Fed mad hjælper epileptikere
En streng diæt med fedt, fedt og atter fedt kan hjælpe børn med epilepsi, viser ny stor undersøgelse

Et nyt studie viser, at en diæt, som er rig på fedtstoffer, men som er fattig på protein og kulhydrater, hjælper mange børn med svær epilepsi, hvor ingen anden behandling har givet de ønskede resultater.
Kroppen tror den sulter
Børnene blev sat på en såkaldt ketogen diæt, der består af store mængder fedt og meget lidt protein og kulhydrater. For de flestes vedkommende betyder det, at maden skal bestå af tre eller fire dele fedt og en del protein og kulhydrat.
Diæten virker ved, at kroppen tror, der er tale om en sulttilstand. Normalt forbrænder hjernen sukkerstoffer, men når kroppen tror den sulter, omstiller hjernen sig fra at få energi fra sukkerforbrænding til at få energi fra fedtsyreforbrænding. Når fedtsyrer nedbrydes i kroppen, kan der udskilles ketoner - og det har en hæmmende virkning på epilepsien.
Man ved ikke helt, hvorfor ketoner hæmmer de epileptiske anfald, men nu er der dokumentation for, at diæten har en gavnlig virkning på patienter med svært behandlelig epilepsi.
Første store undersøgelse
Undersøgelsen bliver offentliggjort i juninummeret af det ansete medicinske tidsskrift The Lancet.
Professor J. Helen Cross stod i spidsen for forsøget på Great Ormond Street Hospital for Children i London. Her deltog 145 børn i alderen to til 16 år. Børnene havde epilepsi med daglige anfald eller mindst syv anfald om ugen. Og hvor både medicin og operation ikke havde haft tilfredsstillende virkning på de unge patienter. Det er første gang, man har lavet en undersøgelse med så mange deltagere.
Streng diæt
Børnene i det engelske forsøg fik udarbejdet er helt personlig diæt i samarbejde med lægerne og diætister. Alt der blev indtaget skulle kontrolleres. Mængden af mad og drikke var nøje afmålt ned til enkelte gram.
»En enkelt vitaminpille eller medicin med sukker i kan ødelægge balancen mellem fedt, proteiner og kulhydrater. Og derved ødelægge diætens virkning,« forklarer overlæge og specialist i epilepsi, Troels W. Kjær fra Klinisk Neurofysiologiske klinik på Rigshospitalet.
For mange er det svært at lægge brød, ris og pasta på hylden. Men det vanskeligste er næsten at indtage de store mængder fedt. Flere af forsøgspersonerne som deltog i det engelske forsøg oplevede flere bivirkninger af diæten. Mange følte sig konstant sultne, de kastede op, havde diarré eller det modsatte, de fik forstoppelse, og sidst men ikke mindst så følte de sig afkræftede og manglede energi.
En diæt for specialister
Efter en forsøgsperioden kunne 62 procent af de børn, som havde fulgt den ketogene diæt berette om en halvering eller mere af antallet af epilepsianfald.
»Den ketogene diæt har været kendt længe,« siger afdelingslæge Troels W. Kjær, og fortsætter: »Men det er første gang at man har lavet forsøg med diæten i så stor skala. Det er imponerende. Det er jo ikke en rar diæt, men hvis den virker for nogle, så er den værd at tage med i behandlingen af epilepsi. Det er også vigtigt at understrege, at man ikke selv kan kaste sig ud i en ketogen diæt. Det kræver specialister.«
Om epilepsi og den ketogene diæt
Epilepsi er en abnorm cortikal hypersynkronisering. Det betyder, at normalt sender de mange milliarder hjerneceller, vi har, signaler på kryds og tværs med forskellig interferens. Men under et epileptisk anfald svinger store dele af hjernen så at sige i takt. Systemet, altså hjernen, bryder midlertidigt ned indtil hjernecellerne igen sender asynkrone signaler.
Forestil dig en menneskemængde står på en stadiumtribune og hopper op og ned. Det kan tribune godt holde til, så længe de ikke hopper i takt. Men hvis de alle hopper til den samme rytme, så bryder tribunen ned.
Man har haft held med at behandle epilepsi med den ketogene diæt siden 1920'erne. Men den er gået i glemmebogen, samtidig med der kom skub i udviklingen af medicin mod epilepsi. Der har dog været en lille gruppe epileptikere, hvor medicinen ikke har den tilfredsstillende virkning, og hvor operation heller ikke er løsningen, og her tyder det på, at der er hjælp at hente ved at lade kroppen tro, at den sulter.
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Radiografer kan lave røntgenlægers arbejde
25. maj 2012 kl. 03:57Mere effektiv kræftbehandling: Med et halvt års efteruddannelse kan radiografer blive lige så dygtige som læger til at opdage tyktarmskræft på CT-skanninger. Det antyder et studie i nyt ph.d.-projekt. -
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
24. maj 2012 kl. 08:29Vi ved godt, at solen er farlig for huden. Alligevel får flere hudkræft - sandsynligvis forårsaget af solskoldninger. En dansk forsker vil opklare, hvorfor de rødhårede rammes hårdest.Bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd -
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Din udløbsdato kan læses i generne
2. juli 2010 kl. 09:55 -
Rundtosset stjerne drejer med to mio. km i timen
9. december 2011 kl. 14:44 -
Ny bog fra Videnskab.dk: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?
21. november 2011 kl. 10:22
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Peter Ole Kvint for 7 minutter 42 sekunder siden
[Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget]
-
Af Peter Ole Kvint for 38 minutter 17 sekunder siden
[Engelsk som koncernsprog er ikke "a piece of cake"]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk


















