Der forskes meget i alkoholens glæder og forbandelser. To dugfriske undersøgelser bidrager mest til det negative billede af rusmidlet, men har dog en enkelt lille opstrammer til positivlisten:
Unge, der drikker i en ung alder, og samtidig drikker meget, ender oftere med en risikobetonet adfærd som voksne. Det har man vidst i et stykke tid, men der har været tvivl, om det bare var et udtryk for, at folk, der er disponeret til at leve livet farligt også blot begynder at drikke tidligt.
Nu viser en ny undersøgelse hos mus, at det formentlig er den tidlige druk, der bærer ansvaret for risikoadfærden og ikke omvendt. Det skriver ScienceNews i dag.
Neurologen Ilene Berstein fra University of Washington i Seattle satte en gruppe rotter på en diæt af alkohol-gelé. Rotterne ville ikke frivilligt drikke alkoholen, men i geléform gnaskede de lystigt stoffet i sig og rendte derfor rundt med en konstant lille brandert i 20 dage.
Herefter sendte Ilene Berstein og hendes kollegaer rotterne ind i en miniudgave af de systemer, man bruger til at teste risikoadfærd hos mennesker. Her kunne rotterne vælge mellem at trykke på to knapper. Den ene udlæste en lille mængde sukker, altid i samme dosis. Den anden udløste en større mængde sukker, men ikke med gevinst hver gang.
Forskerne varierede mængden udløst af 'risikoknappen', så det af og til var den sikre knap, som over tid gav bedst udbytte, mens det andre gange var risikoknappen, som i gennemsnit gav det bedste 'output'.
Efter tre måneder uden alkohol fortsatte drukrotterne med at trykke på risikoknappen, selvom udbyttet blev sat til at være dårligere, end ved den sikre knap. En gruppe afholdsrotter fandt derimod hurtigt ud af at justere deres strategi til det bedste udbytte, beretter forskerne i den videnskabelige artikel, som bringes i denne uges udgave af Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
Selvom resultatet ikke kan overføres direkte til mennesker, kalder psykiateren Martin Paulus fra University of California, San Diego, det alligevel »et stort skrift fremad« mod at bevise, at drukadfærd som ung kan medføre permanente alvorlige skader, som man må bære med sig i voksenlivet.
Fra et andet sted i Californien, Cedars-Sinai Medical Center, kan Ali Salim til gengæld berette, at
uheldet så er ude, og man slår sit hoved, så er det faktisk meget godt at have drukket lidt.
Ali Salim og hans kollegaer har gennemgået 38.000 sager, hvor en patient har fået skader på hovedet. Overraskende nok viser det sig, at der var færre dødsfald blandt dem, der havde alkohol i blodet ved ulykken, end dem, der var ædru. Hver gang 100 ædru personer døde, døde kun 88 af de alkoholpåvirkede.
Resultaterne publiceres i det videnskabelige tidsskrift Archives of Surgery.
Forskerne kan ikke umiddelbart forklare resultatet, men gætter på, at det skyldes, at alkoholen dæmper mængden af adrenalin, der når frem til hjernen og dermed mindsker inflammation i det vitale organ.
Forskerne mener, den nye viden ligefrem åbner mulighed for, at man i fremtiden giver alkohol til folk med skader på hjernen.
Til gengæld er der ikke meget at hente ved at bære rundt på en konstant brandert, understreger Ali Salim:
»Alkohol er og vil altid være dårligt, siden det står for over 40 procent af alle trafikdrab,« siger han til New Scientist.
Så selvom lidt alkohol i blodet kan være godt, når ulykken først er sket, så stiger sandsynligheden drastisk for, både at du tager en dum chance, og for at du kommer til skade, når du dingler af sted med en flaske i hånden.
