved de to midler efter en uges indtagelse....

Så der skal altså være relevante forskelle, som patienter rent faktisk får egentlig fordel ved, før man kalder noget klinisk signifikant. Ellers vil alt for mange ting kunne anbefales, selvom gevinsten ved dem er marginal/betydningsløs i praksis.

Mht escitalopram har der netop kun kunnet påvises ubetydelige marginale forskelle ifht de langt billigere SSRI-præparater. Dette fik lægemiddelstyrelsen til at ændre tilskuddet til escitalopram fra marts 2012, således at den nu ikke kan anbefales på linje med de andre billigere og ligeså effektive midler. Der kræves særligt klausuleret tilskud til escitalopram af denne grund, og det skyldes, at de mange penge, det koster mere, er givet bedre ud til noget andet. Der er jo begrænsede penge også til offentlige medicinudgifter.

Mvh Dorte

Dorthe

Hej Dorthe.

Tak for dit svar. Det var spændende at læse.

Hvad er forskel på "klinisk signifikant" og "statistisk signifikant" ?

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Jan:

Det er rigtigt, at det middel du omtaler, hedder "cipralex", og indholdsstoffet kaldes "escitalopram". Da escitalopram ikke er vist at have klinisk betydningsfulde fordele ifht øvrige langt billigere SSRI-præparater, skal der vægtige argumenter til, at det anbefales udfra et lægefagligt synspunkt. (Der skal særlig lægelig begrundelse til, at man kan få tilskud, og der er sjældent anden lægefaglig grund end, at patienten selv er overbevist om, at det virker bedre end de andre, hvilket forskningsresultater ikke kan bekræfte, da forskellen er så lille, at den ikke er klinisk signifikant, men stort set kun statistisk signifikant..)

Mvh Dorte

Lægemiddel- og Sundhedsstyrelsen

Hej igen.

Jeg har netop moodtaget svar fra Lægemiddel- og Sundhedsstyrelsen.

De siger, at man skal snakke med sin egen læge, hvis man er bekymret for at tage medicinen på baggund af den nye undersøgelse.

Og så skriver de ordret: "Det er meget svært på baggrund af en undersøgelse at udtale sig om et præparat har en højere risiko for en specifik bivirkning i forhold til et andet".

Det var så, hvad myndighederne havde at sige.

Jeg ved, at Lundbeck lavede en videreudvikling af Cipramil. Producenten fjernede groft sagt halvdelen af molekylet eller molekylerne. Den nyere pille, der blev godkendt, kan man jo kalde en slags "Cipramil Verson 2". Jeg kan ikke huske, hvad den hedder. Men det er måske den Cipralex, der bliver omtalt i artiklen

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Kort svar.

Vi har sådan set allerede væsentlige argumenter som læger, når vi siger, at vi tager den nye viden om dosisafhængig QT-forlængelse ved citalopram (og formentlig escitalopram) alvorligt. Der er viden om væsentlig overdødelighed hos psykisk syge, hvorfor der er fokus på mange potentielle faktorer inkl sygdomsrelaterede faktorer, bivirkningsrelaterede faktorer, prioriteringsspørgsmål (gruppen er underprioriteret økonomisk sammenlignet med andre syge) mm. Det kan ikke stå alene med denne form for undersøgelser, hvilket det heller ikke gør. Jeg kan nævne at metoden også blev anvendt, da dansk forskerteam opdagede overdødelighed ved nogle nyere p-pille-typer, hvilket også ændrede ved retningslinjerne. Man laver fra firmaernes side ikke humane forsøg, hvor denne slags dødsfald opdages. Hvis Lundbech vidste, at der QT-forlængelse, har de glemt at fortælle det.. Det er nemt at undersøge på dyr og mennesker.

Mvh Dorte

@Dorte

Jeg er da ærligt talt ligeglad med, hvad forskerne kan opnå med deres talmateriale. Det er et svagt argument. Hvis ikke de kan identificere forventede forskelle med de patienter de har adgang til, burde de ikke have lavet studiet fra start af. Tilsvarende udregninger er man jo faktisk forpligtet på at lave på forsøgsdyr inden man går igang... ;-)

Det handler ikke om "tolerance overfor dødsfald", det handler om epistemologi: hvordan ved vi det, vi tror vi ved. Dette studie gør at vi tror vi ved noget, som vi ikke ved. Den slags bryder jeg mig ikke om.

Jeg bryder mig slet ikke om det, når pressen hopper med på legen med en tendentiøs titel, der evt. kan få folk til at stoppe med at tage deres medicin som bevidnet ved nogle de linkede artikler om citalopram.

