Annonceinfo

Flere og flere unge får høreskader

Nye undersøgelser viser en stigning i høretab blandt unge. Det kan være et resultat af den udbredte brug af MP3-afspillere.

Der er sket en voldsom stigning i høretab blandt unge siden 90'erne, viser ny amerikansk undersøgelse. Foto: Colourbox

I generationer har høj musik været fast soundtrack til unges udskejelser. Ofte til stor bekymring for de ældre generationer.

Nu peger ny amerikansk forskning på, at 'de voksnes' bekymringer måske er berettigede.
Ifølge en ny undersøgelse publiceret i Journal of American Medical Association er der siden 1990'erne sket en markant stigning i tilfælde af høretab blandt unge. Det skriver Scientific American.

Studiet bygger på to undersøgelser. Den første involverede 3000 unge, der blev testet mellem 1988 og 1994, imens undersøgelsens anden halvdel involverede 1800 mennesker, der blev testet i 2005 og 2006. Resultatet var en stigning i enhver form for høretab på 31 procent hos den sidste gruppe.

MP3-afspillere måske synderen

Problemet påvirker rigtig mange amerikanske teenagere - faktisk én ud af fem ifølge den seneste undersøgelse. Det er et alvorligt problem, som kan have fatale konsekvenser kommunikativt, socialt og uddannelsesmæssigt.

Selvom forskerne ikke direkte peger på nogen årsag, gør de alligevel opmærksom på, at unge måske er mere udsatte overfor høj lyd på grund af deres store forbrug af musik. Det voksende høretab kommer sideløbende med en større udbredelse af MP3-afspillere.

Individdets opdragelse

Manglende udvikling af følsomhed/sensitivitet i individdet, af individdets brug af muskler og knogler, til at kunne tilfredsstilles med nuanceret lydsgengivelse.
Individdet har sandsynligvis været forsynet med megen legetøj og derfor ikke har lært at stille sig tilfreds med lidt og selv at skulle finde mening og dybde i de små ting!
Børneopdragelse:
"Det drejer sig ikke om at gøre eller finde eller få mere, men at skære det unødvendige bort."

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Krop & Sundhed

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg