Er brune bananer sundere end gule?
En læser har svært ved at vurdere, om lovprisninger på nettet af bananer med brune prikker og pletter har hold i sig eller ej. Nu ønsker han sig et klart svar.
banan, brun banan, frugt, sundhed

De fleste foretrækker nok en gul banan frem for en brun, men hvilken er sundest? (Foto: Shutterstock.)

Skulle det være en lidt overmoden banan med brune pletter? 

Måske er det her, du normalt vil svare: »Nej tak« og måske tilmed supplere med at tænke: »Ad«. 

Men hvis du er en af dem, der helst spiser dine bananer, når de er fine og lysegule, kan det være, du skal begynde at lægge den vane om. Ifølge vores læser Claus Landal eksisterer der i hvert fald på nettet en bølge af bifald til brunplettede bananer, fordi de efter sigende skulle være sundere.

Claus Landal vil gerne vide, hvad der er op og ned:

»Jeg har før hørt, at en banan skulle være sundere, når den har fået brune pletter, og jeg har også hørt, at det måske ikke forholder sig sådan alligevel. Men nu har jeg igen læst, at de brune pletter gør bananen sundere, da de har et højere indhold af stoffet TNF. Jeg tænker, at det lige er noget, I enten kan bekræfte eller afkræfte?« skriver han til Spørg Videnskaben.

Bananen er et bær

Botanisk set er bananen et bær. En banan er nemlig det aflange bær, som hænger på bananplanter.

Bananer er blandt de mest spiste frugter i verden og bliver spist både tilberedte og rå.  

Bananforskere hænger ikke på træerne

Her på redaktionen er vi lidt nysgerrige. For kan det være rigtigt? Og hvad er TNF overhovedet? Det – ikke helt letforståelige - begreb vender vi tilbage til senere.

Vi kaster os ivrigt over Claus' opfordring, der faktisk indeholder to spørgsmål, som vi tager i rækkefølge:

  1. Er en banan sundere, når den har brune pletter?
  2. Hvis ja, skyldes det i så fald, at de brunplettede bananer har et højere indhold af TNF?

Det griber vi straks røret for at undersøge. I modsætning til bananerne selv, viser det sig dog, at danske bananforskere ikke hænger på træerne. Vi får dog fat i forskellige forskere, der kan fortælle os spændende sager om de potentielle vidundere.

Økologiske bananer er sundest

For at besvare det første spørgsmål, skal vi lige have en ting på plads først, understreger Marten Sørensen: Der er stor forskel på, hvor sund en banan er, alt efter om den er økologisk eller ej.

»Spiser man økologiske bananer, undgår man, at de på grund af overfladesterilisering er badede i forskellige kemikalier, sådan som det er tilfældet med de ikke-økologiske bananer,« slår han fast. 

Brune bananer sundere end gule

Økologiske bananer er ikke behandlede med noget væmmeligt, fordi de skal være bæredygtige. Derfor bliver de hurtigt modne og brune. Og det gør dem ikke usunde. (Foto: Shutterstock)

Om de brune pletter er sunde, afhænger af, hvad de kommer af: 

  • om de har fået stød
  • eller om det blot er et tegn på modning 

Er det brune pletter, der vidner om en moden banan, er det en god ting, mener Marten Sørensen.

Pletterne er nemlig et tegn på, at dine bananer modnes naturligt, i takt med at liggetiden i frugtskålen stiger.

Vel at mærke, hvis dine bananer ikke er sprøjtede.

»Økologiske bananer er ikke behandlede med noget væmmeligt, fordi de skal være bæredygtige. Derfor bliver de hurtigt modne, og er deres shell-life ikke så langt,« siger Lektor ved institut for Plante- og Miljøvidenskab Marten Sørensen til Ekstra Bladet. 

Derudover bliver de fleste frugter generelt nemmere at nedbryde for kroppen, når de er godt modne. Og så smager de meget bedre, tilføjer han. 

Men at en brunplettet banan ligefrem skulle være mærkbart sundere, end en uden, stiller han sig stærkt tvivlende overfor.

banana, sport, banan, ironman, marathon

Fordi de både går hurtigt i blodet og mætter i lang tid, elsker sportsfolk bananer. Men bør de gå efter de brunplettede af slagsen? Vi søger svar. (Foto Ery Azmeer / Shutterstock.)

Bananer er den perfekte frugt

Leif Skibsted, der er professor i fødevarekemi ved Københavns Universitet, er endnu en af de få danske forskere, der har kigget nærmere på bananer. Generelt er han ikke i tvivl om, at bananer er meget sunde – faktisk mener han, at bananen er den perfekte frugt. 

Det skyldes den sammensætning af hurtige og langsomme kulhydrater, som bananen indeholder, fortæller han. 

Frugt indeholder generelt flere forskellige vitaminer, men også fibre, antioxidanter og mineraler. Det er en vigtig kilde til vitamin E, K, folat, og mineraler som kalium og magnesium. 

Men bananen er ekstra god, fordi den har den perfekte sukkersammensætning med glukose, der optages hurtigt i blodet, og fruktose, der optages langsomt. Den særlige blanding gør bananen mættende, forklarer Leif Skibsted.

Det består bananen af

Bananer består af cirka 74 procent vand, 23 procent kulhydrater, 1 procent proteiner, 0,5 procent fedt og 2,6 procent fibre, alt efter hvor modne de er, og de betingelser de vokser under.

 I en umoden banan er kulhydraterne mest stivelse, som bliver omdannet til sukker i løbet af modningsprocessen. Det høje sukkerindhold betyder, at bananen har et højere energiindhold end for eksempel appelsiner og æbler.

Brune bananer er ikke sundere

Nu ved vi altså, at bananen er en slags superfrugt, og at den giver længere mæthed end andre frugter. Men nu skal vi ikke længere gå rundt om den varme grød. Vi skal have et svar på Claus Landals første spørgsmål: Er bananer med brune pletter sundere end de gule eller ej? 

Leif Skibsted er ikke blot tvivlende, men helt klar i spyttet: 

»Nej, det mener jeg ikke, der er videnskabelig evidens for, at de er,« siger han.
»En brunplettet banan er ekstra god i forhold til den mindre modne, fordi sukkerindholdet stiger, og derfor er den god, hvis du mangler sukker. Men det er så også det,« slår han fast.

Myter om brune pletter trives på nettet

Men hvorfor hører vi så det modsatte: At de brune pletter skulle gøre bananerne sundere? 

Det er ganske enkelt en myte, der trives i bedste velgående på nettet, fortæller Leif Skibsted og bakkes op af Marten Sørensen:

»I hippie-tiden troede nogle også på, at bananer indeholdt hallucinogene stoffer, men det gør de ikke. Det er svært at sige, hvordan rygtet om de brune pletter er opstået, men måske har nogen bare tænkt på det, fordi de smager bedre,« spekulerer han.

Myterne på nettet går blandt andet på, at brunplettede bananer skulle afhjælpe alt fra PMS til depression

Bananer på verdensplan

Bananen er verdens mest spiste frugt, og hovedproduktionsområderne er Syd-Sydøstasien (Indien og Filippinerne), Caribien (Honduras og Costa Rica) og den fugtige, tropiske del af Sydamerika (Brasilien, Ecuador og Colombia).

Omtrent en sjettedel af produktionen eksporteres af store firmaer til Vesteuropa, USA, Rusland og Japan.

Kilde: Den store Danske

Men ifølge Leif Skibsted er der ikke noget af det, der er endeligt påvist. Og dog?

»I forhold til depression er der noget, der tyder på, at bananer indeholder særlig meget af aminosyren tryptofan, som hjælper hjernen til at danne signalstoffet serotonin, der er kendt som et effektivt fornøjelseshormon. Det er sandsynligt, at bananer kan hjælpe på humøret, men vi ved slet ikke nok om det til at kunne sige noget med sikkerhed,« siger han.

Japansk forskning satte gang i rygtet

Det er formentlig japanske studier om bananens helbredende evner, der har sat skub i myterne om de brunplettede bananer som helbredsmæssige vidundere, idet forskere fra landet har besluttet at undersøge fænomenet, fortæller Leif Skibsted. 

Det er her, TNF, som Claus Landal omtaler i sit spørgsmål, kommer ind i billedet.

Ifølge forskerne skulle meget modne bananer nemlig blandt andet danne stoffet TNF, der kan slå kræftceller ihjel. Men det er langt fra påvist, at bananer skulle danne TNF, og at TNF overhovedet skulle kunne virke mod kræft, understreger Leif Skibsted.

»Og skulle bananer rent faktisk danne TNF, ville stofferne, fordi de er proteiner, bare blive fordøjet i mave og tarm fremfor at blive optaget i vores krop og have den helbredende effekt på kræft, som de skulle have,« forklarer han.

Elvis, banan

Kongen af bananer: Også Elvis Presley holdt af bananer. Hans yndlingssandwich bestod efter sigende af tre skefulde jordnøddesmør og en moset banan. (Foto: Wikimedia Commons.)

Hvornår er bananen for gammel?

Med andre ord lader det til, at Claus Landal og alle vi andre ikke behøver gå efter de brune bananer, medmindre man synes, de smager bedre.

Som en lille bonusoplysning, kunne det måske være rart at få svar på, hvornår bananen er for gammel? Det er der ikke noget entydigt svar på, siger Maren Korsgaard, der er akademisk medarbejder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet.

»Man kan faktisk ikke rigtig svare på dit spørgsmål, fordi det kommer an på, hvad den er for gammel til. Der er forskel på, om du vil spise den rå eller bruge den tilberedt. Egentlig er det vel bare, hvis du ikke længere synes, den har en god smag eller optimal konsistens. Men hvis der er mug eller råd, er der selvfølgelig ingen tvivl om, at den er sundhedsskadelig,« siger hun

Vi takker Claus Landal  for hans spørgsmål og sendte egentlig helst en banan, men vi tænker, at en t-shirt har en bedre chance for at nå frem i hel tilstand. 

Hvis du går rundt og undrer dig over noget, kan du altid skrive til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk, læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller købe én af vores tre bøger med en række af de bedste spørgsmål og svar: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?, og Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet? samt den seneste Hvorfor må man ikke sige neger?

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker