Om morgenen er lyset lysgult med varmere, rødlige nuancer. Hen på eftermiddagen bliver det skarpere med en mere blålig tone, og efterhånden, som dagen går på hæld, skifter lyset nuance hen i det mere rødlige igen, før det til sidst bliver helt mørkt.
\ Historien kort
- På flere og flere hospitalsafdelinger og plejehjem installeres døgnrytmelys, som skifter farve, som dagen går.
- Lyset har en effekt på depressive symptomer, melder danske forskere.
- Forskernes konklusion er dog endnu ikke publiceret i et fagfællebedømt tidsskrift.
Sådan ændrer det naturlige lys fra Solen sig i løbet af dagen, og det er med til at styre vores døgnrytme, som dirigerer alle kroppens celler. Men hvad hvis man ikke har mulighed for at komme ud i det naturlige lys?
Det er virkeligheden for patienter, som efter blodprop i hjernen bliver indlagt på Glostrup Hospitals genoptræningsafdeling. Derfor har man installeret et såkaldt døgnrytmelys, som ændrer nuance i løbet af dagen.
En gruppe forskere har nu undersøgt effekten af lyssystemet, som har kostet cirka 10 millioner kroner at udvikle. Ifølge forskerne hjælper lyset på de depressive symptomer. Virkningen af lyset svarer til virkningen af antidepressiv medicin, hævder forskerne.
Resultaterne er dog upublicerede og dermed ikke valideret af udenforstående forskere endnu.
»Jeg er positivt overrasket over, at lyset faktisk har så stor en effekt. Måske kan det være med til at forebygge depression hos nogle af de langtidsindlagte patienter,« siger læge og ph.d. fra Rigshospitalet Glostrup, Anders West, som har kørt forskningsprojektet.
\ Læs mere
\ Om patienterne i forskningsprojektet
Forskerne har inkluderet patienter, som efter blodprop i hjernen eller hjerneblødning blev indlagt til genoptræning på Glostrup Hospital i minimum 14 dage.
Der var stor forskel på, hvor mange mén patienterne havde. Kravet for at indgå i projektet var dog, at man kunne give informeret samtykke til at deltage – det kunne gøres ved, at man satte et kryds, og en pårørende skrev under på ens vegne.
Forskerne skulle desuden kunne kommunikere nok med patienterne til at vurdere graden af depressive symptomer.
Mange får depression
\ Læs mere
Lyset har ikke bivirkninger
Anders West fortæller, at i forskningsprojektet er i alt 60 patienter, som skulle genoptrænes efter blodprop eller hjerneblødning, blevet undersøgt for depressive symptomer:
- Halvdelen lå på en almindelig afdeling med almindeligt hospitalslys.
- Den anden halvdel lå på afdelingen med døgnrytmelyset.
Graden af depressive symptomer blev målt ved hjælp af et spørgeskema med den såkaldte Hamilton 6-skala, som normalt bruges til at vurdere depressionens sværhedsgrad hos patienter, som har diagnosen depression.
Ifølge Anders West havde cirka 60 procent af patienterne i begge grupper depression til at starte med.
\ Lyset styrer os
I de senere år er det blevet mere og mere klart, hvor stor virkning lyset har på, hvordan vores krop fungerer.
I øjets nethinde sidder nogle celler, som opfanger lysets farve.
1-2 procent af cellerne er specielle lysopfangende nerveceller, der kommunikerer med døgnrytmecenteret i hjernen, som ud fra mængden af blåt lys afgør, hvad tid på dagen det er.
Herefter giver døgnrytmecenteret beskeden videre til kroppens organer, som indretter deres arbejde efter døgnet.
Kilde: Anders West
Patienterne blev testet ved hjælp af spørgeskemaet, da de blev indlagt på genoptræningsafdelingen og igen efter 14 dage.
Lyset hjalp mod depression
Anders West erklærer, at alle havde færre depressive symptomer efter 14 dages genoptræning, men patienterne i døgnrytmelysgruppen i gennemsnit havde fået det bedre end kontrolgruppen.
