Forsker sletter minder i musehjerner
Traumatiske minder kan være smertefulde at bære rundt på, men nu har en amerikansk forsker fundet en metode, der kan slette minder i mus ét for ét

Minder er utroligt vigtige i et menneskes liv. Det er dem, vi lærer af, og derfor er de essentielle for at overleve og tilpasse sig den verden, vi lever i. Men voldsomme minder fra f.eks. krig, vold eller ulykker kan også være traumatiske og så overvældende, at de kan ødelægge livet for nogle.
Derfor har den amerikanske forsker Dr. Joe Z. Tsien fra Georgia School of Medicine sammen med sin forskningsgruppe fundet en metode til at slette minder i mus. Resultaterne er publiceret i 'Neuron' den 23. oktober.
»Ved selektivt at fjerne minder fra for eksempel krige eller uønsket angst kan man hjælpe mange mennesker med at leve et bedre liv,« siger Joe Z. Tsien i en pressmeddelelse.
Minder er molekyler
Forskerne er nu i stand til at slette både nye og gamle minder. Baggrunden for at fjerne minderne i mus var at afsløre, hvilke molekylære mekanismer, der ligger bag det at huske. Hjernens nerveceller bruger nemlig en række stoffer til at kommunikere med hinanden, og det er denne kommunikation, der gør, at hjernen kan mindes noget.

Ved at få hjernen til at danne for meget af et protein, der er afgørende i hjernecelle-kommunikationen, kan forskerne slette et minde, mens det fremkaldes i hukommelsen. Det helt særlige ved metoden er, at den er sikker og kun fjerner netop det minde, som der tænkes på i samme øjeblik.
Glemsomme mus
Dr. Tsien har tidligere arbejdet med hukommelse i mus og har blandt andet skabt en mus, som ikke var i stand til at skabe minder. Det gjorde han ved at fjerne en såkaldt NMDA-receptor i musens hjerneceller, der normalt fungerer som en slags signalmodtager fra andre nerveceller. På den måde afbrød han kommunikation mellem nerverne.
Afbryder signaler mellem celler
For at finde ud af hvordan man kan slette det enkelte minde, undersøgte Dr. Tsien denne gang, hvilke andre stoffer, der er involveret i kommunikationen mellem hjernecellernes NMDA-receptorer. Et særligt protein med navnet alfa-CaMKII er vigtigt, når cellerne skal 'tale' sammen.
Ved at sørge for at cellerne dannede for meget af netop dét protein, viste det sig, at han kunne slette minder.
Mus mindes også
Præcis som en soldat vil huske en skæbnesvanger mission, hvor han blev beskudt, kan mus også huske smertefulde oplevelser. Det kan være, hvis de har fået strøm gennem fødderne, når de er gået ind i et bestemt område. Forskerne øgede dannelsen af alfa-CaMKII, når musen genkaldte mindet om smerten i fødderne, og så glemte de simpelthen mindet, mens andre minder forblev intakte.
En tilsvarende undersøgelse blev også lavet med positive minder, hvor musene fik slettet hukommelsen i forhold til et stykke legetøj. Ved at slette minderne kunne forskerne få musen til at tro, at den fik et nyt stykke legetøj hver gang.
Hjælp til traumatiserede mennesker?
Hvis man lider af angstanfald og har svært ved at glemme en svær episode, kan man dog ikke som menneske få hjælp endnu. Forskerne mangler stadig at undersøge meget mere, før metoden kan bruges på mennesker.
»Vi står ved foden af et stort bjerg,« siger Dr. Tsien
Med tiden er det dog muligt, at forskerne kan udvikle et syntetisk stof, der minder om alfa-CaMKII, eller laver stoffer, som kan påvirke andre signalmolekyler, der er involveret i dannelsen af minder.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Radiografer kan lave røntgenlægers arbejde
25. maj 2012 kl. 03:57Mere effektiv kræftbehandling: Med et halvt års efteruddannelse kan radiografer blive lige så dygtige som læger til at opdage tyktarmskræft på CT-skanninger. Det antyder et studie i nyt ph.d.-projekt. -
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
24. maj 2012 kl. 08:29Vi ved godt, at solen er farlig for huden. Alligevel får flere hudkræft - sandsynligvis forårsaget af solskoldninger. En dansk forsker vil opklare, hvorfor de rødhårede rammes hårdest.Bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd -
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
24/05
-
22/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Danskhed er pizza, flæskesteg og kebab
2. november 2010 kl. 12:01 -
Stamceller hjælper mod Alzheimers
26. august 2009 kl. 04:25 -
For lidt søvn er dødsensfarligt
10. marts 2009 kl. 10:30
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Leo Partition for 1 minut 50 sekunder siden
[Findes der fotografisk hukommelse?]
-
Af Peter Ole Kvint for 2 timer 9 minutter siden
[Teorien der forandrede videnskaben]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















Hukommelse,
Ja, man kan nok afbryde forbindelser i hjernen til områder af hukommelsen, men minderne er stadig i bevidstheden/hukommelsen, det er bare forbindelsen der er afbrudt, det kan ske ved lynnedslag eller andre måder, ligesom det også kan hænde at nogen husker alting fra deres liv helt klart, hvordan fx vejret var en given dag, at hele dette livs erindringsarkiv står helt klart. Det viser jo at det hele er der, selvom Vi glemmer det, efterhånden som nye hukommelseslag bliver tilføjet. (i korthed)
Venlig hilsen, Holger
Total Recall
det har jeg glemt...
Voldtægtsmænd vil da med stor
Voldtægtsmænd vil da med stor interesse støtte dette lovende projekt, da den har visse nyttige - læs: farlige - potentialer!