Jeg ved ikke om der er tale om det samme - men jeg har flere gange oplevet at stærk psykisk smerte i forbindelse med mit kærlighedsliv udmønter sig i strålende smerter i mine arme... Når jeg har været rigtigt ked af det, kommer smerterne i bølger og de er ganske udtalte - men det er kun sket, når det har været kærlighed der har "gjort ondt" :o) Jeg har tit undret mig over, om jeg er den eneste, der oplever dette...

I sjældne tilfælde opstår der en alvorlig tilstand i hjertet i tilslutning til et emotionelt "knust hjerte" - hvorfor tilstanden også kaldes "broken heart syndrome". Tilstanden "mimikerer" på nogle måder alvorligere mere irreversible hjertelidelser, hvor der er blivende forandringer i hjertemuskulaturen - for eksempel blodprop i hjertet, som det ser ud på et hjertekardiogram. Man kender dårligt til antal, da forskningen mest baserer sig på kasuistikker o lign, som intet kan sige om hyppighed, sandsynlighed for at EKG-forandringerne skyldes det ene eller det andet mm. Men det er muligvis med til at forklare en lille del af den overdødelighed der findes i nær tilslutning til alvorligt psykisk stress. (For eksempel ægtefælles død).

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1847940/

De rigtige kedelige side effekt, er mennekser der bliver "pumpet" med medicin - under den forudsætning af krop og sind er 2 adskilte størrelse.

At stærke følelser og sorger kan give brystsmerter er jo et velkendt fænomen. Det er jo årsagen til at hjertet på alle sprog forbindes med kærlighed og medfølelse, og har givet anledning til at tro, at hjertet også var sæde for en form for tankevirksomhed, eller endda bolig for sjælen.

Ret beset er det en frygtreaktion, som opstår, når man ikke føler, at man kan forstå og kontrollere situationen, og farlige situationer medfører jo en række fysiologiske forandringer, som skal gøre krop og psyke klar til at håndtere uforudsete udviklinger. En del af denne stressreaktion opleves som en stærk sammenknugning af hjerteregionen.

Fysiologisk og psykisk er der derfor intet mærkeligt i, at man kan konstatere smertefornemmelser, når mennesker ikke kan forstå, hvorfor deres elskede har forladt dem, når man kunne have været lykkelige sammen.

Men frygt kan jo overvindes, selv om det er svært, så når det lykkes at bekæmpe den knugende brystsmerte, som jo er påført af begivenheder udefra, så er hjertet selvfølgelig også blevet sæde for mod og styrke. Det var derfor ganske naturligt, at man i kannibalske kulturer åd sine modstanderes hjerte, for at få deres mod og styrke. Vi er jo, hvad vi spiser. :-).

Smertefornemmelsen har sæde i hjernen, så både fysiologiske og psykiske processer kan fremkalde følelsen. Det er der egentlig hverken noget nyt eller mærkeligt ved.

Mvh

Ole Bjørn :o)

hænger mere sammen end den moderne videnskab vil anerkende.

Et andet eksempel er buddiske munke, der har lært at styre smerte impulser. Målinger i hjerne viser at smertesignaler ikke når frem til de centre som giver en oplevelse af smerte. På samme måde har nogen igennem meditation lært at sænke pulsen - noget der normalt betragter som liggende uden for viljens kraft.

Det er lidt trist at videnskaben er så rigid i visse henseender.