Er dette hemmeligheden bag Usain Bolts succes?
I 2008 fik den over 1,90 meter høje og meget ubesværede sprinter Usain Bolt sit store gennembrud ved OL i Beijing. Siden er det blevet til mange medaljer og verdensrekorder - muligvis fordi han har en evne til at synkronisere sig med sine modstandere.

Usain Bolt fik først tilnavnet Thunder Bolt og siden Lightning Bolt, da han brød igennem. Søndag 23. august 2015 blev han igen verdens hurtigste mand, da han vandt VM-guld ved mændenes 100 meter løb i Kina. (Foto: <a href="shutterstock_106110707.jpg">Shutterstock</a>)

 

Usain Bolt er en af de største idrætsudøvere nogensinde. Han er verdens hurtigste mand og satte i 2009 verdensrekorden på 100 meter med tiden 9,58 sekunder ved VM i Berlin.

I søndags, 23. august 2015, blev han igen verdens hurtigste mand, da han vandt VM-guld ved mændenes 100 meter løb i Kina. Bolt vandt i tiden 9,79 sekunder, mens amerikanske Justin Gatlin måtte tage til takke med sølv efter at være slået med den mindst mulige margin. Gatlin løb i tiden 9,80. 7 ud af 8 gange, de to supersprinterne har løbet mod hinanden, har Bolt nu slået Gatlin. 

Bolts voksende samling af verdensrekorder og olympiske medaljer kan let give et indtryk af, at ingen kan stoppe ham. Men han er mere end bare en stjerneatlet udstyret med en længere skridtlængde og mere kraftfulde muskler end hans konkurrenter.

Han benytter sig måske af et omend meget smart trick.

Synkroniseringen ved VM var måske ikke tilfældig

Vores seneste undersøgelse i samarbejde med lektor Michael J. Richardson udgivet i Journal of Experimental Psychology: Human Perception and Performance foreslår, at det er en fordel for Bolt at løbe i takt med sine konkurrenter.

Undersøgelsen fandt - meget overraskende - at Usain Bolts synkroniserede sine skridt med Tyson Gays, der kom på andenpladsen og løb lige til højre for Bolt i 2009-finalen i Berlin.

Ved at analysere videoen billede for billede viste det sig, at næsten 30 procent af Bolts og Gays skridt var synkroniserede og hamrede ned i løbebanen på samme tid. Det er meget overraskende, da Bolt naturligt løber med længere skridt og i et langsommere tempo på grund af hans højde.

I alt tog Bolt 41 skridt, og Gay tog 45 til 46 skridt under finalen - et så højt antal synkroniserede skridt var helt uventet. Men det tyder på, at synkroniseringen ikke skete ved et tilfælde, og at den heller ikke var uden betydning.

Det var flere synkroniserede skridt end i semifinalen, hvor de 3 sprintere løb hver for sig, og antallet er større, end man ville forvente, hvis det skete tilfældigt. I stedet lader til, at der foregik en bevidst synkroniseringsproces mellem Bolt og Gay i finalen - måske i forbindelse med visuelle/auditive informationer - der førte til flere koordinerede skridt.

Synkronisering kan ske hvorsomhelst

I flere årtier har forskerne inden for mange forskellige forskningsområder været særligt opmærksomme på synkroniseringsprocessen. Den danner grundlag for dannelsen og stabiliteten af en række komplekse systemers koordinerede adfærdsmønstre - både her på Jorden og i universet.

Komponenterne i en lang række systemer plejer at 'afstemme sig' hinanden for så at arbejde videre som en enhed. Det kan ske hvorsomhelst - fra neuroner i hjernen til sankthansorme, der lyser om natten. Interessant nok ser det ud til, at menneskets bevægelsessystem gennemgår en lignende proces.

Bevægelserne af 2 eller flere personer, der interagerer, plejer spontant at afstemme sig hinanden. Uden særlige intentioner eller instruktioner synkroniserer deres bevægelser sig perfekt gennem visuelle og auditive informationer.

To familiemedlemmers skridt afstemmer sig hinanden, når personerne går side om side. Publikums rytmiske klapsalver i en koncertsal bliver spontant synkroniseret efter kort tid.

Fakta

Usain Bolts resultater: Siden OL i Beijing i 2008 har Usain Bolt vundet 10 ud af 11 individuelle sprintkonkurrencer, der har været i VM- og OL-sammenhæng. Han er også indehaver af verdensrekorden, der lyder på 9,58 sekunder. Det er samtidig Usain Bolts personlige rekord på 100 meter. Hans personlige rekord på 200 meter er på 19,19 sekunder, hvilket også er verdensrekord. Kun VM-titlen i 2011 på 100-meteren i sydkoreanske Daegu er glippet for 29-årige Bolt på grund af en tyvstart. Bolt har vunder OL-guld på 100 meter og 200 meter i 2012 og OL-guld på 100 meter, 200 meter og 4 x 100 meter i 2008.

Selvom fænomenet er forholdsvis veldokumenteret, rejser Bolts synkroniserede skridt i 100 meter-finalen, spørgsmålet om interpersonel synkronisering har en særlig fordelagtig effekt.

Synkronisering øger social adfærd og kommunikation

Tidligere undersøgelser har vist, at interpersonel synkronisering kan skabe succesfulde sociale interaktioner.

Synkronisering forstærker følelsen af tilhørsforhold og forbundethed mellem mennesker, kan øge den sociale adfærd, og endda hvor effektivt vi kommunikerer.

Men de positive indvirkninger forklarer ikke, hvorfor Bolts skridt var synkroniserede i finalen. Er det, fordi det hjælper hans præstation, at han løber synkront med sine konkurrenter?

Musik og taktslag kan forbedre løbepræstationer

Bolt tager længere, men langsommere skridt. For at løbe stærkere skal han enten tage endnu længere skridt eller forøge tempoet. Vores undersøgelse viser, at han gennem synkroniseringen af sine skridt med Gays måske gør det sidstnævnte muligt.

Gays hurtige tempo drev måske Bolt til at forøge sit tempo, samtidig med at han løb med længere skridt og derigennem bevægede sig hurtigere. Hvis det er sandt, er det ikke første gang, vi ser sportsfolk forbedre deres løbepræstationer ved at afstemme sig de eksterne temposignaler.

For nylig har en undersøgelse vist, at man kan forbedre løbepræstationen ved at lytte til auditive rytmer - lige fra taktslag fra en simpel metronom til musik. Musik, med et iørefaldende og vedholdende taktslag, kan også hjælpe med at opretholde det optimale tempo for bevægelse og forøge løbeeffektiviteten.

Kunne Usain Bolt havde løbet endnu hurtigere?

Andre studier har fundet, at eksterne temposignaler har en positiv indvirkning i genoptræningen af anormale bevægelsesmønstre, som kan indtræffe i alderdommen eller patologisk.

Selvom der er brug for yderligere forskning, før vi kan konkludere, at man kan løbe hurtigere ved at løbe i takt med andre, åbner resultaterne op for nye perspektiver i forståelsen og brugen af den spontane synkronisering for at forbedre individuelle motoriske præstationer.

Det er muligt, at Bolt ikke engang var bevidst om, at han synkroniserede sin skridt med Gays. Men at han gjorde det, kan havde hjulpet ham til at sætte verdensrekorden. Man kan måske spekulere over, hvor hurtigt Bolt ville have løbet, hvis Gay ikke havde været der - eller hvis Gay havde løbet i et endnu hurtigere tempo?

Manuel Varlet hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

The ConversationOversat af Stephanie Lammers-Clark

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud