Fisk og skaldyr beskytter synet
En diæt fyldt med tun, krabber og østers kan hjælpe ældre med at undgå blindhed.

Mange ældre oplever, at synet langsomt begynder at svigte, og den hyppigste årsag til det er aldersrelateret makuladegeneration (AMD). Men fisk og skaldyr rig på omega-3-fedtsyrer kan måske mildne sygdommen.
Det skriver physorg.com på baggrund af en artikel netop publiceret i tidsskriftet Ophthalmology.
Resultaterne er i overensstemmelse med tidligere studier, der har vist, at omega-3-kosttilskud beskytter mod AMD, oplyser forskningsleder Bonnielin Swenor fra Wilmer Eye Institute ved Johns Hopkins School of Medicine i USA.
Hver tiende dansker over 60 år får AMD.
Omega-3, genetik eller miljø?
De nye resultater bygger på en spørgeskemaundersøgelse af 2.390 personer mellem 65 og 84 år. De blev spurgt om deres kostvaner og specielt, hvor meget fisk og skaldyr de spiser ugentligt. Derefter blev de testet for AMD.
Alle spiste mindst ét måltid fisk eller skaldyr om ugen, men forskerne fandt, at 68 af dem havde fremskreden AMD samtidig med, at de spiste signifikant færre omega-3-fedtsyrer end de andre. De havde især problemer med blodkarrene og svind i nethinden - hvilket betyder, at nethindens lysfølsomme sanseceller er ved at gå til grunde.
Fordi kun tre procent af forsøgspersonerne havde fremskreden AMD, kan andre faktorer som genetik og miljø ikke udelukkes, selv om lignende konklusioner om en sammenhæng mellem et svækket syn og indtagelse af omega-3-fedtsyrer har været fremlagt tidligere.
Derfor advarer forskerne også mod at selvmedicinere en begyndende øjenlidelse med omega-3-kosttilskud. I stedet skal man konsultere en øjenlæge.
Relaterede artikler
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Radiografer kan lave røntgenlægers arbejde
25. maj 2012 kl. 03:57Mere effektiv kræftbehandling: Med et halvt års efteruddannelse kan radiografer blive lige så dygtige som læger til at opdage tyktarmskræft på CT-skanninger. Det antyder et studie i nyt ph.d.-projekt. -
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
24. maj 2012 kl. 08:29Vi ved godt, at solen er farlig for huden. Alligevel får flere hudkræft - sandsynligvis forårsaget af solskoldninger. En dansk forsker vil opklare, hvorfor de rødhårede rammes hårdest.Bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd -
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Wikipedia kan lære os at være kritiske
3. juni 2008 kl. 10:57 -
Dansker vil dyrke ris på tørre marker
29. september 2011 kl. 10:38 -
Tvillingedåb på DR1 eller TV2?
13. april 2011 kl. 10:48
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Peter Ole Kvint for 2 minutter 53 sekunder siden
[Lemminger frygter sommer]
-
Af Peter Ole Kvint for 19 minutter 12 sekunder siden
[Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















Beskytter spisning af fisk og skaldyr synet ?
Fisk og skaldyr indeholder meget omega 3, men også metylkviksølv.
Jævnfør denne artikel: ”Grænseværdi for kviksølv er alt for høj”.
http://www.videnskab.dk/content/dk/miljo_natur/gransevardi_for_kviksolv_er_alt_for_hoj
Tungmetaller som f.eks. kviksølv og kobber er kendt for at deponere sig i øjet, og kviksølvforgiftning er sat i forbindelse med pigmentering i øjet, glaukom, tågesyn, nærsynethed, øget lysfølsomhed, natteblindhed m.v..
Oettingen WF von. Poisoning. A guide to clinical diagnosis and treatment. Saunder Co 1958.
Schulz, H. Wirkung und Anwendung der unorganische Arzneistoffe, G. Thieme Verl. Leipzig 1907.
Når Fødevarestyrelsen beregner, hvor meget fisk vi kan spise, uden at blive belastet med kviksølv.
Jævnfør rapporten: ”Helhedssyn på fisk og fiskevarer” side 61.
http://www.foedevarestyrelsen.dk/fdir/pub/2003017/rapport.pdf
så bruges blodets halveringstid, det vil sige den tid det tager, før koncentrationen af et stof i blodet bliver halveret. Metylkviksølvs halveringstid i blodet er ca. 60 dage, mens elimineringstiden, det vil sige den tid det tager for organismen at udskille halvdelen af stoffet, for kviksølv opgives til minimum 20 år.
Når myndighederne bruger blodets halveringstid for metylkviksølv, i stedet for elimineringstiden i deres beregninger, så siger disse noget om, hvordan vi belastes med metylkviksølv her og nu, men ikke, hvordan vores organisme belastes på længere sigt ved spisning af fisk.
Det sidste var måske mere relevant !
Indtil man har fået nogle mere realistiske beregninger fra Fødevarestyrelsen vedrørende eksponering for metylkviksølv ved indtagelse af fisk, så jeg i stedet anbefale, at man primært vælger sine omega 3 kilder fra omega-3-kosttilskud (f.eks. fiskeolie piller, som er kontrollerede for kviksølv) samt fra vegetabilske kilder såsom hørfrø, nødder, avocado.