Graviditetsmalaria er en udbredt sygdom i den tredje verden. Det er en type malaria, hvor parasitten sætter sig i moderkagen for at undgå immunforsvaret. Sygdommen dræber hvert år 10.000 kvinder og mellem 100.000-200.000 børn.
På Københavns Universitet sidder en gruppe på godt tyve forskere, der arbejder på at komme graviditetsmalaria til livs. Blandt deres projekter er et ambitiøst forsøg på at kombinere en vaccine mod graviditetsmalaria med en vaccine mod den lige så dødelige livmoderhalskræft.
»Hvis det lykkes, er det, udover at være med til at bekæmpe graviditetsmalaria, en måde at få indført vaccine mod livmoderhalskræft i Afrika, og det kan redde tusindvis af menneskeliv,« siger Ali Salanti, der er lektor ved Center for Medicinsk Parasitologi, og leder af projektet.
I 2010 fik forskergruppen med Ali Salanti i spidsen 100.000 dollars fra The Bill And Melinda Gates Foundation til at forsøge at udvikle en vaccine, der kan forebygge både graviditetsmalaria og livmoderhalskræft, som kommer af HPV-virus, et seksuelt overført virus.
»Vi er kommet så langt, at vi har lavet de to forskellige komponenter, der skal indgå i kombinationsvaccinen. Malariaprotein og vores egen HPV-virus-partikel. Det, vi skal arbejde på nu, er at prøve at forbinde dem,« forklarer Ali Salanti.
Det er endnu for tidligt i processen, til at Ali Salanti kan sige, om det vil lykkes at skabe en fungerende vaccine, der kombinerer den kendte HPV-vaccine, som mange unge mennesker i den vestlige verden har fået, med en vaccine mod graviditetsmalaria. Først skal de to komponenter fusioneres, og testes på dyr.
Ud over at arbejde med de to vacciner arbejder forskerne også på at få en grundlæggende forståelse af det molekyle, der er ansvarligt for graviditetsmalaria. Molekylet er enormt komplekst, og forståelse er en nødvendighed, hvis en god vaccine skal udvikles.
Det er endnu ikke til at sige, hvornår en eventuel kombinationsvaccine vil være klar til brug. Generelt tager det mange år at få godkendt et lægemiddel, og Ali Salanti fortæller, at kliniske forsøg med en vaccine af denne type formentlig vil tage endnu længere end normalt.
»Kræft er en sygdom, der udvikler sig langsomt. Desuden skal vi vente på, at de kvinder, der er blevet vaccineret, eventuelt bliver gravide, og så følge dem for at se, om der er en effekt af malariavaccinen. Udviklingen vil således tage længere tid end et almindeligt lægemiddel,« siger han.
Sideløbende med udviklingen af en kombinationsvaccine arbejder forskergruppen også på en ren graviditetsmalaria-vaccine. I den forbindelse bliver der lavet vigtige studier af graviditetsmalarias udvikling og påvirkning på mor og barn, som senere hen kan bruges til at måle effekten af både en eventuel kombinationsvaccine og en ren graviditetsmalaria-vaccine.
Christentze Schmiegelow, også fra Center for Medicinsk Parasitologi, har sammen med kolleger studeret gravide kvinder og deres fostre i Tanzania i det såkaldte STOPPAM-projekt. Målet er at undersøge, hvad der sker, når en kvinde får graviditetsmalaria. Også hvornår der sker noget, er under lup.
Forskerne har fulgt over 1000 kvinder gennem hele graviditetsforløbet. De har blandt andet fulgt fostrene med ultralyd for at afgøre, hvornår i en graviditet, malaria er mest skadelig.
Ali Salanti forklarer, at det er meget vigtigt at vide, hvordan graviditetsmalaria udvikler sig, fordi det er en forudsætning for at teste en eventuel vaccine. Det er eksempelvis nødvendigt at vide, hvor stor effekt sygdommen har på forskellige parametre, før det er muligt at slå fast, om vaccinen virker.