I lysgruppen havde patienterne i gennemsnit halveret deres depressionsscore, mens den i kontrolgruppen var faldet med 1/3.
Ifølge Anders West var der i kontrolgruppen stadig 40 procent, som havde depression efter de 14 dages genoptræning. I lysgruppen var det kun 20 procent.
»Der er ingen bivirkninger ved døgnrytmelyset, så man kan jo lige så godt udnytte den positive effekt,« siger Poul Videbech.
\ Læs mere
Effekt af lys svarer til effekt af medicin
Den gennemsnitlige effekt af lyset svarer til effekten af antidepressiv medicin.
Anders West beretter desuden, at når de har kunnet finde en efter sigende statistisk sikker effekt på så lille en gruppe patienter, så tyder det virkelig på, at lyset batter noget.
»Jeg har fået en helt ny respekt for effekten af lyset, efter jeg har lavet den her forskning. Før i tiden var jeg nok sådan en læge, som sagde, at lysterapi hørte til i den alternative afdeling og dermed ikke var videnskabeligt underbygget nok til, at det skulle indtænkes i behandlingen af patienter. Medicin, det, ved man, virker, det har man lært på studiet. Jeg synes, vi bør være bedre til at tænke lyset ind i vores liv og hverdag. Lyset har så stor indflydelse på, hvordan kroppen fungerer,« siger han.
\ Læs mere
Flere studier skal til
Han understreger, at hans studie af døgnrytmelysets effekt, er det første af sin art, og der er derfor tale om et såkaldt hypotese-genererende studie. Det betyder, at man med studiet nu har videnskabeligt grundlag for en hypotese om, at lyset har en effekt på depressive symptomer.
»Der skal laves flere studier med større grupper af patienter. Det kunne også være interessant at undersøge, om det virker på andre typer af patienter, som er indlagt længe,« siger Anders West.
Forskerne fra Rigshospitalet har med Anders West i spidsen undersøgt effekten på både depression, søvn, træthed, angst og kognition – hukommelse, koncentration, evne til planlægning – hos patienterne. De første resultater om effekten på depression blev præsenteret på en konference i Texas i starten af i år 2017.
\ Læs mere
\ Depression giver forstyrret døgnrytme
Mange med depression har en såkaldt forstyrret døgnrytme.
Deres naturlige døgnrytme, som siger, at man skal sove om natten og være vågen om dagen, bliver gradvist forskubbet mere og mere, fordi de sover senere og senere.
Mange vågner desuden meget tidligt og kan ikke sove igen. Eller vågner i løbet af natten og er vågne flere timer.
Man ved desuden, at brug af en særlig lysterapilampe, som netop giver det blå lys, der findes om morgenen og om formiddagen, kan hjælpe på vinterdepression.
Er lyset pengene værd?
Døgnrytmelyssystemet er udviklet af det private firma Chromaviso i samarbejde med folk fra Glostrup Hospital og Aarhus Universitetshospital.
De har brugt i alt 10 millioner kroner fra blandt andre Markedsmodningsfonden til at installere lyssystemet på flere forskellige hospitalsafdelinger på de to sygehuse. Herunder den afdeling, Anders West har inkluderet patienter fra.
Efterfølgende blev forskningsprojektet koblet på for at undersøge, om det dyre system havde en målbar effekt på patienternes helbred. Chromaviso har ikke haft noget med forskningsprojektet at gøre, de har blot leveret systemet og givet forskerne enkelte tal omkring lysstyrken.
»Hvis det koster lidt ekstra, og man alligevel skal skifte lyset ud, så vil det da nok give god mening at overveje døgnrytmelyset,« mener Anders West.
Videnskab.dk har været i kontakt med Chromaviso for at finde ud af, hvad det koster at installere døgnrytmelyset på et hospital eller en enkelt afdeling. Det kan Chromaviso dog ikke oplyse, da prisen svinger meget, afhængigt af hvilken type afdeling der er tale om.
I Aarhus Kommune har firmaet installeret døgnrytmelyssystem i 12 plejeboliger til ældre. Det kostede ifølge Altinget.dk omkring en million kroner i alt for hele projektet.
