Der er to dage til eksamen, og du har endnu ikke åbnet en eneste bog. Årsagen er, at du er forelsket. Følelserne har taget overhånd, og du kan ikke agere rationelt. Eller er det måske netop det, du gør?
»Forelskelse er det tætteste, vi mennesker kommer på en naturlig rus, og den gør nærmest en skør. Moderne psykologi viser, at denne galskab faktisk er fornuftig. Forelskelsen, som gerne opfattes som irrationel, gør, at du bliver forberedt på at binde dig til et andet menneske. Ved at dagdrømme om en anden person, simulerer du, hvordan fremtiden vil blive,« siger lykkeforsker Joar Vittersø fra Universitetet i Tromsø.
»Du bygger en model af din fremtid, hvor et andet menneske også får en central plads. På den måde træner du dig selv i parforhold, og du bliver indstillet på at gå fra at være en til at være to. At være forelsket føles godt, du oplever lykke og engagement, og det er kroppens måde at lokke dig til at ville dele livet med en anden,« siger han.
»Biologisk set er det helt rigtigt. Man kan godt droppe læsningen til sin eksamen, for i et evolutionært perspektiv er det trods alt vigtigere at videreføre sine gener end at få et godt eksamensresultat,« fortæller han.
Joar Vittersø fortæller, at vi mennesker er allermest lykkelige, når vi er forelskede. Når vi oplever en lykkerus, sker der forandringer i hjernen. Blandt andet udskilles der et molekyle i hjernen, som hedder dopamin, også kaldt lykkehormonet. Jo lykkeligere, vi er, jo mere dopamin udskiller vi.
Men hvordan kan dopamin gøre os forelskede, og hvorfor føles det så godt?
»I hjernen har vi et center, som aktiverer vores urinstinkter. Der udskiller vi dopamin som en del af vores belønningssystem. Dopamin styrer de instinkter, som sikrer artens overlevelse: jagt og sex. Vi har brug for mad og vi har brug for at formere os, og derfor trigges vi til at fortsætte. Når vi producerer meget dopamin, får vi et rush, og vi får lyst til mere. Derfor er det godt at være forelsket, for dopaminrusen påvirker vores adfærd,« siger forsker i farmakologi Aina Westrheim Ravna.
Hun forklarer, at produktionen af dopamin er individuel. Kroppen reagerer næsten på samme måde på dopamin som på kokain. Det er den samme del af hjernen, der bliver aktiveret, det er afhængighedsskabende, og det stimulerer dig til at gentage adfærden for at få mere.
Det samme gælder alkohol. Når vi drikker, stimuleres dopaminproduktionen, og da det er tæt forbundet med vores instinkter som formering og sex, kan det være grunden til, at mennesker bliver mere liderlige og sexfikserede, når de er påvirkede.
»Det er vigtigt at tilføje, at kokain fører til en unaturligt høj dopaminkoncentration. Når kokainen forlader kroppen, vil brugeren gå ind i en tilstand af depression og demotivering. Dopaminniveauet vil da være unaturligt lavt,« siger Aina Westrheim Ravna.
Men hvis det virkelig er sådan, at den forelskelsesrus, man får af dopamin, føles så godt, at vi stimuleres til at ville have mere, er det vel underligt, at vi hovedsageligt er monogame. Man skulle tro, at vi ville jagte flere og flere forelskelser for at få rusen gentaget.
»Det er der, hormonet oxytocin sætter ind. Det gør, at du har lyst til at binde dig. Hormonet udskilles også, når en mor ammer sit barn. Der knyttes det tætte bånd. Oxytocin udskilles også, når man ligger og nusser og er en af årsagerne til, at vi ønsker parforhold og ikke hyppige forelskelser,« forklarer Ravna.
Ligesom Joar Vittersø tror hun også, at vores forelskelsesrus er fornuftig.
»Dopaminen har været vigtig i menneskets udvikling. Tænk på, at urmennesket ofte har måttet gå igennem en masse for at finde sin partner. Forelskelsens rus var belønningen, og man fik formeret sig,« siger Aina Westrheim Ravna.
© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm
Dopamin?
Jeg har altid været af den opfattelse at det hovedsageligt er serotonin der bliver udskilt, når man er forelsket og ikke så meget dopamin?