Der er også andre ting, der gør, at man må vende skråen
-OR for SSRI'ere som klasse er 1,21 [1,00 (!) - 1,47]. Det er også lavt, og 1,00 er .... meget lavt
-Escitalolpram giver ingen effekt (her havde det været indlysende at undersøge effekten af enantiomerer)
-Patienterne med citalopram var tilsyneladende mere syge, herunder af diabetes og hjerte-kar-sygdomme end de uden citalopram
-Hvilket bringer os til kausalitetsproblemet: selv hvis der er et resultat kan det lige så vel skyldes, at sygere mennesker med større risiko for at dø af hjertedød er mere depressive og derfor får mere cipralex

Igen, jeg siger ikke det er forkert. QT-resultaterne kunne endda tyde på, der var noget om det. Jeg siger bare studiet er uoverbevisende og at videnskab.dk ikke skulle være hoppet på denne vogn.

Sjovt design af studie(rne)

Jeg undrer mig stadig lidt over designet af studiet. Men måske er det typisk for den slags? (jeg er ikke epidemiolog men kender lidt til området).

Men man kigger på forekomsten af citalopram i hhv. gruppe 1 (folk med hjertestop) og gruppe 2 (folk uden hjertestop) - hvis der er en forskel konkludrerer man at citalopram er skyld i forskellen? Det er da noget rod at gå fra korrelation til kausalitet.

Hvis folk med hjertestop på andre måder adskiller sig fra andre - vil alle disse parametre jo slå ud.

Har folk med en depressionsdiagnose f.eks. højere forekomst af hjertestop generelt? Eller har folk med hjertestop generelt dårligt helbred (og har højere risiko for at blive deprimerede og derfor får citalopram?)

Jeg kan godt se problemet i at designe et ordentligt blindstudie, men jeg synes det er usikkert at konkludere på baggrund af ovennævnte design.

Så skulle mine chancer for at blive lottomillionær (hjertestop) øges hvis jeg køber en dyr bil og drikker dyr rødvin ("citalopram") - da lottomillionærer (hjertestop) generelt drikker dyrere rødvin og har dyrere biler end os andre (uden hjertestop).

Jamen det er da fint omtalt og forklaret her også..

Kære Klaus.

Det er direkte omtalt her i artiklen også, hvor der desuden er direkte link til den artikel, hvor det primært blev beskrevet på videnskab.dk. De nedsatte maksimale doser er nævnt direkte. Har du overset afsnittet i denne artikel? Så får du det lige igen:

”Den amerikanske lægemiddelstyrelse er først de seneste år blevet opmærksomme på, at citalopram kan have så alvorlig en bivirkning. Det fik den til at igangsætte flere studier i USA, der skulle undersøge, om der var QT-forlængelse ved brug af citalopram, men disse studier har opnået modstridende resultater.
Nogle studier viste en effekt – andre gjorde ikke, og man kunne derfor ikke blive enige om, hvorvidt de fastsatte doser var acceptable eller for høje.
I efteråret sænkede den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA den anbefalede maksimale dosis af citalopram på baggrund af et nyt amerikansk studie, der viste en klar effekt. Det fik den danske lægemiddelstyrelse til at følge trop. (red: når man klikker ind på den blå tekst, føres man direkte til artiklen, som omhandler de nye retningslinjer for brug af citalopram.)
»Vi gennemførte ikke vores studie som en direkte forlængelse af det amerikanske studie, men på baggrund af tidligere undersøgelser, som har antydet en sammenhæng. Disse studier har dog kun antydet en risiko for hjertestop ved at afsløre en forlængelse af QT-intervallet. Med det nye studie går vi en anden vej og dokumenterer, at der er en 'klinisk effekt': Vi viser, at brugen af citalopram rent faktisk i nogle tilfælde kan få hjertet til at holde op med at slå,« siger Peter Weeke.”

Mvh Dorte

@Dorte

Hvorvidt at I var de første til at bringe nyheden i de danske medier om undersøgelsen i EU, skal jeg ikke gøre mig klog på. Det finder jeg heller ikke relevant i denne sammenhæng. Jeg forholder mig blot til det at det er skuffende og i mine øjne uprofessionelt ikke at indrage det direkte i denne artikel, da det er åbenlyst af så betydningsfuld karakter, at det uden dette, får denne artikel til at fremstå som halv færdigt arbejde, når I ikke medbringer det.

Sømmet i ligkisten?

