Du kender uden tvivl det ubehagelig slag over nallerne, man kan få efter en gåtur over et kunsttæppe eller mens man piller ved elektriske installationer, som burde have været slukket.

Stødet får vores nervesystem til at reagere, så musklerne kommer i omdrejninger, og vi hurtigt fjerner os fra elektriciteten.

Den velkendte mekanisme er nu blevet udnyttet af danske forskere, der som de første i verden har fået mennesker til at bevæge deres lammede ben ved at stimulere kroppens naturlige reflekser.

Banebrydende hjælp efter blodprop i hjernen

Forskerne fra Aalborg Universitet har lavet undersøgelser på patienter, som led af karakteristiske skader efter blodpropper i hjernen eller hjerneblødninger, også kaldet slagtilfælde eller apopleksi. Blandet andet var hofte og ben helt slappe i den lammede side, og foden blev slæbt efter kroppen.

Undersøgelserne viser, at stød på udvalgte steder på foden får de lammede patienter til både at bøje hofteleddet, svinge benet og vippe foden opad, ligesom de kunne, før uheldet ramte dem. Med andre ord: De kunne gå så godt som normalt igen.

Så hurtigt som muligt efter et slagtilfælde bør en patient komme i gang med dagligt 30 minutters genoptræning med stød og fysioterapi. Det kan give bevægelsen tilbage til delvist lammede patienter efter f.eks. et slagtilfælde, viser dansk forskning. (Foto: Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet)

»Hvis man stimulerer de rigtige steder på de rigtige tidspunkter, giver man patienten lige nøjagtigt den støtte til at svinge benet, som de ikke selv kan skabe, fordi de er lammede,« fortæller Ole Kæseler Andersen, professor på Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) på Aalborg Universitet.

»Det er banebrydende, og det kan lade sig gøre, fordi rygmarvsreflekserne er intakte hos patienterne, idet slagtilfælde hovedsaglig påvirker centre i hjernen. Man kan sige, at den intakte del af nervesystemet kompenserer for den manglende hjernekontrol,« forklarer han.

Rygmarven skal virke

Opdagelsen kan især blive en hjælp til de 11.000 mennesker, som hvert år rammes af et slagtilfælde i form af en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Men den kan også komme til at gavne andre patienter, som oplever begrænsninger, fordi hjernen er blevet påvirket til at sætte kropsdele ud af kraft. Det kunne f.eks. være efter et trafikuheld eller et hårdt slag i hovedet.

Metoden vil ikke kunne hjælpe folk, som for eksempel er totalt lammede i begge ben, fordi den kun kan bruges på patienter, som stadig har en velfungerende rygmarv, der kan sende signaler til hjernen.

»Til gengæld kan man sagtens forestille sig, at man på de patienter også kan stimulere bevægelser i andre muskler eller nerver, så man f.eks. giver en lammet arm gribefunktionen tilbage,« fortæller Ole Kæseler Andersen.

Hjernen lærer at styre gangen igen

Genoptræningen bør kunne hjælpe alle med lammelser i den ene side til at blive bedre til at bevæge sig, men forskerne understreger, at metoden er mest effektiv, hvis den bliver brugt så hurtigt som muligt i ugerne og månederne efter uheldet.

»Hele pointen med træningen er, at hjernen skal lære selv at lave bevægelserne igen, ligesom når et barn skal lære at gå. Lige efter ulykken er hjernen plastisk og 'nulstillet', og det giver den bedste mulighed for at lære den de rigtige gangbevægelser i stedet for de kompensatoriske bevægelser, som patienten ellers ville lære sig - og som man først skal have aflært, hvis man siden skal lære den 'rigtige' måde at gå på,« forklarer Ole Kæseler Andersen.

Se video fra laboratoriet på SMI under udvikling af prototypen af apparatet - gang uden og med stød:

Skal sammenlignes med normal træning

Forskergruppen fra Aalborg Universitet er i samarbejde med Brønderslev Rehabiliteringscenter ved at gøre klar til et endeligt, klinisk forsøg for at kortlægge effekten af behandling med støtte fra stød i forhold til behandling med normal fysisk træning.

Det afsluttende forsøg skal desuden følge de 20-30 medvirkende patienter, efter de er blevet udskrevet fra hospitalet og ikke længere får behandling med stød.

»Det er der, hvor det bliver rigtigt spændende for os. Det skulle gerne være sådan, at vi kan påvise, at effekten rækker ud over behandlingsperioden, så patienterne bliver bedre gående og er rimeligt selvkørende,« siger Ole Kæseler Andersen.

Bedre livskvalitet, forhåbentlig uden stok

Håbet er, at patienterne lærer at gå helt af sig selv og uden brug af støtte, men et mere realistisk bud er ifølge Ole Kæseler Andersen, at en del stadig vil have brug for en form for hjælp for at kunne lave bevægelserne.

»Det ultimative mål er, at patienterne kan gå uden stok, men det er svært at sige entydigt, for det vil variere fra patient til patient. Generelt handler det mest om, at folk skal lære at gå bedre, og at de skal have en bedre livskvalitet,« lyder det.

Ole Kæseler Andersen regner med, at en færdig udgave af »refleksbaseret funktionel elektrisk terapi« vil være klar i 2012.