Er diagnoser for bestemte sygdomme kommet på mode?
Nogle diagnoser vinder pludseligt frem i samfundet og gives til et stort antal danskere, viser statistikker. Kan det skyldes, at diagnoserne er kommet på mode, spørger en læser.
diagnose mode læge patient depression adhd

Patienter med depression fylder mere i almen praksis. (Foto: Shutterstock)

En diagnose kan på få år blive så udbredt, at det næsten lader til, at diagnosen er kommet på mode.

Men kan sygdomme og lidelser egentlig komme på mode, spørger en af vores læsere.
 
Hvad er mode?

Ifølge Gyldendals Den Store Danske er 'mode' en kulturel strømning, der ændrer sig med tiden.

Betegnelsen har typisk været tilknyttet tøj og design og beskriver, hvad der på et bestemt tidspunkt anses for værende smart eller in.

»Jeg har en mistanke om, at sygdomme og lidelser kan komme på mode. Men er der egentlig noget belæg for det?« spørger vores læser Stinus Wolf.
 
Vi sender straks spørgsmålet videre til professor i psykologi, Svend Brinkmann.
 
»Det varierer kolossalt fra kultur til kultur og fra tid til anden, hvilke diagnoser man kan få, og hvor mange diagnoser der bliver givet. Diagnoser kan pludselig sprede sig i en befolkning, som var det et modefænomen, men hvorfor det sker, kræver et komplekst svar,« siger Svend Brinkmann, professor på Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet. Han forsker selv i kulturens indvirkning på diagnoser.
 
diagnose mode læge patient depression adhd

I Danmark er der sket en tidobling i udskrivning af ADHD-medicin fra 2002 og til 2011, så der nu er over 35.000 brugere af ADHD-medicin. (Foto: Shutterstock)

Diagnosticering er ikke en eksakt videnskab

En af grundene til, at diagnoser pludseligt bliver udbredte, er, at diagnosticering ikke er en eksakt videnskab, siger Svend Brinkmann.
 
»I psykiatrien er en diagnose givet ud fra en fortolkning af patientens symptomer, og her er det meget afgørende, hvilken 'akademisk-skole' eller hvilket diagnosesystem psykiaterne er trænet i,« siger Svend Brinkmann og fortsætter:
ADHD

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, eller på dansk: Forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet.

En person med ADHD har svært ved at holde opmærksomheden og har for meget eller for lidt aktivitet i forhold til situationen og den almene befolkning. 

Samtidig er personen impulsiv og kan reagere på upassende og utidige måder.

Kilde: Den Store Danske

 
»I Frankrig har befolkningen langt færre ADHD-diagnoser, fordi deres system ikke opererer med sådan en diagnose. Men i Danmark er der sket en tidobling i udskrivning af ADHD-medicin fra 2002 og til 2011, så der nu er over 35.000 brugere af ADHD-medicin,« siger Svend Brinkman.
 
Problemet opstår blandt andet, når medicinsk viden er uafsluttet og efterlader en mulighed for flere fortolkninger, siger professor Ayo Wahlberg.
 
»Nogle forskere kan mene et, og andre kan mene andet, når videnskaben ikke tegner et klart billede af, hvad der er sygdom, og hvad der ikke er sygdom. Det skaber et råderum for, hvilke diagnoser der gives og hvor mange der gives,« siger Ayo Wahlberg, professor på Institut for Antropologi ved Københavns Universitet. 
 
»Det kan være en af grundene til, at en diagnose pludseligt bliver udbredt i et land, men ikke i et andet.«
 

Grænser for en diagnose rykkes

En anden grund til, at diagnoser pludseligt udbredes i befolkningen, er, at grænserne for, hvornår en patient passer på en bestemt diagnose, rykkes med tiden.
ADHD rammer midtjylland

Antallet af ADHD-diagnoser varierer fra land til land og fra region til region.

I Region Midtjylland indløses dobbelt så mange recepter på ADHD-medicin som i Region Syddanmark, viser tal fra Statens Serum Institut.

 
»Når videnskaben udvikler sig, kan grænseværdierne for, hvornår man har en bestemt lidelse, rykke med. Det betyder, at der fra en dag til en anden kan være millioner flere eller færre patienter verden over, der pludselig falder ind under eller ud af en bestemt diagnose. Det kan være med til at give statistikkerne nogle store udsving,« siger Ayo Wahlberg.
 
Et eksempel på en diagnose, hvor grænseværdierne har rykket sig er depression.
 
Når vestlige læger skal vurdere, om en patient har depression, kan de blandt andet bruge Hamiltons depressionsskala, som er koblet på en række spørgsmål og mulige svar. Ud fra svarene, som patienten giver, placeres han eller hun på en skala, der afgør om patienten har depression, og hvilken grad af depression, patienten har.
 
»Skalaen og spørgsmålene er blevet ændret flere gange siden 1960, hvor den først dukkede frem, og grænseværdierne for, hvornår en patient er moderat eller svært deprimeret, er blevet justeret i samme omgang,« siger Ayo Wahlberg
 
Hamilton-skalaen har siden 90'erne modtaget kritik.

Medicinalindustrien påvirker muligvis lægerne

Lægerne kan samtidig blive påvirket af medicinalindustrien til at bruge særlige diagnoser, siger Ayo Wahlberg.
 