Du kan sige, at det er utrolig svært at påvise overdødelighed pga bivirkninger, når det gælder sjældne dødsfald. Der er jo vist utvetydigt, at citalopram er QT-forlængende. (Det er nemt at undersøge, men udelades ofte på ældre lægemidler, før det blev almindeligt krav i forbindelse med udviklingsfasen.) Det er langt sværere at undersøge dødsfald.

Undersøgelsen her peger i samme retning, som undersøgelsen med målinger af QT-interval. Meget sandsynlige dødsfald pga hjertestop forårsaget af citalopram. Danmark er lille land - men med et af de bedste registre til at undersøge den slags sammenhænge. Det ville have været fordel med større undersøgelsespopulation, men de fleste lande har ikke disse registre. Du lyder som om, at du forventer, man ville kunne finde størrelser i en klasse, der kan sammenlignes med effektundersøgelser... Tolerancen overfor dødsfald som bivirkning er lille, når det gælder lægemidler. Der vil gøres en del for at nedsætte risikoen. Først og fremmest at vælge mest sikre præparater, hvis de er ligeså effektive mm. Og herudover flere kontroller med EKG osv. Du glemmer hvilke typer tal som realistisk vil dukke op blandt sjældne værst tænkelige bivirkninger.

Mvh Dorte

@Dorte

Jeg har gentaget min pointe i andet indlæg:

Det er en tendentiøs artikel, fordi paperet er uoverbevisende, fordi OR 1,30 (1,02-1,63) for citalopram er et sløjt grundlag.

Jeg forsvarer ikke Lundbeck. Jeg forsvarer ikke citalopram. Citalopram er muligvis ikke engang særlig effektivt, og QT-forlængende stoffer er generelt temmelig farlige.

Det ændrer bare ikke ved, at data i det her omtalte studie ikke er specielt overbevisende og ikke kan bære en artikel på videnskab.dk med den titel.

Det lyder sandsynligt, at citalopram -- hvis den QT-forlængende effekt er reel -- kan forårsage TdP, arrytmi og hjertedød, men denne her refererede artikel er ikke sømmet i ligkisten.

Klaus.

Det var faktisk Videnskab.dk, der var de første i de danske medier, der omtalte den undersøgelse, som ændrede anbefalinger om doser, forbehold for indtagelse hos risikogrupper mv. Hvis du kigger under denne artikel, er den netop første link under "relaterede artikler". Den blev brugt som udgangspunkt for alle de andre artikler i nyhedsmedierne dengang.

Mvh Dorte

EU undersøgelse af Citalopram 2011?!

Meget overraskende og skuffende at Videnskab.dk ikke tilføjer at en EU undersøgelse af netop Citalopram i 2011, medførte ændrede regler for brugen af medicamentet, også i Danmark. http://laegemiddelstyrelsen.dk/da/topics/bivirkninger-og-forsoeg/bivirkn...
Det medførte at ny daglig maksimal dosis i Danmark, gik fra 80 mg, til 40 mg.
Jeg har selv i mange år, taget Citalopram mod depression. Jeg kan ikke eksistere uden. Jeg fik indtil Oktober 2011 60 mg dagligt, men skulle så pludseligt ned på 40 mg, hvilket ikke kunne holde depressionen fra døren. Har prøvet andre medicamenter det sidste halve år, ingen har haft tilstrækkelig effekt.
For 3 uger siden kunne jeg så få lov at starte på en daglig dosis af 60 mg Citalopram igen, hvilket har hjulpet mig oven på igen. Nu skal jeg bare ha' taget en EKG hver 3 måned.
Personligt vil jeg til en hver tid hellere leve med risikoen om hjertestop, end at skulle kæmpe med konstant tilbage vendende depressioner, det er ikke er liv der er værd at leve, og ved jeg ikke er den eneste der føler det sådan.
Jeg synes det må være op til enkelte patient, om de ønsker fortsat behandling, så længe de er risikoen bevidst.

De andre typer af SSRI og SNRI

Hej.

Det er en spændende artikel og en spændende tråd.

De såkaldte "lykkepiller" kaldes SSRI og SNRI. Disse udgør mange forskellige mærker/produkter.

Jeg har derfor idag spurgt Lægemiddelstyrelsen / Sundhedstyrelsen, om der også er øget risiko for hjertestop ved andre typer af SSRI- og SNRI-medicin. Når jeg får svar, vender jeg tilbage.

Min interesse for emnet skyldes, at jeg tager Seroxat/Paroxetin, der er af typen SSRI. Jeg tager det mod angst.

En eller flere af de såkaldte "lykkepiller" skulle også hjælpe mod OCD, som er tvangsmæssige tanker og handlinger.

