Fed mad snyder dig til at spise alt for meget
Tømmer du hele posen med chips, når den først er åben? Kan du ikke nøjes med et enkelt stykke chokolade - men hapser hele pladen? Nu ved forskerne, hvorfor vi får ædeflip.

Har du nogensinde spekuleret over, hvorfor du spiser hele posen med chips, når først posen er åbnet?
Nu har forskerne fundet en forklaring på, hvorfor det er så modbydeligt svært at stoppe chips- eller chokoladeflippet.
Når du spiser fed mad som for eksempel pommes frites eller chips, kickstarter du en kædereaktion af signaler i din krop.
Signalerne dannes af receptorer i din mund, der reagerer på mad med højt indhold af fedt.
Fra munden bliver signalet sendt ned i din tarm, som så igen sender det videre til din hjerne. Hjernen får dermed at vide, at det er fed mad du spiser, og aktiverer det såkaldte "belønningscenter" i hjernen. Belønningscenteret får dig til at føle dig godt tilpas, og det giver dig lyst til at spise endnu mere fedt.
Vores krop fungerer sådan, fordi det i tidernes morgen var lig med overlevelse at få spist masser af fed mad, når den en sjælden gang var til rådighed. Det er altså en helt naturlig reaktion på den mad, du indtager, og der er ikke noget, du kan gøre ved det – endnu.
Forskningsresultater bakkes op af dansk forsker
Et internationalt forskerhold har undersøgt signalstoffer i tarmen på rotter. Og nu peger forskerne på disse signalstoffer i tarmen som det nye mål for forskning i en kur mod fedme.
Kan lægemidler stoppe kroppens produktion af signalstofferne i tarmen, kan de måske sænke overvægtiges trang til at spise fed mad. Signalstoffer hører til det såkaldte endocannabinoide system.
Resultaterne er netop offentliggjort i det anerkendte tidsskrift PNAS, Neuroscience, og de bakkes op af dansk forsker på området.
»Muligheden for at behandle fedme ved at hæmme det endocannabinoide system, er helt bestemt et område, der skal forskes mere i. Vi arbejder selv med noget lignende, og medicinalindustrien har også fokus på området,« fortæller professor Harald S. Hansen fra Det Farmaceutiske Fakultet på Københavns Universitet.
Harald S. Hansen har selv forsket i det endocannabinoide system i mange år, og han har forfattet flere artikler om emnet.
Det er ren og skær overlevelsesteknik
Det endocannabinoide system er ikke kun et system, der gør mennesker overvægtige. Systemet er som nævnt en af de helt basale overlevelsesmekanismer blandt pattedyr i naturen.
De fleste pattedyr har udviklet en gennemgående trang til fed mad, som er rig på næringsstoffer, men svært tilgængelig i naturen.
Når et pattedyr endelig finder noget mad med et højt fedtindhold, er det vigtigt, at det får spist så meget som overhovedet muligt, da fedt giver dem en fordel i kampen for at overleve.

Tarmens signalstoffer er designet til at fortælle hjernen, at den bare skal blive ved med at spise, når den en sjælden gang kommer i nærheden af sådan et festmåltid. Det er det, der er signalstoffernes formål.
Desværre har signalstofferne fået en mere uheldig rolle i det moderne samfund. Det, der fra naturens side er udviklet som et begær, der hjælper med overlevelse, har i det vestlige samfund haft uhensigtsmæssige bivirkninger i form af en masse overvægtige mennesker, der for nogens vedkomne har sværere ved at holde sig fra den fede mad.
Samme signalstof, der hjælper dyr med at overleve, er i det moderne samfund indirekte med til at fremme overvægt, diabetes og hjertekarsygdomme. Grunden er, at der i vores samfund altid er let adgang til fed mad.
