Annonceinfo

Fjumrebilisme kan være medfødt

Får du altid vrede tilråb fra medbilister, fordi du slingrer rundt på vejen? Det kan være, at du har en speciel genvariant, som lægger ekstra mange hindringer i vejen for dig.

Undskyld, hr. kørelærer, men det ligger i mine gener.

Hvis du er påvirket af rusmidler, eller er uopmærksom, er du selvfølgelig uegnet til at sidde bag rattet. Men det kan også være, at dine gener kan gøre dig til dårlig bilist.

Det mener en amerikanske forskergruppe fra University of California efter at have testet indlæringsevnen og færdighederne hos en gruppe frivillige med og uden en speciel genvariant i en bilsimulator.

Næsten en tredjedel særligt udfordrede

Det gen, som der her er tale om, hedder 'brain-derived neurotrophic factor' (BDNF).

Det forsyner normalt hjernen med BDNF-proteinet, som hjælper til med at samordne vore hjerneceller, når vi skal udføre opgaver. Proteinet bidrager til at hjernecellerne fungerer optimalt, og spiller også en rolle i hukommelsen.

Ifølge forskerne bag den nye undersøgelse, har næsten en tredjedel af amerikanere en speciel variant af dette gen, som virker sådan, at BDNF-proteinet ikke flyder fuldt ud som normalt. Dermed klarer det ikke at stimulere hjernen optimalt i løbet af en opgave, som den i undersøgelsen.

Det galdt for 7 af de 29 forsøgspersoner i den nye undersøgelse.

»Disse personer begik flere fejl lige fra begyndelsen, og glemte mere af det, de havde lært, efter at der var gået et stykke tid,« siger Steven Cramer, førsteamanuensis i neurologi ved University of California Irvine i en pressemeddelelse.

Resultaterne blev for nylig publiceret i tidsskriftet 'Cerebral Cortex'.

Kørte dårligere anden gang

Efter 15 runder på en virtuel svingende og bakket vejbane, blev hele forsøgsgruppen bedt om at komme tilbage fire dage senere for at køre den samme test igen.

Hvis man skal tro resultaterne fra begge gennemkørsler, havde personerne med genvarianten mere besvær med at holde sig på vejen, og lærte mindre af deres erfaringer til anden gang, de skulle igennem banen.

Cramer siger i pressemeddelelsen, at han og kollegaerne som udgangspunkt ikke havde forventet et klart dårligere resultat fra dem med den specielle genvariant.

»Adfærd udspringer af en masse neurofysiologiske hændelser, så det var noget overraskende, at denne undersøgelse bar frugt,« siger han og tilføjer:

»Det kunne være interessant at vide, om ulykkesraten er højere, for dem som har denne genvariant.«

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Seneste fra Krop & Sundhed

  • Derfor beskytter landlivet mod allergisk astma

    Børn, som vokser op på landet, har halvt så stor risiko for at udvikle allergisk astma som bybørn. Nu er belgiske forskere kommet nærmere et svar på, hvordan landlivet beskytter mod allergisk astma. Dansk forsker kalder resultatet fantastisk spændende.
  • Fokus på fedmegener har skygget for kur mod overvægt

    I årevis har man haft fokus på fedmegener, eksempelvis FTO-genet, i håb om at finde en kur mod overvægt. Nu afslører en ny genetisk undersøgelse, at selvom vi kan identificere generne for de almindelige sygdomme, hjælper det os ikke med at diagnosticere eller forudsige dem.
    Bringes i samarbejde med The Conversation
  • Fodboldtræning gør utrænede langt mere smidige

    Man siger, at fodboldben er stive. Men ny forskning viser faktisk, at utrænede kan forbedre deres smidighed med op til 94 procent, hvis de begynder at spille fodbold. Smidigheden er én af en række positive effekter ved fodboldtræningen.

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Mest sete video

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg