Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes
7. februar 2012 kl. 03:54Diabetes og fedt forsvinder, når man spiser særlige aminosyrer, der især findes i nødder. Det viser banebrydende dansk forskning, der kan føre til slankepiller. Læs mere
Duftoverfølsomme må klare sig selv
10. februar 2010 kl. 10:52 5 kommentarer
Lægerne ved ikke, hvad de skal stille op med patienter med duft- og kemikalieoverfølsomhed. De fleste praktiserende læger mener, at sygdommen har flere årsager, men har ingen behandling at tilbyde patienterne.
Nogle bliver omtågede og svimle, når de udsættes for andre menneskers dufte. (Billedmanipulation: Anders Elberling)
Sviende øjne, svimmelhed, koncentrationsbesvær og influenzasymptomer i dagevis. Det kan være yderst belastende at være en af de 17.000 danskere, der får symptomer, når de bliver udsat for hverdagens dufte og kemiske stoffer.
En ny ph.d.-afhandling baseret på interview med duft- og kemikalieoverfølsomme i alderen mellem 27 og 78 år giver et nuanceret indblik i de udfordringer, som duft- og kemikalieoverfølsomme står overfor.
»Deltagerne beskriver, at de har svært ved alt, der indebærer kontakt med andre mennesker, og som er uden for deres eget miljø, f.eks. at gå i butikker, anvende offentlig transport og håndtere dufte på deres arbejdsplads,« forklarer Sine Skovbjerg, som netop har forsvaret afhandlingen.
»Det betyder, at deres hverdag bliver præget af utroligt mange begrænsninger og følelsen af manglende personlig frihed.«
Der er ingen behandling
Der findes ikke en behandling for duft- og kemikalieoverfølsomhed, hvis årsag endnu ikke er afklaret. Derfor må patienterne selv finde en strategi for, hvordan de håndterer deres symptomer. Det gør det primært ved at undgå udsættelse for dufte.
En 49-årig kvinde beskriver det således: »Nr. 1 at hjemmet er 100 % parfumefrit, nr. 2 at jeg holder mig fra de ting, jeg ikke kan tåle lugten af som f.eks. tryksager, og nr. 3 at jeg så vidt muligt holder mig fra steder eller mennesker, jeg ikke kan tåle lugten af.«
Problematisk møde med sundhedsvæsenet
Fakta
Patienterne oplevede også mødet med sundhedsvæsenet som problematisk. Bl.a. fordi de følte, at deres uforklarede symptomer blev affejet som psykiske eller ikke-eksisterende:
»Det er en kæmpemæssigt problem at trænge igennem over for lægerne. Hvis ikke det står lige præcis, som de gerne vil have det, så eksisterer det ikke« (mand, 55 år).
»Jeg synes mødet med sundhedsvæsenet, lægerne og speciallægerne, det har været det værste i hele det forløb her. Det har været forfærdeligt, den mistænkeliggørelse og den behandling man får har været under al kritik. Jeg kan ikke forstå, at man kan behandle mennesker sådan i dagens Danmark« (kvinde, 53 år).
Lægerne vil gerne hjælpe
Faktisk viser afhandlingen også, at de praktiserende læger anerkender patientgruppen, men har svært ved at imødekomme patienternes behov.
Kun en lille andel af de praktiserende læger, omkring syv procent, anser duft- og kemikalieoverfølsomhed som udelukkende psykisk betinget. De allerfleste mener derimod, at tilstanden har rod i flere faktorer.
»Der er ingen tvivl om, at patienterne har det svært, og undersøgelsen viser, at lægerne ser det. De vil gerne hjælpe deres patienter, men mangler nogle faglige redskaber,« siger Sine Skovbjerg, der mener, at det skyldes mangel på viden om tilstanden, og hvordan man diagnosticerer den.
Psykologiske faktorer involveret
Fakta
VIDSTE DU
Duft- og kemikalie-overfølsomhed er karakteriseret ved forskellige selvrapporterede symptomer, der opstår efter indånding af selv små mængder dufte og kemiske stoffer.
Det kan eksempelvis være fra andres brug af parfumerede produkter, fra udstødningsgas og almindelig rengøring.
Tilstanden skyldes ikke allergi.
Andre studier har tidligere fundet en sammenhæng mellem duft- og kemikalieoverfølsomhed og en række psykologiske faktorer. Blandt andet er det vist, at depression og angst er hyppigere blandt duft- og kemikalieoverfølsomme end blandt raske.
Det bekræfter ph.d.-afhandlingen også. »Vi stillede flere end 1.000 med duft - og kemikalieoverfølsomhed spørgsmål inden for en række psykologiske træk, og svarene pegede på, at en stor del med duft- og kemikalieoverfølsomhed har en tendens til depressiv tænkning og til at overfortolke kropslige fornemmelser,« forklarer Sine Skovbjerg.
Resultaterne siger ikke noget om, hvorvidt de psykologiske træk er årsagen til duft- og kemikalieoverfølsomhed, eller om de er en konsekvens. Tilbøjelighed til depression er f.eks. også set blandt andre patienter med kroniske lidelser.
»Men sammenhængen bekræfter, at tilstanden er kompleks, og at vi er nødt til at tage de psykologiske faktorer i betragtning, når vi fremover vil forske i tilstanden, og i hvordan man behandler den,« slutter Sine Skovbjerg, der til daglig er forskningsleder af Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed på Gentofte Hospital.
Lavet i samarbejde med Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes
Diabetes og fedt forsvinder, når man spiser særlige aminosyrer, der især findes i nødder. Det viser banebrydende dansk forskning, der kan føre til slankepiller. -
Babyers gråd skærper vores reaktionstid
Babygråd motiverer alarmberedskabet i vores hjerne og skærper vores evne til at reagere hurtigt og med meget præcise bevægelser. Lyden af kvindegråd har ikke samme effekt, viser dansk forskning. -
Unge løber langsommere end før
Dagens norske unge er i dårligere form, end unge var før i tiden. Selv de bedste præsterer dårligere end før. Nu advarer forskere mod en inaktivitetsbølge, som kan få store helbredsmæssige konsekvenser.
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
Seneste blogindlæg
På forsiden lige nu
psykokemi
Ja det er yderst mærkeligt at folk reagerer på giftige kemiske stoffer; det måtte være noget i vejen med deres psyke. Og her kommer det udtalelse fra en autoritet på området Sine S. som har fint kendskab til sindstilstande især når det gælder sindstilstande i forbindelse med plagiat og manipulation af viden.
Kun en årsag - kemikalier.
Duft- og kemikalie overfølsomhed er forårsaget af kemikalier. Det siger sig selv, og forskningen må rettes imod de organiske skader, som kemikalier forårsager.
At slå alvorlige helbredsproblemer hen med indbildning – eller hvad man nu kalder det – vidner om menneskelig og intellektuel fattigdom.
Der er rigtig mange sygdomme, som vi mangler viden om. Jeg vil foreslå forskerne at rette fokus mod kemikalie-skader i de hormonproducerende kirtler. Ubalancer i hormonproduktionen kan være primær årsag til rigtig mange forskellige helbredsproblemer – forskellige kombinationer af overfølsomhed, træthed, koncentrationsbesvær, muskel- og ledsmerter osv. Skader i de hormonproducerende kirtler kan derfor være primær årsag til både allergien – og ”depressionen”. Eller det, vi kalder depression. Der er flere forskere, der undrer sig over, hvorfor der ikke bliver forsket mere i hormonskader - jeg har lagt et par links.
Jeg har ikke MCS. Men det er dog ganske forfærdeligt at være vidne til, hvordan danskernes sundhedsproblemer i disse år fejes ind under gulvtæppet med dårlige psykologiske forklaringer af inkompetente forskere.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16522523
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17265431
Venlig hilsen
Anette Ulstrup
Foruroligende
Jeg kan ikke andet end at studse over den sidste overskrift i artiklen, som til forveksling meget ligner en konklusion:[Der er psykologiske faktorer involveret i MCS]
Nu er det sådan, at konklusioner opbygges på en række påstande.I dette tilfælde har vi Påstand 1:[Depression og angst er hyppigere blandt duft og kemikalie overfølsomme end blandt raske]
Og Påstand 2 må så være:[Depression og angst er blandt MCS-ramte psykisk betinget og af psykisk oprindelse]?
