Forskere: Bakterier gør dig raskere
Børn har mere gavn af bakterier i hjemmet end hidtil troet, mener amerikanske forskere. Dansk immunolog tvivler på undersøgelsens kvalitet.

Rengøring er fint, men for meget rengøring er knap så godt, hvis dine børn effektivt skal kunne modstå en lang række sygdomme senere i livet. Sådan lyder det fra forskere fra Northwestern University i USA, der har undersøgt over 3.000 filippinske mødre og fulgt deres børn fra 1980erne til i dag.
Studiet er netop offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences.
»I modsætning til antagelser fra tidligere studier viser vores resultater, at ultra-rene og ultra-hygiejniske omgivelser tidligt i livet kan bidrage til højere betændelsesniveau som voksen, hvilket igen øger risikoen for en lang række sygdomme,« siger lektor i antropologi Thomas McDade i en pressemeddelelse.
Undersøgelsen kiggede på, hvordan forskellige omgivelser i barndommen påvirkede niveauet af C-reaktivt protein (CRP), som øges i blodet på grund af betændelse. Nogle forskere mener desuden, at CRP kan være med til at forudsige hjertesygdomme, uafhængigt af for eksempel kolesterol og blodtryk. Denne sammenhæng er dog omdiskuteret.
Fulgte børnene i over 20 år
Mens tidligere studier har været foretaget i relativt velstående lande som USA, ville forskerne finde ud af, hvordan CRP-produktion så ud i et land som Filippinerne, som har et højt niveau af infektionssygdomme i den tidlige barndom, men mindre fedme og hjerte-karsygdomme hos voksne end de vestlige lande.
Forskerne brugte data fra et studie, der begyndte i de tidlige 80ere og fulgte 3.327 filippinske mødre og deres børn fra graviditeten og 22 år frem. Mødrene blev interviewet om børnepasning, og deres hjem blev vurderet ud fra hygiejne (hvorvidt dyr som grise og hunde gik frit omkring i hjemmet), og socioøkonomiske ressourcer. Forskerne fulgte derudover børnene omkring hvert fjerde år, indtil de var i begyndelsen af tyverne.
Blodprøver viste, at CRP-koncentrationen var mindst 80 procent lavere hos de filippinske deltagere i undersøgelsen, når de nåede op i tyverne, end hos deres amerikanske jævnaldrende. Dette selvom filippinerne led af mange flere infektionssygdomme som børn.
CRP-koncentrationen for amerikanere i tyverne var gennemsnitligt omkring 1-1,5 milligram pr. liter blod, mens filippinerne i samme alder havde gennemsnitligt 0,2 milligram pr. liter. Altså fem til syv gange lavere end amerikanernes. Det indikerer ifølge forskerne, at de vestlige landes indbyggere har større risiko for at udvikle blandt andet hjerte-karsygdomme som voksne som følge af de ultra-rene omgivelser.
Dansker tvivler
Lektor i infektionsimmunologi Jan Pravsgaard Christensen fra Institut for International Sundhed på Københavns Universitet mener, at resultaterne umiddelbart lyder sandsynlige.
»Som udgangspunkt overrasker det mig ikke, fordi det jo er den samme historie med allergier. Jo mere børn dyppes i møddingen, når de er små, jo bedre håndterer de infektioner og lignende senere i livet,« siger han.
Han mener dog, at de amerikanske forskeres resultater formentlig skal tages med et gran salt, fordi hovedkonklusion er forsimplet.
»Der er muligvis noget om det, men det er meget svært at dokumentere. De forskelle, artiklen taler om, er meget små, og det er yderligere problematisk, fordi man ikke kan vide, hvilke mikroorganismer der er tale om,« siger Jan Pravsgaard Christensen.
»Det er ikke nok at lave en enkelt måling på et enkelt blodprotein. Man kan sikkert finde positiv korrelation, men det kan ikke forklare årsag og sammenhæng,« lyder det.
Relaterede artikler
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt. -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
17/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
CSR-udfordringer skal løses med kommunikation
7. april 2010 kl. 16:30 -
Cyber abuse: Ingen løsninger fra forskningen
25. februar 2010 kl. 08:30 -
Beatles bedst til at vække minder
17. september 2008 kl. 14:38
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 16 minutter 44 sekunder siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af ove kjær kristensen for 45 minutter 46 sekunder siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
Spilbloggen: Hvorfor snyder vi i Wordfeud?
Af Andreas Lieberoth, ph.d. studerende, Psykologisk Institut, -
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d.
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















