Mange forældre frygter, når deres børn pludselig får høj feber.
Derfor giver de børnene en panodil, for at få feberen til at falde.
En ny dansk undersøgelse fra Forskningsenheden for Almen Praksis og Afdelingen for Almen Medicin ved Københavns Universitet (KU) viser, at tre ud af fire forældre giver deres børn smertestillende medicin i form af paracetamol.
Det gør de for at sænke feberen, undgå feberkramper, mindske barnets smerter og ubehag samt hjælpe dem til at spise og sove bedre, når de er syge.
Janne Fangel Jensen og Louise Lindhardt Tønnesen har spurgt 100 danske forældre med mindst et barn under 10 år, om de gav deres børn paracetamol, når de havde feber og i så fald hvorfor.
Ifølge deres undersøgelse, der netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Primary Health Care, havde 66 pct. givet paracetamol for at sænke feberen, mens 54 pct. af børnene fik medicinen, fordi de havde smerter.
Medicinforbrug bliver grundlagt i teenage-årene
Forskerne fandt desuden, at veluddannede forældre og forældre, der selv tog medicin mod feber og smerter, var mere tilbøjelige til at give deres børn paracetamol.
Over 90 pct. af forældrene spurgte deres praktiserende læge til råds, inden de gav børnene medicinen.
»Det kunne tyde på, at praktiserende læger er hurtige til at opfordre forældrene til at give febernedsættende medicin,« siger docent i almen medicin og lektor ved Københavns Universitet Margareta Söderström, der er medforfatter på den videnskabelige artikel.
Undersøgelsen viste også, at tre ud af fire forældre er bange for, at høj feber kan skade deres børn, ligesom flere gav udtryk for, at de frygtede feberkrampe, eller at feberen var tegn på, at barnet var alvorligt sygt.
Forældrene oplevede også, at deres børn fik det bedre, efter at de havde fået medicinen, og at de fik lettere ved at sove, selv om forældrene var klar over, at børnene ikke blev hurtigere raske.
Det er imidlertid ikke uproblematisk at give sit barn febernedsættende medicin, påpeger Margareta Söderström.
»Problemet er, at feber ikke er en sygdom i sig selv, men et symptom på en sygdom. Derfor bør man være varsom med at fjerne feberen, fordi det forvrænger billedet af sygdommen og forstyrrer immunforsvaret« siger hun og tilføjer:
»Feber er et tegn på, at kroppen har fået en infektion, som den er i gang med at bekæmpe. Det har den brug for ro og hvile til. Høje temperaturer er med til at mobilisere immunforsvaret og dermed styrke det.«
Margareta Söderström understreger, at man som forældre ikke behøver sænke feberen hos et barn, hvis almene tilstand ikke virker påvirket af feberen. Hun påpeger også, at man ved at give febernedsættende medicin vænner sit barn til, at smerter og ubehag kan løses ved at tage medicin:
»Mange forældre tror, at medicin er nødvendig. Men det er langt bedre at lade børnene være syge, når de er syge. Som oftest går det over igen efter et par dage, og ved at give febernedsættende medicin risikerer man blot at gøre ondt værre.«
Hun tilføjer, at antallet af børn, der er blevet forgiftet af paracetamol, er steget fra 23 i 1997 til 81 i 2006.
En overdosis af paracetamol kan betyde leverskader og i værste fald død.
For nogle år siden blev det muligt at købe blandt andet smertestillende medicin i supermarkederne, og på fem år er salget af smertestillende medicin som paracetamol steget med knap 25 pct.
Forskerne har flere bud på, hvorfor forældre er så tilbøjelige til at give deres børn medicin:
Udover angsten for feberkramper og alvorlig sygdom peger forskerne på, at det kan være svært for moderne forældre at få hverdagen til at gå op, når børnene er syge og ikke kan komme i institution.
Desuden opfordrer de til, at de praktiserende læger sætter sig ind i anbefalingerne om paracetamol.
Undersøgelsen tyder på, at paracetamol tit bliver givet på meget vage indikationer og ofte efter råd fra den praktiserende læge.
Men der findes ingen undersøgelser, der dokumenterer, at paracetamol har en gunstig virkning i forhold til feber, fastslår forskerne.
Lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU
/tilmeld_nyhedsbrev.jpg)
Det er synd
for børnene. Det er misforstået hjælp. Jeg tænker nogen gange på hvordan vi overlevede tidligere uden medicin.
Ubehageligt pres fra vagtlægen
Jeg kan virkelig nikke genkendende til artiklen. Jeg er mor til en pige på 2, som let får meget høj feber (tæt på 40). Hun er dog næsten altid på toppen alligevel.
Når man så ringer til vagtlægen, så starter de altid med at sige, at jeg skal give hende panodil. WHY??!? Det gør jeg ikke. Så kan jeg jo ikke se om hun får det værre. Skal jeg så lægge hende i seng uden at vide, hvor skidt hun har det?
Så længe hun har det godt, så er der da ingen grund til at give hende noget. Det irriterer mig, at jeg skal føle mig som en dårlig mor, der ikke følger lægens råd. Men jeg kan simpelt hen ikke se, hvorfor de forsøger at prakke en pige smertestillende på, når hun har det fint, griner og leger.
feber
Feber er kroppens forsvar imod indtrængende vira/bakterier og vækker immunforsvaret. Der produceres herefter flere hvide blodceller.
Jeg har hørt at man snart er færdig med udviklingen af en maskine der effektivt kan fjerne enhver følelse af ubehag. Man prøver at lave den så man aldrig behøver at komme ud af den.
Mavefornemmelse
''Høje temperaturer er med til at mobilisere immunforsvaret og dermed styrke det.''
Er det rigtigt, eller er det en mavefornemmelse? Jeg mener at have læst at sygdom ikke bekæmpes hverken bedre eller dårligere ved høj temperatur.
Mit ældste barn havde feberkramper som etårig, hvilket bestemt er en meget voldsom oplevelse for forældrene, og lægevagten sendte os på hospitalet, så jeg skal gerne indrømme at vi har været flinke med at give panodil ved feber. Lægen sagde at feberkramper skyldtes at små børn har svært ved selv at regulere temperaturen, og det resultere så i kramper.
Feberkramper og paracetamol
Det er ikke sandt, hvad hr. Tommy Nagel skriver.
Paracetamol har vi aldrig givet vores børn for at kunne sende dem i institution, og det samme er jeg sikker på gælder mange andre forældre. Men vi har en datter, der som lille led af feberkramper og var indlagt på hospitalet to gange med det. Så bliver man vagtsom. Vores anden datter derimod har aldrig lidt af feberkramper. Sådan er børn forskellige, og derfor skal man også være meget opmærksom på, hvornår man giver smertestillende medicin til små børn.
Det er derimod rigtigt, som forfatterne skriver, at man gerne vil lindre sit barns ubehag og feber og få det til at føle sig bedre tilpas - enhver har jo været syg med høj feber og ved, hvor ubehageligt det er.
At man skal omgås smertestillende midler med forsigtighed turde være indlysende - der er dog tale om medicin.
Konsultation hos læge, sund fornuft og læsning af produktbeskrivelsen har heller aldrig skadet at tage i anvendelse, før man tog produktet i brug, uanset hvilken håndkøbsmedicin, der er tale om.
feberkramper???
Nej, nej. Der gives medicin for at kunne sende børnene i institutioner!