Forsker: Manipuleret DNA skal gøre fede mennesker slanke
Genmodificerede celler, som er designede til at udskille et 'mæthedshormon', kan være fremtidens våben mod den voksende fedme-epidemi, mener professor.

Manipuleret DNA kan blive fremtidens slankepille, mener professor. (Foto: <a href="
http://www.shutterstock.com/pic-186012023/stock-photo-obesity-before-aft...)

Fedme er et voksende problem i den vestlige verden, og næsten halvdelen af alle danskere er nu overvægtige. Problemet skyldes ofte, at fede og overvægtige ikke føler sig rigtigt mætte og ender med at overspise.

Det kan dog muligvis afhjælpes med genmodificerede celler, der udskiller mæthedshormon, hvis den enkelte har meget fedt i blodet. På den måde motiveres folk til at spise mindre, argumenterer den schweiziske professor Martin Fussenegger.

»Cellerne udskiller et hormonstof, der sender et signal op til hjernen om, at personen godt kan stoppe med at spise. På den måde hjælper de modificerede celler med at styre kalorieindtaget, så det holdes til et sundt niveau,« sagde Martin Fussenegger, professor på University of Basel, på Europas største videnskabelige konference, ESOF. Han var samlet med fire andre forskere på ESOF14 for at diskutere, hvad der skyldes den såkaldte fedme-epidemi, og hvad der kan stoppe den.

Menneskeceller i musemaver

Martin Fussenegger har i sin forskning redesignet DNA-molekylerne i en streng af menneskeceller, så når fedtniveauet i blodet er for højt, så udsender de genmodificerede celler hormonet pramlitid, der øger mæthedsfornemmelsen hos mus.

Cellerne skal derefter lægges ind i en beskyttende kapselmembran, der så skal indopereres i kroppen, så den er i kontakt med blodbanen. Martin Fussenegger har endnu ikke undersøgt kapslen på mennesker, men musestudier viser tydelige resultater.

»Selvom musene kunne spise lige så meget fed og kalorierig mad, de ville, efter de havde fået kapslen ind i kroppen, så stoppede de med at spise, indtil de nåede et normalt vægtniveau. Cellerne hjalp altså musene med kun at spise de kalorier, de havde brug for, og dermed holde deres vægt nede,« siger Martin Fussenegger.

Undersøgelsen er udgivet i det anerkendte tidsskrift Nature Communications.

Det kan blive fremtidens slankepille

Fakta

Fedme og overvægt er årsag til en række alvorlige sygdomme såsom diabetes, hjerte-kar-sygdomme og kræft. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 47 procent af den voksne danske befolkning er overvægtig, og at ca. 13 procent lider af fedme.

Kilde: Sundhed.dk

Selvom undersøgelsen er lavet på mus, så vil erfaringerne sandsynligvis også kunne bruges på mennesker.

»Der skal laves en del mere forskning på området, men jeg er slet ikke i tvivl om, at dette vil kunne hjælpe mange af fremtidens overvægtige og fede med at føle sig mere mætte ved en tilpas mængde kalorier og dermed holde vægten på et sundt niveau,« siger Martin Fussenegger.

Det er ikke helt urealistisk, da forskere allerede er lykkedes med at lave lignende modificerede cellenetværk, der er blevet afprøvet i mennesker. Det vurderer Hans Bräuner-Osborne, som er professor på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakolog ved Københavns Universitet.

»Man har i Danmark lavet lignende modificerede celler i kapsler til Alzheimers-patienter, der udskiller væksthormonet 'nerve growth factor' i hjernen og dermed får nye celler til at erstatte de døde. Men der er mange udfordringer, før dette bliver til en standardbehandling,« siger Hans Bräuner-Osborne.

Et af de problemer, der er forbundet med at indoperere modificerede celler, er, at man skal sikre sig, at cellerne ikke gør noget uønsket, konstaterer Hans Bräuner-Osborne.

»Først og fremmest skal man sikre sig, at de modificerede cellenetværk ikke gør noget uønsket i kroppen. Det kan for eksempel være ved at dele sig uhæmmet, så det fører til kræftknuder og lignende. Derudover skal man sørge for, at man nemt kan producere de her celler, uden at bruge en stor mængde ressourcer,« siger Hans Bräuner-Osborne.

Mæthed er en kompleks sag

Vi mennesker er dog også en del mere komplekse end mus, når det kommer til at finde årsagerne til, hvad der får os til at spise. Det er derfor ikke sikkert, at et enkelt hormon kan gøre tricket, konstaterer Hans Bräuner-Osborne.

Der skal laves en del mere forskning på området, men jeg er slet ikke i tvivl om, at dette vil kunne hjælpe mange af fremtidens overvægtige og fede med at føle sig mere mætte ved en tilpas mængde kalorier og dermed holde vægten på et sundt niveau.

Professor Martin Fussenegger

»Vi har endnu ikke fundet et stof, der holder mennesker fra at overspise. Peptid-hormonet GLP-1, der giver en øget mæthedsfølelse, er det bedste lige nu. Det giver et mindre vægttab. Men der er mange mekanismer involveret i vores appetitregulering,« siger Hans Bräuner-Osborne.

Man har kun forsøgt at give mæthedshormonet via indsprøjtning, men det er ikke optimalt, at folk skal gøre det på daglig basis.

»Det er noget af det positive ved konceptet med de indopererede celler. Cellerne registrerer, hvornår de skal frisætte mæthedshormonet, ud fra blodets naturlige fedtindhold, og så sker det uden indsprøjtning,« siger Hans Bräuner-Osborne.

Mæthedshormon kan føre til en positiv spiral

Modificerede celler, der udskiller mæthedshormon, kan måske få folk til spise mindre, og det kan føre til en positiv spiral, vurderer Hans Bräuner-Osborne.

»Modificerede celler vil sikkert kunne have en effekt på mæthedsfølelsen. Om man så kan få nok effekt ud af det i forhold til at regulere folks fødeindtag – det må tiden vise.«

»Men man kan nok få en delvis effekt, og det er måske også godt nok til at få folk ind i en positiv spiral og tabe sig lidt. Og jo mindre man vejer, desto nemmere er det at komme i gang med at dyrke regelmæssig motion,« slutter han.