Jeg lider af en lille smule OCD. Men det synes jeg ikke, at Seroxat/Paroxetin har hjulpet på.

Venlig hilsen'
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
(og Projekt Trafiksikkerhed)

Forkert..

Det er små tal, så du kan ikke forvente at opdage risikoen angående escitalopram i undersøgelsen. Det er ligeledes mildt sagt betænkeligt, at Lundbech ikke lader sig påvirke af forsøgene på området... Der er som nævnt ubestrideligt påvist, at den binder sig til ionkanalen, og derfor sandsynligvis ville øge risikoen for hjertestop i lille grad. Mistanken bør komme patienterne til gode, og jeg har svært ved at forstå pointen med dine indlæg?

Mvh Dorte

@Dorte

Mht. nortriptylins kendthed tænkte jeg på befolkningen som helhed. Jeg var ikke bekendt med, at det er en kendt QT-forlænger, men det ændrer ikke ved min hovedpointe.

Er ét studie med en odds ratio på 1,29 og nedre grænse på CI på 1,02 et solidt grundlag at udtale sig på?

Sjovt nok har forfatterne ikke kunnet finde noget på cipralex/escitalopram, der jo blot er den oprensede enantiomer af citalopram. Alt andet lige burde det jo være lige så farligt -- med mindre det er R-enantiomeren der er giftig...

@Torben.

Jeg tror, du har misforstået noget, og jeg kender ikke din baggrund...

Nortriptylin er meget kendt middel, og bindingen til den aktuelle ionkanal i hjertet er yderst velkendt, hvorfor man i forvejen er opmærksom på det fra lægeside, hvor der så tjekkes for det. (Der foretages en risikovurdering hvor EKG mm anvendes). Det gælder i øvrigt mange andre gode lægemidler såsom antibiotikatyper, hjertemedicin, smertestillende medicin, antipsykotika mm. Det er jo ret ny viden, at man har påvist, at det uhyre almindelige lægemiddel citalopram også påvirker QT-intervallet - og dermed med en vis sandsynlighed ville medføre lille overdødelighed pga hjertestop. Så denne undersøgelse er med til at bekræfte det andet studie på trods af usikkerheder, når man netop ikke har deres QT-intervaller, men "blot" søger på hjertestop.

Det er uanset hvad meget lille absolut risiko, hvilket betyder at den enkeltes risiko er meeeget lav uden og med citalopram. Men det er godt at være opmærksom på, at det også hører til den gruppe lægemidler, hvor man skal være opmærksom på risiko for, at det forlænger QTc, så man kan tage det med i forholdsreglerne overfor patienterne - ligesom med midler som nortriptylin mm, hvor risikoen har været kendt i meget længere tid.

Mvh Dorte

Meget tendentiøst at fokusere på citalopram

Enig med Palle Villesen. En OR på 1,29 og hvor usikkerhedsintervallet går helt ned til 1,02 (1,00 = ingen ekstra risiko) er ikke værd at rapportere. Der er vel nærmest ikke tal for, hvor mange studier der findes med en OR under 3, der ikke kan bekræftes fordi de er forkerte/tilfældige udsving.

Typisk nok er der et andet stof, nortriptylin, som i undersøgelsen har en reel effekt (OR = 5,14), men det nævnes ikke af medierne, sikkert fordi ingen kender det.

Det er sgu ikke godt nok, videnskab.dk!

Rolig nu...

http://www.nature.com/clpt/journal/vaop/ncurrent/full/clpt2011368a.html

En OR på 1.29, CI: 1.02–1.63 er altså ikke sindssygt meget.

Så studiet siger at citalopram giver mellem 2% - 63% forhøjet risiko for hjertestop.

Hvis man kigger i tabel 1 er det tydeligt at patienterne ikke er gennemsnitlige danskere:
Gruppen af patienter er gennemsnitligt 72 år gamle og 48.8% af dem er i behandling med "sedatives" og fejler alt muligt anden (comorbidity).

De samme oplysninger om kontrolgruppen ville have været rart. De tager en masse forbehold i artiklen - men absolut ikke i dagspressen.

Det ville vel være mere interessant at kende forekomsten af hjertestop blandt citalopram brugere i forhold til forekomsten af hjertestop blandt ikke-citalopram brugere - for folk på samme alder, indkomst osv.

Jeg undrer mig over at man ikke konkluderer modsat: at folk der er i højrisikogruppen for hjertestop ofte også er deprimerede og har det generelt dårligt - og derfor tager diverse antidepressiver.

Seneste fra Krop & Sundhed

Køb køb køb

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg