Duft- og kemikalieoverfølsommes hjerner granskes for svar
Duft- og kemikalieoverfølsomhed kaldes ofte medicinsk uforklarlig, men danske forskere søger stadig at løse gåden og stiller nu skarpt på centralnervesystemet.

At forske i duft- og kemikalieoverfølsomhed er som at lægge et stort puslespil af små brikker uden at kende motivet: Svært.
Hoste kan hos én duft- og kemikalieoverfølsom udløses af parfume, mens det hos en anden er tryksværte fra nye aviser, der giver kriller i halsen. Omvendt kan det samme stof resultere i forskellige symptomer hos forskellige duft- og kemikalieoverfølsomme.
Det har fået videnskabsfolk verden over til at se mere på individuelle, biologiske forhold end bare at granske i de stoffer, der udløser symptomerne. Blandt andet forsker man netop nu i, hvilken roller immunforsvaret, generne, personlige og sociale faktorer - måske - spiller ved duft- og kemikalieoverfølsomhed.
Nerveceller overreagerer
Som de første ser danske forskere nu også nærmere på, om der er en sammenhæng mellem de ubehagelige og ofte invaliderende symptomer og ændringer i central nervesystemet.
»Vi undersøger, om nerveceller i duft- og kemikalieoverfølsommes centralnervesystem - populært sagt - overreagerer, når de udsættes for smerter,« forklarer læge Marie Tran.
Hun er ph.d.-studerende på Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed på Gentofte Hospital og ansvarlig for studierne.
Hypotese afprøves
Fænomenet, der i fagsprog kaldes 'central sensibilisering', er påvist ved en række andre sygdomme, der blandt andet på symptomerne minder om duft- og kemikalieoverfølsomhed, og som også er karakteriserede af, at man ikke præcist kan forklare, hvorfor de opstår.
Det drejer sig f.eks. om fibromyalgi, irritabel tyktarm, spændingshovedpine, uro i benene, kronisk træthedssyndrom og andre kroniske smertetilstande.
Fakta
VIDSTE DU
Centralnervesystemet (CNS) er den del af nervesystemet, der omfatter hjernen, den forlængede marv og rygmarven.
Rygmarven findes i hvirvelkanalen i rygsøjlen. Rygmarven afgiver og modtager nerver til slimhinder, hud, led og muskler. Opad går rygmarven over i den forlængede marv.
Samtidigt er smerte f.eks. hovedpine og fra muskler, led og mave et almindeligt symptom blandt mange duft- og kemikalieoverfølsomme, som hyppigt også lider under andre symptomer relateret til centralnervesystemet, herunder træthed, svimmelhed og koncentrationsbesvær.
Flere forskere har derfor foreslået, at central sensibilisering også spiller en rolle ved duft- og kemikalieoverfølsomhed, men indtil for nyligt har hypotesen ikke været afprøvet i praksis.
Hjernens veje er uransagelige
Smerte er i udgangspunktet et nyttigt advarselssignal, der fortæller hjernen om skade eller mulig skade i kroppens væv. Den normale bearbejdning af smerte foregår i et komplekst system, der bl.a. involverer flere områder i hjernen og den smerteramtes subjektive oplevelse.
Central sensibilisering handler om hjernen og rygmarvens bearbejdning og fortolkning af sanseindtryk, som for eksempel smerter. Hvad der præcist sker, ved forskerne endnu ikke, men en ubalance i de signaler, der henholdsvis fremmer og hæmmer smerte, menes at spille ind.
De ved også, at central sensibilisering er til stede ved smertetilstande, hvor smerten ikke længere kan forklares af en potentiel eller reel vævsskade, men hvor den er blevet kronisk.
Smertestimuli
»Når de grundlæggende mekanismer - kernen i fænomenet - er ukendte, må man starte udefra og så at sige kredse sig ind på problemet,« forklarer Marie Tran.
Første skridt er derfor at finde ud af, om duft- og kemikalieoverfølsomme hyppigere er centralt sensibiliserede end raske.
Det måler Marie Tran ved hjælp af en række teknikker, der involverer forsøgspersonernes vurdering af smerte udløst af smertevoldende stimuli som for eksempel varme, kulde, tryk og indsprøjtning af stoffet capsaicin i huden. Capsaicin er det stof i chili, som svier og brænder på tungen.
