Tusindvis af danskere med epilepsi kan så småt skrue håbet op om en fremtid, hvor de ikke taber tråden midt i en sætning eller dejser om midt på gaden i et anfald af krampe.
Forskere på Aalborg Universitet har som de første i verden opdaget, hvordan man kan måle ændringer i hjernens elektriske aktivitet hele 80 sekunder før et anfald.
Opdagelsen er gjort på rotter, så der er endnu et stykke vej til, at den kan overføres til mennesker. Men testresultaterne er meget lovende: Alle anfald blev forudsagt, og ingen falske alarmer blev udløst. Selvom det er store ord, antyder det, at metoden er perfekt.
»Det har virket ekstremt godt i rotterne, og derfor har vi søgt patent på metoden. Men vi ved også, at det altid vil være anderledes i dyr, og derfor er næste skridt at teste på mennesker, så man kan afgøre, om metoden kan være med til at give epileptikere en bedre forebyggende behandling,« forklarer Nico Rijkhoff, lektor på Center for Sanse-Motorisk Interaktion, der er blandt verdens førende inden for den såkaldte neurale proteseforskning.
I alt 12 par nerver udgår direkte fra hjernen og hjernestammen. Ét af parrene kaldes vagus-nerven.
Den sender beskeder til og overvåger flere af kroppens vitale organer, herunder hjertet.
Nerven kaldes også 'den vandrende nerve' (af det latinske 'vagus').
I dag behandler man en del af patienterne med særlig umedgørlig epilepsi ved at sætte en elektrode omkring vagus-nerven i venstre side af halsen. Elektroden giver med regelmæssige mellemrum små stød, som efter nogle måneder kan være med til at reducere antallet af anfald til det halve.
Metoden kaldes vagus nerve stimulation - VNS.
Ulemperne ved VNS er, at nerven også får stød på tidspunkter, hvor det ikke er nødvendigt, og at behandlingen blandt andet ændrer patientens stemme, så den bliver mere rå.
Det har fået forskerne til at lede efter en ny og bedre behandling. Dyrestudier og observationer på mennesker har allerede vist, at stød (også kaldet stimuleringer) kan lindre eller endda helt fjerne epilepsianfald, hvis stødene sætter ind lige før anfaldet.
Epilepsi er en sygdom, hvor hjernen med mellemrum groft sagt mister kontrollen over sig selv, så et anfald sætter ind.
Det er ikke altid muligt at finde en årsag til epilepsi, men det kan skyldes f.eks. iltmangel under fødslen, en hjerneblødning eller misbrug af alkohol.
Omfanget af et anfald afhænger af, hvor i hjernen anfaldet begynder, hvordan det breder sig og hvor stort et område af hjernen, der inddrages.
Omkring 1 procent af verdens befolkning har epilepsi. Det samme gælder i Danmark, hvilket betyder, at ca. 50.000 er ramt af sygdommen.
Kilder: Sundhedsguiden, Epilepsi.dk, Netdoktor og Center for Sanse-Motorisk Interaktion
Gruppen af forskere - med lektorerne Cristian Sevcencu og Johannes J. Struijk samt primus motor, ph.d.-studerende Kristian Rauhe Harreby - mener, at man kan kombinere denne viden med deres nye opdagelse, så patienten kun får stød, lige inden et anfald sætter ind.
Kort sagt: Når man ved, hvornår anfaldet kommer, kan man stimulere vagus-nerven i så god tid, at anfaldene bliver mindre eller aldrig opstår.
»Det er for tidligt at sige, om metoden virkelig kan forbedre den traditionelle VNS-behandling, men når vi nu ved, hvilken vej vi skal gå, bliver det hele meget lettere.«
»Og hvis det lykkes, vil der kun være minimale bivirkninger af behandlingen, for patienterne bliver kun udsat for stimulering, når der er behov for behandling,« konstaterer Nico Rijkhoff.
Forskergruppen har indtil videre lavet test på 8 bedøvede rotter. 6 andre rotter blev brugt som kontrol. Ingen falske alarmer om epilepsianfald blev udløst i nogen af grupperne.
Forskerne ved først præcis, hvor de står, når de har testet metoden på mennesker, som bevæger sig rundt, i stedet for på bedøvede rotter. Ifølge Kristian Rauhe Haareby er forskerne i kontakt med et amerikansk firma, som i forvejen producerer og sælger vagus nerve-stimulatorer.
Det tager altid lang tid at gå fra forsøg i dyr til konkret hjælp i mennesker. Erfaringerne viser, at forsøg og udvikling nemt kan tage 10 år. Forskerne regner med samme tidshorisont denne gang, blandt andet fordi de først skal lave dyreforsøg for at afdække og løse mulige problemer med den nye metode.
Behandlingen vil i givet fald gavne de 30% af epilepsi-patienterne, som er hårdest ramt, det vil sige de patienter, der stadig har anfald, selvom de tager medicin, og hvor det ikke længere er muligt at få en operation.
30% svarer til omkring 15.000 danskere.
Sådan opdager forskerne et anfald
Epileptiske anfald sætter ind hjernen, og derfor har forskere hidtil forsøgt at forudsige anfald ved at analysere elektriske signaler direkte i hjernen. AAU's forskere har i stedet fokuseret på vagus-nerven, som styrer funktionerne i både hjertet og i mange andre vigtige organer i kroppen.
Hovedpointen har været at finde en indikation på, hvornår et epileptisk anfald begynder, for sådan én eksisterer ikke endnuVagus-nerven er primært i fokus, fordi epilepsi kan give både kvalme, åndedrætsbesvær og påvirke hjerterytmen. Dermed ser den ud til også at være påvirket i forbindelse med epilepsianfald.
Samtidig er det en fordel, at patienter i VNS-terapi allerede har elektroder lagt ind omkring vagusnerven, så man ikke behøver operere ekstra elektroder ind i f.eks. hjernen.
Forskerne fra Aalborg Universitet opdagede, at den elektriske vagus-nerve-aktivitet ændrede sig på en særlig måde i forbindelse med hjerteslag op til et epileptisk anfald.
De begyndte at fokusere på nervesignaler (ENG) i et ultrakort tidsrum på 200 millisekunder omkring hvert hjerteslag. Det viste sig, at nervesignalet i forbindelse med hvert hjerteslag forandrede sig markant op til et anfald.
Næste skridt i forskningen er at finde ud af, om man kan aflæse samme signaler og ændringer i mennesker. Forskerne skal blandt andet finde ud af, hvordan de finder frem til specifikt input fra hjertet ved at frasortere elektrisk input fra al den anden trafik, som bliver styret af vagus-nerven, både når kroppen hviler, og når den bevæger sig under hverdagsaktiviteter.
Projektet startede i 2005 som del af projektet 'Implanterbare Neurale Proteser'; et 60 millioner kroner stort samarbejde mellem Aalborg Universitet og det aalborgensiske firma Neurodan med finansiering fra Højteknologifonden. Epilepsiprojektet står nu på egne ben og finansieres med hjælp fra Proof-of-Concept-fonden.
