Den farlige bakterie Clostridium difficile 027, der kan give livstruende diarré, er netop blevet sat under skærpet overvågning af de europæiske sundhedsmyndigheder efter store sygdomsudbrud på hospitaler i de fleste europæiske lande.
Værst ramt er England, hvor bakterien ifølge optegnelser slog 8.324 ihjel sidste år, og bakterien har efter alt at dømme også været skyld i danske sygdomsudbrud og enkelt dødsfald, som de seneste dage har fået stor opmærksomhed i mange danske medier på grund af frygt for lignende udbrud i Danmark.
Udviklingen kommer ikke bag på forskere fra Statens Serum Institut (SSI), for de ser den som en naturlig følge af den måde, som hospitalerne bliver drevet på.
C. difficile for nylig har hærget i New Zealand, og det havde den konsekvens at sygehusene satte vagter ud ved hoveddørene med beskeden om kun at lade de nærmeste pårørende komme ind. De, der slap ind, måtte aflevere blomster, tøj og tasker ved indgangen.
»Mange af os render rundt med bakterien C. difficile i tarmen. Normalt er bakterien uskadelig, da den holdes nede af den øvrige tarmflora. Men gennem de seneste år har bakterien fået bedre levevilkår på grund af brug af bredspektret antibiotika, og det øger risikoen for sygdomsudbrud,« siger overlæge Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut.
Sygehusene bliver i dag stillet over for større og større krav om høj effektivitet og produktion, og det presser lægerne til at få patienterne igennem på betydeligt hurtigere tid, forklarer han. For at leve op til målene, ordinerer lægerne mere såkaldt bredspektret antibiotika, der slår mange forskellige slags bakterier ihjel.
Samtidig slækkes der lidt på hygiejnen for, at det hele kan nås inden for de stamme tidsplaner og skrabede budgetter. Konsekvensen er, at bakterien hurtigere spredes til andre patienter.
»Problemet med den bredspektrede antibiotika er, at det ikke kun dræber de sygdomsrelaterede bakterier, men også ødelægger den naturlige tarmflora. Til gengæld rammer mange af de bredspektrede typer antibiotika ikke C. difficile, som derfor får frit spillerum,« siger han.
Der findes mange varianter af C. difficile, og deres eksistens har været kendt i årtier. Men de seneste år er en af bakteriearternes gener muteret, så der er opstået en særlig farlig variant af denne bakterie, kaldet 027. Mutationen har ramt det gen, der gør bakterien i stand til at regulere hvor meget giftstof, den producerer.
»Denne variant er kendetegnet ved at forårsage større sygelighed og større dødelighed, fordi den har udviklet nogle egenskaber, som den har tilegnet sig over tid. O27 adskiller sig fra de andre ved at producere en større mængde af de farlige giftstoffer i tarmen, og det er disse giftstoffer, der giver patienten den livstruende diarré,« siger fagchef i tarmbakteriologi Katarina Olsen fra Statens Serum Institut, der er leder af det danske beredskab mod bakterien.
C. difficile spredes til andre patienter som sporer, der trænger ind i kroppen via munden. Når sporerne kommer ned i tarmen, dannes der bakterier, der under gunstige forhold kan blomstre op.
Bakterien kan tåle varme og en lang række disinfektionsmidler, men er følsom overfor visse former for antibiotika.
Sammenlignet med de voldsomme bakterieudbrud i andre lande, har 2008 været et roligt år i Danmark mht. denne sygdom. Og Danmark har gode chancer for at undgå sygdomsudbrud ved at gøre to ting.
»Det, der er ‘take-home-message' er, at man skal være forsigtig med at bruge bredspektret antibiotika. Lægerne skal vælge et så smalspektret antibiotika, som det er lægeligt ansvarligt - dvs. et antibiotika, der kun rammer de bestemte typer bakterier, som man vil slå ihjel,« fortæller Kåre Mølbak og fortsætter:
»En anden vigtig ting er, at sygehusene sørger for at gøre ordentlig rent. Her er det ikke nok at køre en tør moppe hen over gulvet, for den gør ikke så meget andet end at flytte rundt på nullermændene. Til gengæld når man langt med den gode gammeldags facon, hvor man vasker gulve og borde af med varmt vand og sæbe.«
Ud over at sætte ind med rengøring på hospitalerne og mere varsom brug af bredspektret antibiotika, har myndighederne nedsat et beredskab, der holder skarpt øje med udviklingen i Danmark såvel som i udlandet.
»Vi bliver nødt til at tage de store udbrud, der bl.a. har fundet sted i Canada, England, Holland, Belgien meget alvorligt. Derfor satte vi allerede i 2006 et beredskab op i Danmark, der hurtigt kan identificere mutationer i bakterien. Det afgørende er, at vi straks opdager, hvis bakterien ændrer type og bliver endnu farligere,« siger Katarina Olsen.
En ud af mange dødsårsager
De seneste overslag viser, at bakterien har været årsagen til over 8000 dødsfald alene i England. Men det tal stiller overlæge Kåre Mølbak fra SSI sig umiddelbart tvivlende overfor.
»Mange af de afdøde patienter, der har været inficeret med difficile 027, har også haft en eller flere underliggende sygdomme, og i sådanne tilfælde er det svært at finde ud af, hvilken af faktorerne, der har været dødsårsagen,« siger han, hvorefter han giver et eksempel:
»Forestil dig en patient, der eksempelvis er svækket af kræft og som derfor får lungebetændelse. Han får nu bredspektret antibiotika, for a slå sygdommen ned. Men resultatet er, at C. Difficilie blomstrer op og giver patienten voldsom diarré. I sådan et tilfælde er det utroligt svært at sige, om patienten er død af kræft, af lungebetændelsen eller af C. difficile 027, så derfor er tallene efter min vurdering skudt over målet.«