Fakta
Om duft- og kemikalieoverfølsomhed:
VIDSTE DU
Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed forsker bredt i duft- og kemikalieoverfølsomhed.
Udover Marie Trans studie er centret aktuelt i gang med at undersøge om mindfulness har en virkning på tilstanden, og derudover er et studie af immunologiske faktorer er også på tegnebrættet. Formålet er at forstå mekanismerne ved duft- og kemikalieoverfølsomhed bedre og dermed - på sigt - at bidrage til udvikling af diagnosticering og behandling.
Personer med central sensibilisering vil - sammenlignet med raske - f.eks. opleve en større intensitet i smerten samt føle, at smerten bliver værre, når den bliver gentaget.
Ét studie er sjældent nok
Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed har netop offentliggjort resultater fra et lignende studie, der var den første af sin art i verden.
De peger på, at central sensibilisering er til stede ved duft- og kemikalieoverfølsomhed, men da et enkeltstående studie sjældent er nok til at drage en videnskabelig konklusion, er efterprøvning af resultaterne nødvendigt.
Og det er det, Marie Tran er i gang med.
Uanset hvad hendes studier viser, vil der stadig være mange ubesvarede spørgsmål herunder f.eks. om en eventuel central sensibilisering er årsag til duft- og kemikalieoverfølsomhed eller en effekt af den.
Men studierne vil alligevel repræsentere et fremskridt for duft- og kemikalieoverfølsomme og deres behandlere, mener Marie Tran:
»Et af problemerne ved duft- og kemikalieoverfølsomhed er, at tilstanden ikke kan afsløres af en blodprøve eller ses på et røntgenbillede. Hvis en sammenhæng mellem duft- og kemikalieoverfølsomhed og central sensibilisering kan bekræftes, så er det en brik tilføjet puslespillet, og den vil på sigt formentlig kunne indgå i diagnosticering af tilstanden,« siger hun og fortsætter:
»Hvis vi på den anden side ikke genfinder, at central sensibilisering er af betydning, så er en udbredt hypotese afprøvet, og så er vi også blevet klogere.«
Duft- og kemikalieoverfølsomhed
er en tilstand karakteriseret af forskellige selvrapporterede symptomer, der opstår efter indånding af selv små mængder dufte og kemiske stoffer, eksempelvis fra andres brug af parfumerede produkter, udstødningsgas og almindelig rengøring.
Tilstanden er
ikke
en akut forgiftning. En sådan forudsætter nemlig, at en given mængde af et stof gør alle, der udsættes for det, syge, hvilket ikke er tilfældet ved duft- og kemikalieoverfølsomhed. Man ved også, at der heller
ikke
er tale om allergi.
Typiske symptomer er bl.a. svien eller kløe i øjne og næse, vejrtrækningsbesvær, hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær, træthed, følelsen af at være omtåget, panik, tristhed, nedsat hukommelse, hudkløe, smerter i brystet, mave, led og muskler.
Duft- og kemikalieoverfølsomhed er også kendt under de engelske betegnelser Multiple Chemical Sensitivity (MCS) og Idiopathic Environmental Intolerance (IEI).
Lavet i samarbejde med Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed
Relaterede artikler
Partnerartikel
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Radiografer kan lave røntgenlægers arbejde
25. maj 2012 kl. 03:57Mere effektiv kræftbehandling: Med et halvt års efteruddannelse kan radiografer blive lige så dygtige som læger til at opdage tyktarmskræft på CT-skanninger. Det antyder et studie i nyt ph.d.-projekt. -
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
24. maj 2012 kl. 08:29Vi ved godt, at solen er farlig for huden. Alligevel får flere hudkræft - sandsynligvis forårsaget af solskoldninger. En dansk forsker vil opklare, hvorfor de rødhårede rammes hårdest.Bringes i samarbejde med Det Frie Forskningsråd -
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
24/05
-
19/05
Det læser andre lige nu
-
Kun asyl til dem, der ligner os mest
17. oktober 2011 kl. 03:47 -
Solopgang på Mars
29. august 2008 kl. 10:08 -
Vi får aldrig udryddet kræft
21. april 2012 kl. 05:54
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Peter Ole Kvint for 2 timer 3 minutter siden
[Teorien der forandrede videnskaben]
-
Af Holger Jørgensen for 3 timer 6 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk


