»Vi ved to ting. Vi ved, at fedtindtag øger vægten, og vi ved, at der er en dårlig regulering af appetitten, hvis man får for meget fedt. Fedt synes at kunne fungere som narko eller sex i hjernens belønningscenter, og jo mere man får, jo mere vil man have. Det er en af grundene til, at mange mennesker bliver overvægtige,« forklarer Harald S. Hansen.
Blokering af signalstoffer skal hjælpe overvægtige
Det internationale forskerhold bag undersøgelsen peger på lægemidler, der blokerer for signalet mellem tarmen og hjernen som et nyt middel mod fedme.
På den måde håber de på, at man i fremtiden kan begrænse overvægtiges trang til at spise fed mad.
»Der har tidligere været lavet medicin, der blokerede for nogle af de signalreceptorer, der har med det endocannabinoide-system at gøre. Rimonabant var et lægemiddel, der havde stor succes, men desværre fik enkelte patienter depressive bivirkninger, og produktet blev taget af markedet igen. Årsagen til de depressive bivirkninger var, at det blokerede for receptorer i hjernen. Det danske firma 7TM Farma er i gang med at udvikle et lægemiddel, der blokerer for receptorerne ude i vævet, hvilket forhåbentligt fjerner bivirkningerne,« fortæller Harald S. Hansen.
Rotter blev snydt for maden
Studiet af det internationale forskerhold blev udført på rotter, der fik stillet en mængde mad til rådighed.
Ved at bruge en indopereret slange i rottens mave, sugede forskerne maden ud i samme hastighed, som den blev spist. Forskerne undersøgte, hvor meget mad rotterne spiste, og hvilken indflydelse fedtindholdet i maden havde på produktionen af signalstoffer i tarmen.
Ved at fjerne maden fra rotternes mave i samme hastighed, som de spiste den, kunne forskerne isolere den mæthedsfornemmelse, der udelukkende bliver skabt af signaler fra munden til hjernen og derefter til tarmen.
Resultaterne viste, at de rotter, der fik fed mad, producerede signalstoffer i tarmen på trods af, at maden aldrig nåede derned.
Desuden spiste de samme rotter mere mad, end de rotter, der fik mad med lavt indhold af fedt, som så også producerede færre signalstoffer.
»Resultaterne er nye og spændende og et skridt i den rigtige retning, men det er langt fra hele forklaringen,« vurderer Harald S. Hansen.
Note fra redaktionen 6.juli 2011: Den videnskabelige artikel fra PNAS; Article #11-04675: “An endocannabinoid signal in the gut controls dietary fat intake,” by Nicholas DiPatrizio, Giuseppe Astarita, Gary Schwartz, Xiaosong Li, and Daniele Piomelli, er nu tilgængelig online. Se venligst link herunder.
Relaterede artikler
Eksterne links
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt. -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
17/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Skrankepaver øger risiko for terror
30. december 2010 kl. 04:00 -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46 -
Golfvogne er skyld i mange ulykker
18. juni 2008 kl. 11:01
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 24 minutter 16 sekunder siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Dorte Wulff Dahl for 4 timer 57 sekunder siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d. -
Afslutning på forsknings og indsamlingstur til nord Sulawesi, fisk og havslanger
Af Arne Redsted Rasmussen, Ph.D., Lektor
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Link
Link til den videnskabelige artikel hos PNAS er nu aktivt.
Vh
lars bo axelholm
Jourhavende
Overraskende resultat
Dette resultat er meget overraskende for mig, hvis det holder vand. Jeg har prøvet at kigge på indholdsfortegnelserne til de sidste numre af PNAS Neuroscience, men jeg kunne ikke finde den nævnte artikel. Kan vi få den præcise reference?
Grunden til at resultatet er overraskende er at anden forskning viser at det er sukker, og ikke fedt, der forårsager afhængighed. Sukker er faktisk mere vanedannende end kokain! Se fx PMID 17617461 og de andre referencer fra http://en.wikipedia.org/wiki/Sugar_addiction
Det forklarer hvorfor pomme-frites og chips er vanedannende da de indeholder stivelse som omdannes hurtigt til sukker. Det stemmer også overens med min erfaring at slik, søde sager og sukkervand er vanedannende, mens få har lyst til overdrevne mængder salat dynget med olivenolie (selvom det er lækkert), eller store mængder flæsk. Af de fede madvarer uden kulhydrat er det kun flæskesvær der forekommer lidt vanedannende, men her er det måske saltindholdet snarere end fedtindholdet der er forklaringen.
Også udtalelsen fra Harald S Hansen er opsigtsvækkende. Han siger: »Vi ved to ting. Vi ved, at fedtindtag øger vægten, og vi ved, at der er en dårlig regulering af appetitten, hvis man får for meget fedt.«
Det første er forkert så vidt jeg ved. Se fx denne undersøgelse (doi: 10.1001/jama.293.1.43) der sammenligneder forskellige slankekurer. Kuren med få kulhydrater (og dermed meget fedt) giver det største vægttab og de bedste blodtal angående hjerte/kar-sygdomme!
Det andet er vist heller ikke helt rigtigt. Sandheden er i hvert fald mere kompliceret. Omega-6 fedtsyrer stimulerer endocannabinoidproduktionen, mens omega-3 fedtsyrer sløver den. Så omega-3-fedtholdig mad sænker faktisk appetiten! Meget af fedme-epidemien kan forklares af insulin-resistens som forringer kroppens evne til at bruge energi fra fedtceller hvilket medfører sukker-appetit. Slutresultatet er diabetes-2. Denne proces kan modvirkes af en diæt med meget få kulhydrater. Se fx (Am J Clin Nutr August 2007 vol. 86 no. 2) og andre artikler af doktor Mary C Vernon, som med held har behandlet mange diabetespatienter.
Endvidere så giver antropologiske studier også det billede at befolkninger der spiser meget fedt og få kulhydrater sjældent er fede, mens det omvendte er tilfældet hvor der spises mange stivelsesprodukter.
Jeg synes det er betænkeligt,
Jeg synes det er betænkeligt, at snart sagt enhver evolutionært betinget funktion, der ikke længere har relevans i forhold til overlevelse skal medicineres væk. Mennesket ER et dyr, og det tager nu engang meget lang tid for evolutionen at tilpasse sig nye betingelser - især hvis overlevelsesevnen ikke er truet.
At undskylde/forklare overvægt med evolution er efter min opfattelse direkte latterligt. Jeg er absolut ikke i tvivl om at det er korrekt, at kroppen higer efter fed mad, at sultekure får kroppen til at tro, at der er hungersnød og så videre.
At ekstrem fedme ofte skyldes genetiske faktorer eller sygdom fx. i stofskiftet, er jeg heller i tvivl om. At sygeliggøre almindelig overvægt er derimod ansvarsforflygtigelse.
Der foregår i øjeblikket en voldsom stigning i overvægt i mange befolkninger. Er vi så blevet syge i løbet af en enkelt generation eller to?
Alle disse evolutionært betingede reaktioner har altid eksisteret. Ikke desto mindre var der langt færre overvægtige børn og voksne, da jeg var barn og ung. Dengang eksisterede sodavand og pølsevogne immervæk også. Motionerede voksne mere for en generation siden? Jeg tror det næppe. Det var ikke så moderne dengang. Og så vidt jeg husker, var der heller ikke procentvis flere overvægtige at finde blandt de, der havde stillesiddende arbejde.
Det er absolut positivt at forskningen er tilgængelig for alle. Det er kun godt (og meget interessant) at vi bedre kan forstå vores egen art.
At ændre på mennesktes fysiske særpræg og kroppens/hjernens funldstændig normale funktioner - nej, det er grundlæggende forkert.
Jeg vil igen pointere, at jeg taler om "almindelig overvægt"