Hvis vi vil forebygge fedme og få børn til at røre sig mere, nytter det ifølge engelsk forskning ikke noget at sætte flere idrætstimer på skoleskemaet.
Flere idrætstimer får bare børnene til at røre sig mindre i fritiden, og på den måde påvirker idrætstimerne overhovedet ikke børnenes samlede mængde fysisk aktivitet.
Årsagen skulle ifølge forskerne være, at børns aktivitetsniveau ikke bliver påvirket af faktorer udefra, men i stedet af en slags termostat i hjernen - en 'ActiviStat' - som skruer op og ned for lysten til motion, så mængden altid er konstant.
Sådan lyder den kontroversielle melding fra Peninsula College of Medicine and Dentistry, hvor forskere har lavet en undersøgelse af 7-11-årige børn på tre engelske skoler med forskellige antal idrætstimer.
»Resultaterne har indflydelse på politik, der skal bekæmpe fedme, fordi de angriber formodningen om, at flere legepladser, sportsfaciliteter og idrætstimer i skolerne giver mere fysisk aktivitet. Hvis vi virkelig vil ændre på børns aktivitetsniveau, er det i stedet vigtigt, at vi forstår, hvad der virkelig styrer det,« siger biostatistiker Alissa Frémeaux, som har stået for undersøgelsens analyser, i en pressemeddelelse, der blev udsendt på årets fedmekonference i Holland, European Congress on Obesity.
Pressemeddelelsen er blevet refereret i flere skandinaviske medier.
Meldingen får en dansk ekspert til at råbe højt. Konklusionen er ganske enkelt for langt ude i skoven.
»Det er simpelthen noget sludder. Selvfølgelig betyder det noget, hvad man laver med børnene,« konstaterer Lars Bo Andersen, professor i aktivitet og sundhed på Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet.
Lars Bo Andersen nævner en lang række eksempler fra dansk og international forskning, der for eksempel viser, at:
børn af rige forældre bevæger sig mere end børn af fattige,
børn, som går med forældrene til idræt, er mere aktive end andre børn og
børn, der går og cykler til skole, er mere aktive end andre børn
»Når nogle børn er mere aktive, skyldes det i stor udstrækning det input, de får. Hvis børn får eksempel cykler til skole, kommer de i bedre kondition, og vi kan se, at de også bevæger sig mere i løbet af dagen. Så det er fuldstændig nagelfast, at hvis du laver aktiviteter for børn, så kompenserer de under ingen omstændigheder ved at lave mindre på andre tidspunkter,« lyder det fra Lars Bo Andersen.
De engelske forskere har endnu ikke offentliggjort deres resultater i et videnskabeligt tidsskrift, men Lars Bo Andersen kender beskrivelsen af hjernens påståede 'ActiviStat' fra tidligere publiceringer. Ifølge professoren bygger den på et tyndt grundlag.
Den nye undersøgelse er formentlig også ret tynd. Forskerne har undersøgt i alt 206 børn, som i fire udvalgte uger gennem fire år blev fulgt med blandt andet accelerometre, som måler mængden og hårdheden af fysisk aktivitet i løbet af dagen.
»Sådan noget her er svært at måle, for der er utroligt meget støj i data. For bare at nævne et eksempel, så er du faktisk ret aktiv, når du cykler, men det bliver ikke opsamlet af et accelerometer, som kun måler, når du går,« forklarer Lars Bo Andersen og fortsætter:
»Samtidig varierer børns aktivitetsniveauer meget fra dag til dag, så man skal have ret lange observationsperioder og ret mange børn med for at kunne påvise forskelle. Når de har undersøgt tre skoler med 70 børn på hver, har de ikke en chance for at påvise en reel forskel, fordi der er for få i gruppen.«
»Deres statistiske power er simpelthen for lille, så når de laver den i forvejen statistisk vanskelige leg og siger, at der ikke er nogle forskelle i børnenes aktivitetsniveau, kan det lige så godt skyldes, at der er for få børn i grupperne,« mener Lars Bo Andersen.
Regeringens forebyggelseskommission har foreslået, at børn i 0.-10. klasse hver dag skal være fysisk aktive mindst en time i skoletiden. Kommissionen mener, at det ville være med til at sikre sundere børn, så den gennemsnitlige levetid i Danmark kan blive øget med tre år.
Kommissionens anbefaling bygger på forskning i Schweiz og Norge, hvor man har lavet kontrollerede forsøg med forøget fysisk aktivitet i skolen. Forsøgene var ifølge Lars Bo Andersen lavet efter »et meget stærkere design« og viste »markant positiv effekt på sundhed og kondition«.
