WHO frygtede det værste, da Influenza A - tidligere kaldt svineinfluenza - skyllede ind over verden. De seneste dage er det imidlertid blevet klart, at spredningen er gået lidt i sig selv, og at sygdommen samtidigt ikke er så alvorlig og dødelig som hidtil antaget. Det har fået flere af verdens førende virologer til at trække i land og melde ud, at faren er drevet over.
Men selv om det umiddelbart ser ud til, at influenzaen er slumret hen, så er der stadig risiko for en pandemi. Man skal ikke lade sig narre.
Det mener den danske professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han er netop vendt hjem fra en international konference om influenza, der blev afholdt i det sydfranske Cannes, hvor den nye influenza-type var det helt store samtaleemne.
»Det nye virus har netop gjort et spring fra dyr til mennesker, og skal nu tilpasse sig den nye artscelle. I sådan en fase er virus meget ustabilt, fordi det ikke er optimalt fittet til sin vært. Derfor muterer det meget nemt og har samtidigt let ved at blande sig med andre virusser, der tilsammen kan danne en farlig cocktail,« siger han og fortsætter:
»For mig at se, hvis man ser ud i fremtiden, så er det for tidligt at aflive risikoen for en pandemi, for det er set mange gange før, at et influenza-virus har en slumrefase, før det lige pludselig udvikler sig eksplosivt og bliver til en pandemi.«
Når man vurderer et virus' potentiale til at udvikle sig til en pandemi, så kigger man på dets gener. Et influenza-virus har otte forskellige gener, hvoraf især H-genet bestemmer, hvor smitsom, og dermed hvor udbredt sygdommen bliver.
»Det man kan frygte er, at de andre gener spiller en rolle for, hvor alvorlig sygdommen bliver. Ændrer de pludselig karakter, så er det, at man for alvor kan blive bekymret,« siger han og pointerer, at vi skal være klare over, at truslen overfor influenza er en blivende risiko.
Jeg bliver lidt nervøs, når andre lande har brug for samme vaccine, som vi har. For kapaciteten er langt fra høj nok til at dække alles behovHan henviser til, at store verdensomspændende epidemier dukker op med jævne mellemrum, og vi allerede er sluppet billigt flere gange. Men på et eller andet tidspunkt vil der for alvor udbryde en pandemi, og til den tid gælder det om at have vaccine-beredskabet i orden, så man kan inddæmme smitten mest muligt.
»Det der bekymrer mig er, at vi for øjeblikket ikke har produktionskapacitet til at få dækket behovet, hvis pandemien rammer os. Produktionen skal op på et helt andet niveau, hvis vi skal være dækket ind,« siger han og forklarer, at man med de nuværende anlæg som minimum bruger mellem fire og seks måneder at få sine doser i hus. Men det er en almindelig situation med en normal influenza. Hvis der udbryder en pandemi, skal antallet af doser skaleres betydeligt op.
»Vi har nogle fundamentale problemer i vores forsvar. Udfordringen er, at vaccinefabrikanterne ikke vil investere i en vaccine, som de ikke har afsætning på. Så det hænger på politikerne at investere i vaccinen, også selv om der er risiko for, at der ikke er brug for den,« siger han.
I Danmark er problemet ekstra stort, fordi vi ikke producerer influenza-vacciner selv, men importerer vaccinerne fra udlandet. I en krisesituation, vil vi derfor være afhængige af disse landes goodwill, og den kan vi måske ikke regne med, hvis producenterne har svært ved at dække landets egne behov.
»Jeg bliver lidt nervøs, når andre lande har brug for samme vaccine, som vi har, og kapaciteten langt fra er høj nok til at dække alles behov. Også selv om man sikrer sin egen befolkning, så kan man stå i en situation, hvor nabolandet kollapser, og ud over de menneskelige aspekter så kan de få store konsekvenser for den globale økonomi,« siger han og slutter:
»Derfor nytter det ikke noget, at man lukker øjnene for pandemi-truslen. Det er uhyre vigtigt, at landene går ind og samarbejder og bevilliger penge til at bygge et globalt forsvar op og får opgraderet vaccineproduktionen til et forsvarligt niveau.«