En sådan konklusion mener jeg er det man i filosofiens verden er det man kalder en fejlslutning.En korrekt konklusion på de to påstande ville være:[MCS-ramte har en psyke] eller [Forsøgsgruppen var mennesker]
Men også disse konklusioner er vel og mærke under forudsætning af at påstand 2 er sand.Og når forfatteren skriver at ”årsagen til sygdommens oprindelse ikke afklaret” kan jeg heraf udlede, at påstand 2 ikke er bevist. Spørgsmålet er da også om man overhovedet kan udelukke at depression og angst kan have andre årsag end MCS sygdom (fx situationsbetingede årsager) eller om der reelt er biologiske årsagssammenhæng sygdommene imellem.
Grundlaget for konklusionerne er vigtige. Hvis alle forskere dannede sine forskningsresultater på ubeviselige påstande, ville vi i dag også have holdt sig til at der var involveret psykologiske faktorer i astma.
Denne artikel får Videncenterets forskningstilgang til at fremstå ulogisk og omvendt.
Hvis man overhovedet kunne bruge denne ”omvendte” rækkefølge i udredning af sygdommen, skulle man også udelukke alle øvrige årsagssammenhæng som kunne indvirke på konklusionen. Og der kan være uendeligt mange årsagssammenhæng. Derefter skulle man bevise at alle øvrige årsagssammenhæng var udelukket. Begge opgaver ville være umulige at udføre i praksis. Dels fordi forsøgene foretages på mennesker. (Mennesker er for komplekse til denne fremgang, og de vil i øvrigt ændre sig løbende imens udelukkelserne foregik). Og dels fordi udelukkelsen aldrig kunne påvises som afsluttet.
Derfor kan man jo godt forstå at der i Regeringens Kemikaliehandlingsplan (som også er grundlag for Videncenterets økonomiske bevilling) står flg.:”Indsigt i sygdomsmekanismerne er en væsentlig forudsætning for at kunne vurdere, hvilken betydning udsættelse for kemikalier har for udvikling af lidelsen. Det er også vigtigt i forhold til forebyggelse af udvikling af duft og kemikalieoverfølsomhed.” Dette udpensler behovet for en rationel rækkefølge. Og det virker da også som en mere rationel forskningsmæssig tilgang. Det er bare ikke en tilgang som jeg synes at genkende i denne artikel om Videncenterets forskning. Resultatet må være en fremlæggelse af resultater som ikke er valide.
Der vises heller ikke tegn på at man fra Videncenterets side fremover tiltænker at ændre denne tilgang, for som der står, vil de fremover tage de psykologiske faktorer i betragtning, når de forsker i ”tilstanden” og hvordan man behandler den.
Læg mærke til udtalelserne fra de MCS-ramte selv:»Det er en kæmpemæssigt problem at trænge igennem over for lægerne. Hvis ikke det står lige præcis, som de gerne vil have det, så eksisterer det ikke« Og:»Jeg synes mødet med sundhedsvæsenet, lægerne og speciallægerne, det har været det værste i hele det forløb her. Det har været forfærdeligt, den mistænkeliggørelse og den behandling man får har været under al kritik. Jeg kan ikke forstå, at man kan behandle mennesker sådan i dagens Danmark«
Ud fra denne artikel er der ikke meget som tyder på at Videncenteret vil forsøge at ændre i grundlaget for disse patientoplevelser. Det er dybt foruroligende.
Duftoverfølsomhed
Efterhånden findes der en del alternative behandlingsformer, med gode muligheder for at hjælpe personer med duftoverfølsomhed. Disse behandlingsformer arbejder også med, at der ofte ligger en psykologisk faktor til grund for overfølsomheden.
Betty
Slettet indlæg
Jeg har slettet et indlæg, som var reklame for egen terapivirksomhed.
Peter Hyldgaardnyhedsredaktørvidenskab.dk