Du ligger fuldstændig fastklemt i en smal kanal med hovedet først. Du kan ikke trække vejret, og i perioder får du ikke ilt nok. Du kæmper og vrider dig for at slippe løs, men kommer ingen vegne, og du har ingen idé om, hvad der sker med dig.
Det lyder umiddelbart rimelig traumatisk, men bliver en baby egentlig psykisk påvirket af at blive født?
Det vil vores læser Flemming Franklin Fischer gerne vide.
»Jeg har funderet over, om et barn, rent psykisk, bliver påvirket under en fødsel. En fødsel kan være traumatisk, herunder tænker jeg på kvindens smerte og måske råben. I fald, som man siger, at barnet ligger trygt i moderens mave, må det da umiddelbart skulle synes at være en nok så traumatisk oplevelse?« skriver han i sin mail til Spørg Videnskaben.
Vi har ladet spørgsmålet gå videre til en traumeforsker og en psykolog, som forsker i mennesket evne til at huske sin fortid. De er faktisk en smule uenige om svaret.
\ Læs mere
»Spørgsmålet er, hvor bevidst babyen er om, hvad der sker. Der sker en masse ting, som kan være både stressende og smertefuldt for babyen, når den bliver født. Men for at man kan kalde det traumatisk eller vil sige, at det kan give et traume, kræver det, at babyen kan huske det bagefter og forstå, hvad der skete. Jeg tror ikke, at en baby kan huske sin fødsel,« siger han.
\ Læs mere
Definitionen på et traume
Professor på Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet Ask Elklit opridser først definitionen på et traume.
Et traume knytter sig til en oplevelse, hvor
- man selv eller nogen i nærheden af en har været truet på livet,
- man er kommet eller har været i alvorlig risiko for at komme alvorligt til skade, eller
- ens fysiske eller psykiske integritet har været angrebet – man har for eksempel været holdt fanget eller indespærret.
»At blive klemt ud gennem fødselskanalen er jo i den grad en oplevelse af at blive holdt fanget. Barnet kan også opleve, at det er ved at dø, hvis vejen gennem fødselskanalen har taget lang tid, og barnet har haft svært ved at få nok ilt. Nogle børn bliver givetvis traumatiseret ved fødslen,« siger Ask Elklit.
\ Læs mere
Man kan jo ikke spørge den nyfødte
Søren Risløv Staugaard er enig i, at en fødsel på de parametre lever op til definitionen på et traume. Han understreger dog, at et traume også kræver, at man har haft en voldsom psykisk reaktion enten i form af rædsel eller fuldstændig hjælpeløshed.
»Det har det lille barn jo ikke,« siger han.
På den anden side, kan man godt opleve, at babyer, som har været igennem en meget lang og svær fødsel, er mere besværlige og grædende som helt små.
»Der kunne man måske godt kalde det en traumatisk oplevelse,« siger han.
Den store udfordring i det her spørgsmål er ifølge de to forskere, at man ikke kan spørge babyerne, hvordan de har det efterfølgende.
Derfor er det svært at vide, om fødslen i virkeligheden er traumatisk, men at spædbarnet bare reagerer på en anden måde, end en voksen som kan reflektere over oplevelsen, eller om oplevelsen ikke er traumatisk, netop fordi det nyfødte barn ikke kan reflektere.
\ Læs mere
Teori: Fødslen former, hvem vi bliver
Under en fødsel hjælper barnet selv til med at blive født. Det spræller og sparker fra med benene for at komme ud. Men ved en særligt lang og kompliceret fødsel kan barnet måske opleve at kæmpe forgæves, fortæller Ask Elklit.
»Der findes teorier om, at fødslen er med til at forme, hvordan du bliver som menneske. Hvis du for eksempel har kæmpet så længe i fødselskanalen, at du til sidst har givet op, vil det måske præge dig senere hen,« siger han.
»Og modsat: kommer barnet ud forholdsvist nemt, får det måske en grundoplevelse af at kunne klare en svær forhindring og få det rigtigt godt bagefter.«
Han henviser til den tjekkiske ph.d. og psykiater Stanislav Grof, som ved hjælp af særlig en terapi, hvor der frem til slutningen af 1960’erne indgik LSD, har hjulpet patienter med at huske og bearbejde deres egen fødsel.
Den idé køber Søren Risløv Staugaard dog ikke.
»Jeg kender godt de her teorier, og nogle psykoanalytikere mener, at fødslen er det første traume i livet. Jeg tænker, at for, at det kan være et traume, så skal man huske nok til at forstå, hvad man har været udsat for, og det gør babyen ikke,« siger han.
Naturen sikrer, at vi ikke traumatiseres
Psykologiprofessor på Aarhus Universitet Peter Krøjgaard forsker i spædbørns kognitive udvikling. Han har ikke tid til at gå dybere ind i spørgsmålet omkring traume eller ikke traume, men siger:
»Det korte svar er, at ja det er traumatisk at blive født. Det er det tidspunkt nogensinde, hvor man finder den højeste forekomst af adrenalin i kroppen. Adrenalinniveauet er ekstremt højt hos det nyfødte barn. Omvendt så er det jo en del af livet. Det er ikke noget, man skal forsøge at undgå.«
Søren Risløv Staugaard kender godt til disse målinger af adrenalin og hjerteslag hos nyfødte.
»Det tyder jo på, at barnet er stresset. Men det forstår ikke oplevelsen og kan ikke reflektere over den bagefter, så at kalde det traumatiserende, synes jeg er at tage skridtet for langt. Jeg tænker, at naturen har indrettet det sådan, at barnet slipper fra denne her oplevelse uden traumer, ved at sikre, at barnet ikke rigtig forstår det og husker det,« siger han.
Alle tre forskere synes, at spørgsmålet om, hvorvidt fødslen er traumatisk eller ej, er rigtig spændende, selvom det er svært at give et klart svar.
»Det kunne være rigtig interessant at undersøge, om babyer, som har oplevet en særligt lang eller kompliceret fødsel, er prægede af det senere hen i livet. Det gad jeg godt undersøge, hvis nogen ville give penge til det« siger Ask Elklit.
\ Læs mere
Også herfra takker vi for det gode spørgsmål, som kvitteres med en eftertragtet Spørg Videnskaben-T-shirt.
Sidder du selv med et spørgsmål, som du tror, videnskaben kan svare på, så skriv endelig til os på sv@videnskab.dk.