»Medicinalfirmaer tjener stort på diagnoser, og de er ofte i kontakt med læger på for eksempel konferencer, og her lader de til at påvirke lægerne til at se symptomer eller tilstande som sygdomme og lidelser, der kan behandles med medicin,« siger Ayo Wahlberg og fortsætter:
 
»Kontakten med medicinalfirmaer kan altså påvirke læger til at anvende nogle diagnoser frem for andre.«
 

diagnose mode læge patient depression adhd internettet patientforeninger

Patienterne er også med til at udbrede diagnoser i samfundet, og flere patienter møder op hos deres læge med egne forklaringer og diagnoser, som de ikke vil rokke ved. (Foto: Shutterstock)

Patienter afkræver diagnoser af lægerne

Patienter har dog også en rolle i at udbrede diagnoser i samfundet.
 
»Det diagnostiske sprog er blevet gangbar mønt til at forstå sig selv og andre. Det er blevet en måde for os at give mening til livets vanskeligheder og lidelse, og det har skabt en stor interesse for diagnoser i samfundet,« siger Svend Brinkmann og fortsætter:
 
»Patienter mobiliserer sig på internetfora og i stærke patientforeninger, hvor de kan finde fællesskab og en forklaring, som giver deres smerte mening, også selvom de ikke har fået diagnosen af en læge,« siger Svend Brinkmann.
 
Det kan Ayo Wahlberg genkende fra den antropologiske forskning.
 
»Flere patienter møder op hos deres læge med egne forklaringer og diagnoser, som de ikke vil rokke ved. Patienterne er påvirket af medier, og hvad de læser på internettet, og ud fra disse informationer danner de sig en forklaring. Det kan være med til at gøre, at nogle diagnoser eller lidelser kommer på mode,« siger Ayo Wahlberg.
 
 
Som læge oplever man ofte, at patienterne har en mening om, hvilken diagnose der passer på dem, fortæller ledende overlæge Jens Tølbøll Mortensen. 
 
»Vi oplever ofte, at patienter betragter diagnose-redskabet som allemandseje og noget, man kan være uenig med sin læge i. Det kræver bare en uddannelse, hvis man skal være sikker på at stille diagnosen korrekt,« siger Jens Tølbøll Mortensen, ledende overlæge på Aalborg Universitetshospital.
Diagnosen

En diagnose betegner en bestemt lidelse, syndrom eller sygdom, som kun autoriserede læger kan stille.

En diagnose stilles ud fra patientens symptomer, målinger, vævsprøver og sygehistorik. En diagnose bliver først optaget i sundsvæsenets diagnosesystem, når der er tilstrækkelig med undersøgelser af en vis kvalitet, som peger på, at bestemte symptomer er forbundne og eventuelt behandles ud fra en bestemt optik.

Diagnoser er ikke fastlagte størrelser, men ændrer sig med tiden i takt med videnskabens udvikling, og nogle diagnoser bliver fjernet fra diagnosesystemet. Indtil 1980 var homoseksualitet for eksempel indskrevet i den danske diagnosesystem som en psykiatrisk lidelse. Psykiatere stoppede dog med at bruge diagnosen i 1960'erne.

Kilde: Den Store Danske

Velfærdssystemet kræver en diagnose

Indretningen af velfærdssystemet skaber et vist pres på patienter og læger for, at sygemeldte skal have en eller anden diagnose, men nogle patienter kan lægerne ikke give en klar diagnose, selvom patienterne oplever smerter og funktionsnedsættelse, siger Jens Tølbøll Mortensen.
 
»Nogle gange vælger vi at bruge diffuse diagnoser, der skal dække over smerter, symptomer og funktionsnedsættelse, hvor man ikke kender til det fysiske ophav,« fortæller Jens Tølbøll Mortensen.
 
»Her har det tidligere været diagnoser som funktionelle lidelser og piskesmæld, der er blevet givet til patienterne, og så dukker disse diagnoser pludselig frem i befolkningsstatistikker,« uddyber han.
 

Diagnoser kan ligne modefænomener

De diagnoser, der gives, er altså i høj grad afhængige af kulturen og kan til tider ligne modefænomener, hvor de popper frem i statistikkerne.
 
Årsagerne er dog ikke umiddelbart, at diagnoser bliver smarte, selvom de pludselig vinder indpas i befolkningen. Det skyldes nærmere et sammensurium af mekanismer, hvor både det offentlige, patienterne, nye strømninger i videnskaben, lægerne og medicinalindustrien kan spille en rolle.
 
Vi takker Svend Brinkmann, Ayo Wahlberg og Jens Tølbøll Mortensen for deres bidrag til at svare på Stinus Wolfs gode spørgsmål.
 
Vi håber, at Stinus Wolf blev tilfreds med svaret. Som tak sender vi ham en Spørg Videnskaben T-shirt.
 
Skulle du selv ligge inde med et spørgsmål, som du gerne vil have videnskabens svar på, så send en mail med dit spørgsmål til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk.
 
Du kan også købe en af vores tre bøger med en række af de bedste spørgsmål og svar: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?, og Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet? samt den seneste Hvorfor må man ikke sige neger?

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud