Den nye undersøgelse, der er den største af slagsen nogensinde, viser en tydelig sammenhæng mellem børns udvikling og deres mødres kostvaner under graviditeten. (Foto: Colourbox)

Forskere fra Statens Serum Institut har i samarbejde med Harvard Medical School fundet, at fiskespisning i graviditeten ser ud til at stimulere både den fysiske og mentale udvikling hos småbørn.

»Vi ser en tydelig sammenhæng mellem børns udvikling og deres mødres kostvaner under graviditeten, i dette tilfælde deres indtag af fisk. Indtagelse af fisk under graviditeten synes at gavne såvel den fysiske som mentale udvikling hos spædbørn,« forklarer en af forskerne bag undersøgelsen, dr.med. Sjurdur F. Olsen, der er leder af Forskningsgruppe for Maternal Ernæring, og adjungeret professor i ernæring ved Harvard University.

Resultaterne bygger på data fra ikke mindre end 25.446 børn født af mødre, der deltager i undersøgelsen 'Bedre sundhed for mor og barn' (The Danish National Birth Cohort). Undersøgelsen er den største af sin slags hidtil, og omfatter gravide kvinder indskrevet på hospital fra 1996-2002.

Rank ryg som en milepæl

Resultaterne er offentliggjort i september-udgaven af tidsskriftet 'American Journal of Clinical Nutrition', og giver, sammen med resultater fra andre undersøgelser af kvinder i USA og UK, yderligere belæg for, at moderat indtag af fisk under graviditet ikke skader barnets udvikling, og endda kan være gavnligt.

I undersøgelsen blev mødre blandt andet spurgt om deres barns fysiske og kognitive evner. Om barnet efter seks måneder kunne holde dets hoved op, sidde med rank ryg, efterligne lyde og reagere på lyd eller stemmer (Foto: Colourbox)

Mødrene blev interviewet om deres ammevaner og om barnets udvikling seks og 18 måneder efter fødslen. Oplysningerne blev sammenholdt med en detaljeret spørgeskema-undersøgelse, hvor kvinderne fra de var seks måneder henne i graviditeten skulle angive kostindtag og specielt hvor meget fisk, de spiste.

Seks måneder efter fødslen blev mødrene blandt andet spurgt om konkrete fysiske og kognitive (mentale) milepæle såsom om barnet efter seks måneder kunne holde hovedet oppe, sidde med rank ryg, efterligne lyde og reagere på lyd eller stemmer. Et år senere blev de igen spurgt. Denne gang til mere avancerede udviklingstrin, såsom om barnet kunne kravle op af trapper, tage strømper af og på, drikke fra en kop, skrive eller tegne og sætte ord sammen.

Omega-3-fedtsyrer med gavnlig effekt

Sammenlignet med mødrene, der spiste mindst fisk, havde børn af de kvinder med den højeste indtagelse af fisk (ca. 60 gram om dagen) gennemsnitligt 25 procent højere udviklingsmæssige score efter seks måneder, et tal, der voksede til næsten 30 procent efter 18 måneder. Det vil sige, at de børn, hvis mødre spiste mest fisk under graviditeten, var mere tilbøjelige til at have bedre motoriske og kognitive færdigheder.

Resultatet giver yderligere støtte til teorien om, at omega-3 fedtsyrer i fisk og i modermælk er gavnlig for spædbarnets udvikling. Det er tilsyneladende den høje koncentration af omega-3-fedtsyren DHA i fisk, der, ligesom i modermælk, har en gavnlig effekt på barnehjernens udvikling.

Den nye forskning giver yderligere støtte til teorien om, at omega-3 fedtsyrer i fisk og i modermælk er gavnlig for spædbarnets udvikling. (Foto: Colourbox )

»Effekter på hjerneudvikling er tidligere påvist med modermælkerstatninger med og uden tilsætning af DHA, men de nye forskningsresultater viser en relativ stærk sammenhæng mellem fisk i kosten og barnets tidlige udvikling - en sammenhæng der er uafhængig af varigheden af amning,« fastslår Sjurdur F. Olsen.

Forskerne fandt også en positiv effekt mellem amning og spædbarnets udvikling, især efter 18 måneder. Brystmælk indeholder også omega-3 fedtsyren DHA.

Serum Instituttets nye forskning er støttet af EU igennem konsortiet EARNEST, som fokuserer på den tidlig ernærings betydning for helbredet, samt af Danmarks Grundforskningsfond.