Hvis du lider af forstoppelse eller andre tarmproblemer, er en tarmskylning måske fristende. Men det er ikke nødvendigvis en god ide. (Foto: Colourbox)

Praksissen er på ingen måde ny.

Forestillingen om autointoksikation, ideen om at affaldsstoffer i tarmen kan forgifte os indefra, har eksisteret siden antikken.

Omkring 1900 var skylning af tarmen en populær behandling, men i 1919 blev hypotesen forkastet af American Medical Association, og lægestanden standsede den praksis.

Alligevel tilbydes tarmskylning stadig inden for alternativ medicin, af og til under navnet colonhydroterapi.

Behandlingen går ganske enkelt ud på at skylle indholdet i tyktarmen ud ved hjælp af slanger, som stikkes ind i endetarmen. Der bliver også solgt produkter i form af afføringsmidler, te, pulvere eller kapsler.

Ifølge behandlere og producenter skal tarmskylning kunne hjælpe mod en hel række lidelser, fra angst og depression via allergier og eksem til smerter og betændelser.

Det hævdes gerne, at lidelser og ubehag skyldes affaldsstoffer i tarmen, og at det er nødvendigt med en udskylning for at rense ud i skidt og skadelige bakterier og skabe plads til en god tarmflora.

Nu mener Ranit Mishori og kollegerne ved Georgetown University, at der er meget lidt, som tyder på, at behandlingen på nogen måde er pengene eller umagen værd.

Tarmskylning kan have mange bivirkninger

Forskerne har gennemgået 20 medicinske studier fra de seneste årtier. Derudover har de kigget i Natural Standard Professional Database, en database, som samler evidensbaseret information om alternativ behandling.

Alt i alt ser det ikke ud til, at behandlingen har nævneværdigt positive effekter på kroppen. Mange af studierne rapporterede derimod om bivirkninger, skriver Mishori og hendes kolleger.

Milde bivirkninger kunne være kramper, mavesmerter, kvalme og opkast, mens de mest alvorlige tilfælde drejede sig om nyresvigt, koldbrand i bækkenbunden, akut vandforgiftning og død på grund af infektion med amøben Entamoeba histolytica.

»Der kan være alvorlige konsekvenser for dem, som får en tarmskylning, uanset om de får det gjort hos en behandler eller gør det derhjemme,« siger Mishori i en pressemeddelelse fra universitetet.

I studiet skriver forskerne:

»Tarmskylning er ikke klogt. Særligt, hvis du har en sygdomshistorik med fordøjelseslidelser (inklusive divertikelsygdom, Crohns sygdom og ulcerøs colitis) eller en sygdomshistorik med tarmoperationer, alvorlige hæmorider, nyresygdom eller hjertesygdom. Disse lidelser øger risikoen for uheldige bivirkninger.«

Tarmskylning uden klinisk effekt

Overlæge Arne Røseth fra Gastropoliklinikken Lovisenberg er enig i Mishoris konklusion.

»Tarmskylning har ingen klinisk effekt,« siger han.

Røseth mener også, at der er meget lidt hold i påstandene om, hvad behandlingen skal hjælpe mod, og at meget af informationen fra behandlerne er rent vrøvl. Selv har han kun begrænset erfaring med patienter, som har benyttet sig af metoden.

»Vi havde en ældre dame, som skulle til kolonoskopi hos os. Hun var dårligt tømt, så hun havde fået en tarmskylning. Da vi kiggede i tarmen, var der tæt med afføring 40 centimeter op. Jeg tog et billede og sagde til hende, at hun burde gå tilbage til behandleren og få sine penge tilbage,« siger han.

Røseth mener imidlertid, at det forståeligt, at nogle mennesker opsøger denne type behandling.

»12 til 15 procent af alle henvendelser til alment praktiserende læger handler om mavesmerter. Hos helt op til 40 procent af patienterne, som kommer til koloskopi hos os, finder vi ikke årsagen til smerten. Det er ikke så mærkeligt, at folk bliver fortvivlede og desperate og opsøger alternative behandlinger,« siger Arne Røseth.

Kommercialiseret på en uheldig måde

Arnold Berstad, nyligt pensioneret professor fra Institutt for indremedisin ved Universitetet i Bergen, mener imidlertid ikke, at man helt kan afvise ideen om autointoksikation.

»Det er blevet mere aktuelt i de seneste år. Man har mange sygdomme mistænkt for at kunne have noget med bakterierne i tarmsystemet at gøre,« siger han.

Samtidig oplever mange, at de ikke møder megen forståelse fra lægerne, mener Berstad, som selv arbejder med patienter, med irritabel tarm.

»En stor del af dem lider for eksempel af hård afføring og ufuldstændig tømning af tarmen, og mange føler en betydelig lettelse efter at have fået tømt tarmen ordentligt. Det ser vi ofte i forbindelse med undersøgelser, som kræver en grundig tarmtømning. Men den gode følelse er kortvarig og holder kun i to-tre dage,« siger han.

Han fraråder dog tarmskylning alligevel.

»Jeg synes, at det er kommercialiseret på en uheldig måde. Der er altid nogle, som står klar til at tjene penge på den umiddelbare lettelse, mange føler efter en tarmskylning,« siger han.

Tarmskylning påvirker ikke bakterieflora

Professoren bakker ikke op om behandlernes påstande om alle de positive sundhedseffekter ved tarmskylning og heller ikke om de påståede virkninger.

»En tarmskylning vil ikke have nogen effekt på bakteriefloraen i tarmen. Bakterierne sidder godt fast i slimsubstanser på slimhinderne og vil komme tilbage igen. Heldigvis, da behandlingen ellers ville være livsfarlig. Skadelige bakterier vil heller ikke blive skyllet væk,« siger han.

Ranit Mishori og kollegerne er i hvert fald ikke i tvivl om, hvad de mener, at lægerne bør formidle til folk, som er interesserede i behandlingen.

»Sørg for at fortælle patienterne om de potentielle konsekvenser af tarmskylning, og sørg for at understrege de manglende beviser for tilhængernes påstande,« skriver de.

© forskning.no. Oversat af Magnus Brandt Tingstrøm